Flygtningenævnet stadfæstede i december 2018 en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen vedrørende de angivelige bidoonere fra Kuwait samt [..]medfølgende børn. Indrejst 2015. Flygtningenævnet har efter de foreliggende oplysninger ikke fundet, at ansøgernes udeblivelse kan anses som lovligt forfald, og Flygtningenævnet har derfor besluttet at fremme sagen, jf. Flygtningenævnets forretningsorden § 36, stk. 1, 1. pkt. Ansøgerne har oplyst, at de er etniske bidoonere (statsløse) henholdsvis fra byerne Shabid og Farwaniya, Kuwait og shia-muslimer af trosretning. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet eller udsat for fysiske overgreb af de kuwaitiske myndigheder, idet han har deltaget i en demonstration den 10. december 2013 og som følge af sin deltagelse blev tilbageholdt og underskrev en erklæring om, at han har begået hærværk og forbrydelser mod staten. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han var til demonstrationen i omkring halvanden time, hvor han blev angrebet af politibetjente, som slog ham med stave. Han besvimede og kom først bevidsthed på hospitalet, hvor han var indlagt i tre dage. Herefter blev han forflyttet til et fængsel og var tilbageholdt i syv dage. Ansøgeren blev i forbindelse med sin tilbageholdelse udsat for fysiske overgreb og underskrev en erklæring mod sin løsladelse, hvor han tilkendegav, at han aldrig ville deltage i en demonstration igen. Efter sin løsladelse skjulte ansøgeren og familien sig ude i ørkenen fra slutningen af 2013 frem til deres udrejse i oktober 2015. Omkring et år efter løsladelsen blev ansøgerens telt opsøgt og ransaget af politiet. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at hendes ægtefælle vil blive straffet af de kuwaitiske myndigheder, idet han har deltaget i en demonstration. Den kvindelige ansøger har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive udsat for repressalier fra kuwaitiske myndigheder, fordi hun udrejste af Kuwait. Den kvindelige ansøger til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun samme dag hvor demonstrationen fandt sted kontaktede en person ved navn, [A], fordi hendes ægtefælle ikke vendte hjem efter demonstrationen. [A] fortalte, at ægtefællen befandt sig på et hospital og på et senere tidspunkt fortalte [A], at ægtefællen blev overført til et fængsel. 10 dage efter demonstrationen blev ægtefællen løsladt, fordi han underskrev en erklæring om, at han ville være spion for de kuwaitiske myndigheder. Familien flyttede deres telt til et andet område, fordi ægtefællen var efterstræbt af myndighederne, og omkring en uge efter ægtefællens løsladelse blev de opsøgt af politiet. Politiet opsøgte tre gange familien og spurgte efter ægtefællen. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse til grund, at ansøgerne er bidoonere fra Kuwait. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om asylmotiver til grund, idet forklaringerne har været divergerende - herunder indbyrdes divergerende - ligesom de har været upræcise, hvorfor de i det hele forekommer konstruerede til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at den mandlige ansøger ikke har kunnet forklare andet om demonstrationens formål end, at den var for hans børns skyld. Flygtningenævnet har vedrørende divergenserne særligt lagt vægt på, at den mandlige ansøger under oplysnings og motivsamtalen ikke oplyste, at familiens bopæl blev opsøgt efter han var blevet løsladt. Under asylsamtalen har den mandlige ansøger udbyggende forklaret, at bopælen blev opsøgt af politiet en gang. Den kvindelige ansøger har der i mod forklaret, at myndighederne opsøgte bopælen 2-3 gange. Ansøgerne har forklaret, at bopælen var et telt, der blev flyttet når der var behov for det. Det må antages, at ansøgerne i så fald vil have en klar og entydig forståelse for teltets form og konstruktion. Ansøgerne har imidlertid afgivet divergerende forklaringer herom, herunder om, hvorvidt teltet blev båret af en eller flere stolper. Det bemærkes endeligt, at det heller ikke er sandsynligt, at ansøgerne, der efter deres egene forklaringer væsentligst blev aflønnet med naturalier var i stand til at opspare et beløb svarende til halvdelen af udgiften til flugten, der for alle ni familiemedlemmers vedkommende foregik med fly fra Kuwait til Tyrkiet. Den omstændighed, at ansøgerne er bidoonere (statsløse) fra Kuwait kan ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse. Det fremgår videre af baggrundsoplysningerne, at myndighederne i Kuwait ikke straffer ulovlig udrejse på en måde, der indebærer tortur eller umenneskelig eller vanærende behandling eller straf, og at en eventuel straf ikke er uproportional, hvorfor disse forhold ikke i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgerne har været forfulgt ved udrejsen, eller at de ved en tilbagevenden til Kuwait risikerer forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”Kuwa/2018/36/SME
