iran201979

Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2016. ”Ansøgeren er etnisk kurder fra Teheran, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at såfremt han skal vende tilbage til Iran, frygter han de iranske myndigheder, fordi han har haft et forhold til en gift kvinde og er konverteret til kristendommen. Derudover har han henvist til, at han frygter [A’s] ægtefælle og familie, fordi han har haft et forhold til hende. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han havde et supermarked i Teheran, hvor [A] jævnligt kom. De udviklede et forhold og ansøgeren besøgte hende efterfølgende flere gange, mens hendes ægtefælle var på arbejde i militæret. En aften opdagede [A’s] ægtefælle, at ansøgeren var på bopælen. De kom op at slås, men det lykkedes ansøgeren at flygte. Ansøgeren opholdt sig hos sin ven en uge, hvorefter han udrejste af Iran. Under ansøgerens rejse til Danmark fortalte ansøgerens bror, at der var kommet personer fra myndighederne på deres fælles bopæl, som havde spurgt efter ansøgeren. Ansøgeren har videre til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er konverteret og er blevet døbt [i sommeren] 2016. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund for så vidt angår hans konflikt på grund af et forhold til en gift kvinde, idet ansøgerens forklaring herom fremstår som konstrueret til lejligheden og dermed utroværdig. Flygtningenævnet har navnlig lagt vægt på, at ansøgeren på flere væsentlige punkter har forklaret divergerende og usammenhængende. Ansøgeren har således forklaret forskelligt om, hvordan han reagerede, da kvinden ville have udleveret hans telefonnummer. Under samtalen hos Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2016 har ansøgeren oplyst, at han spurgte hende, hvorfor hun ville have det, hvortil hun svarede, at det ville hun bare. For nævnet har han derimod forklaret, at han blot udleverede det til hende ligesom til andre kunder med henblik på, at de kunne bestille varer hos ham telefonisk. Ansøgeren har endvidere ikke på overbevisende måde kunnet redegøre for, hvorfor han skulle være blevet opdaget af den gifte kvindes ægtefælle, da ansøgeren gemte sig i gården under kvindens og ægtefællens skænderi. Ansøgeren har herudover haft meget vanskeligt ved at redegøre for, hvem der skulle have opsøgt hans bopæl og hvornår, ligesom han har forklaret forskelligt om, på hvilket tidspunkt han fik kendskab hertil. Under samtalen hos Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2016 har ansøgeren oplyst, at han allerede inden sin udrejse talte flere gange i telefon med sin bror, som skulle have fortalt, at deres bopæl 2-3 dage efter episoden blev opsøgt af flere personer, som ansøgeren enten antog for at være fra myndighederne eller den gifte kvindes ægtefælles familie uden at kunne konkretisere det nærmere. Ansøgeren har under samme samtale endvidere oplyst, at han gennem sin ven, der havde kontakten med ansøgerens bror, fik oplyst, at myndighederne havde været på bopælen for at spørge efter ansøgeren den 4. eller 5. dag efter, at episoden med den gifte kvindes ægtefælle skulle have fundet sted. Under samtalen hos Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2017 har ansøgeren forklaret, at han først blev bekendt med, at hans bopæl skulle være blevet opsøgt efter sin udrejse af Iran. Det skete, mens han opholdt sig i Grækenland ca. 10 dage efter udrejsen. Ansøgeren har endvidere under denne samtale forklaret, at han ikke ved, om de mistænkelige personer, der skulle have opsøgt bopælen, var kommet før eller efter ansøgerens udrejse, men blot fik at vide af sin bror, at myndighederne og de mistænkelige personer var kommet flere gange på bopælen. Nævnets flertal lægger derimod ansøgerens forklaring om sit religiøse asylmotiv til grund. Nævnets flertal har lagt vægt på, at ansøgeren på baggrund af sin brors interesse for kristendommen blev introduceret hertil, mens ansøgeren stadig opholdt sig i Iran, og at ansøgeren navnlig efter oplevelsen af, at han havde været tæt på at miste livet på sin rejse i en gummibåd over Middelhavet og bad til Jesus om at blive reddet, fik interesse for kristendommen. Nævnets flertal har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren opsøgte den kristne kirke i Danmark kort efter sin indrejse, og at ansøgeren blev døbt [i sommeren] 2016 efter at have deltaget i dåbsundervisning, ligesom han efter de fremlagte udtalelser for nævnet regelmæssigt har gået i kirke og deltaget i en række andre kristne aktiviteter under hele sit ophold i Danmark, uanset hvilken del af landet han har opholdt sig i, ligesom han har postet kristent materiale på sin åbne Facebookprofil, der blev oprettet i [foråret] 2016. Nævnets flertal finder endvidere, at ansøgeren ved sine forklaringer for Udlændingestyrelsen og for nævnet har vist et rimeligt kendskab til kristendommen og på tilstrækkelig vis har redegjort for baggrunden for sit ønske om at konvertere til kristendommen. Nævnets flertal finder på den baggrund, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hans konversion er reel, og nævnets flertal lægger efter ansøgerens forklaring til grund, at ansøgeren vil leve åbent som kristen ved en tilbagevenden til Iran, hvorved hans konversion vil komme til myndighedernes og andres kendskab. Da det ikke med den fornødne sikkerhed kan lægges til grund, at ansøgeren ikke som frafalden yarsan risikerer at blive behandlet på samme måde som frafaldne muslimer, finder nævnets flertal, at ansøgeren som følge af sin konversion ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2019/79/CHA