Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af sin far, samt at han frygter at blive slået ihjel eller fængslet af de iranske myndigheder. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han blev slået og truet med kniv af sin far, der truede med at slå ansøgeren ihjel. Ansøgerens far arbejdede i Undervisningsministeriet og var aktiv i den militære enhed Basij, som samarbejdede med den iranske efterretningstjeneste. Ansøgerens far slog også ansøgerens mor, og ansøgeren flyttede ind hos sine bedsteforældre grundet konflikterne med faren. Ansøgeren har endelig oplyst, at ansøgerens far har spredt rygter om, at ansøgerens mor har været utro, og at ansøgeren i Danmark har været i kontakt med ansøgerens bedsteforældre, der har oplyst, at ansøgerens far fortsat har oplyst, at han vil slå ansøgeren og ansøgerens mor ihjel, hvis de tager tilbage til Iran. Ansøgeren har endelig oplyst, at han frygter de iranske myndigheder, idet ansøgerens far har anmeldt ansøgeren og ansøgerens mor som værende medlem af et politisk parti. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv fremstår som utroværdig og konstrueret med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark, og nævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder, at det svækker ansøgerens generelle troværdighed, at seks retsdokumenter, som skulle støtte ansøgerens mors asylmotiv, og som moren har fremlagt fotos af, med bistand fra Udenrigsministeriet er blevet ægthedsvurderet og fundet uægte. De bemærkninger, som ansøgerens advokat har fremført i tilknytning til ægthedsvurderingen, herunder at to tolke har oplyst, at der ikke er en stavefejl i overskriften af dokument D, kan ikke føre til tilsidesættelse af ægthedsvurderingen. Nævnet lægger herved vægt på, at seks dokumenter er vurderet at være uægte og på, at ansøgeren ikke har fremlagt de originale dokumenter, selvom det ville være nærliggende at gøre. Flygtningenævnet lægger i øvrigt vægt på, at ansøgeren og moren har forklaret forskelligt om, hvorvidt ansøgeren så faren, efter ansøgeren flyttede ind hos morfaren, og om ansøgeren og faren talte sammen. Flygtningenævnet er opmærksom på morens forklaring for nævnet, men nævnet finder, at forklaringen fremstår afglidende og utroværdige. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om episoden, hvor faren truede ansøgeren med en kniv. Til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 forklarede ansøgeren, at faren engang trak en kniv og truede ansøgeren. Faren fortalte ansøgeren, at han ville slå ansøgeren ihjel og satte kniven mod ansøgerens nakke/hals, hvorefter faren slog ansøgeren i hovedet med kniven. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren udbyggende, at faren ikke opdagede, at han kom til at skære igennem huden på ansøgeren, og at der løb blod fra hans hoved, og at ansøgeren mener, at faren blev bange, da han så blodet. For nævnet har ansøgeren gentaget sin forklaring fra asylsamtalen. Nævnet finder, at navnlig detaljen om blodet er en væsentlig detalje, som man må forvente en konsistent forklaring om. Herudover lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvornår episoden fandt sted. Til samtalerne med Udlændingestyrelsen har ansøgeren forklaret, at han flyttede ind hos sin morfar efter knivepisoden – to år inden udrejsen. For nævnet har ansøgeren forklaret, dels at det var [i slutningen af 2014 eller starten af 2015], dels at det var to år inden udrejsen. Ved vurderingen af divergensen lægger nævnet vægt på, dels at ansøgeren forklaring om, at det var i [slutningen af 2014 eller starten af 2015] fremstod fast, dels at ansøgeren har gået på gymnasiet i Iran. På denne baggrund og under hensyn til, at Flygtningenævnet ikke har kunne lægge morens forklaring om hendes asylmotiv til grund i hendes sag, der er sambehandlet med ansøgerens sag, finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han har en konflikt med de iranske myndigheder, eller at ansøgeren, der er 21 år, som følge af sit forhold til faren er i risiko for asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved ophold i Iran vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran 2019/75/AJEV
