iran201974

Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter sin ægtefælle og de iranske myndigheder. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hun er blevet udsat for fysiske overgreb af sin ægtefælle i Iran, ligesom han har truet med at slå hende ihjel. Ansøgerens ægtefælle har endvidere udsat ansøgerens søn for fysiske overgreb. Ansøgerens ægtefælle arbejdede i Undervisningsministeriet og var aktiv i den militære enhed Basij, som samarbejdede med den iranske efterretningstjeneste. Ansøgeren forsøgte flere gange i løbet af ægteskabet at forlade sin ægtefælle, men hun forlod først endeligt sin ægtefælle i [efteråret eller vinteren] 2015. Herefter startede ægtefællen rygter om, at ansøgeren havde været utro samt politisk aktiv. Ansøgerens ægtefælle opsøgte endvidere ansøgeren på ansøgerens forældres bopæl, hvor ansøgeren opholdt sig. Ansøgeren indgav en ansøgning om skilsmisse og forlod i [slutningen af] 2015 Iran med sin søn. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv fremstår som utroværdig og konstrueret med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark, og nævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder, at det svækker ansøgerens generelle troværdighed, at seks retsdokumenter, som skulle støtte ansøgerens asylmotiv, og som ansøgeren har fremlagt fotos af, med bistand fra Udenrigsministeriet er blevet ægthedsvurderet og fundet uægte. De bemærkninger, som ansøgerens advokat har fremført i tilknytning til ægthedsvurderingen, herunder at to tolke har oplyst, at der ikke er en stavefejl i overskriften af dokument D, kan ikke føre til tilsidesættelse af ægthedsvurderingen. Nævnet lægger herved vægt på, at seks dokumenter er vurderet at være uægte og på, at ansøgeren ikke har fremlagt de originale dokumenter, selvom det ville være nærliggende at gøre. Videre finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring på punkter fremstår afglidende og uden detaljer. Ansøgeren har således forklaret afglidende og upræcist på konkrete spørgsmål om adresserne på familiens boliger og navnene på de skoler, som ansøgerens søn, […], har gået på. Endvidere har ansøgeren forklaret udetaljeret om den vold, som ansøgeren måtte have været udsat for, og forklaringen fremstår ikke selvoplevet. Flygtningenævnet lægger i øvrigt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvorvidt ansøgerens ægtefælle så sønnen, efter sønnen flyttede ind hos ansøgerens far, og om de talte sammen. Flygtningenævnet er opmærksom på ansøgerens forklaring for nævnet, men nævnet finder, at forklaringen fremstår afglidende og utroværdige. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om sit asylmotiv. Til oplysnings- og motivsamtalen [i starten af] 2016 forklarede ansøgeren, at ægtefællen blandt venner og familie har spredt rygter om, at ansøgeren har været utro, og at ægtefællen over for myndighederne har spredt rygter om, at hun er politisk aktiv. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren udbyggende, at ægtefællen også have beskyldt hende for at have stjålet hans formue. For nævnet forklarede ansøgeren, at hun fik oplysninger om, at ægtefællen skulle have beskyldt hende for at have stjålet hans formue samtidig med, at hun fik oplysninger om, at ægtefællen havde spredt rygter om, at hun har været utro, og at hun er politisk aktiv, men forholdt divergensen forklarede ansøgeren nu, at hun ikke var sikker på, hvornår hun havde hørt, at ægtefællen havde beskyldt hende for at stjæle hans formue. Endelig lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om det skænderi, der var udslagsgivende for, at hun for sidste gang valgte at flytte hjem til sine forældre. Til oplysnings- og motivsamtalen forklarede hun, at skænderiet handlede om ægtefællens bil, og at hun i den forbindelse opfordrede ægtefællen til at sælge bilen. For nævnet forklarede ansøgeren, at hun under skænderiet var imod, at ægtefællen solgte bilen. Forholdt divergensen fastholdt ansøgeren sin forklaring for nævnet, men det kan ikke føre til en anden vurdering, da ansøgeren har fået oversat referatet af asylsamtalen uden at have bemærkninger til dette punkt. Herudover finder Flygtningenævnet det bemærkelsesværdigt, at klageren til samtalerne med Udlændingestyrelsen ikke har kunnet forklare nærmere om de politiske aktiviteter, som ægtefællen angiveligt skulle have anklaget ansøgeren for, ligesom det er bemærkelsesværdigt, at ansøgeren ikke kunne præcisere, hvornår hun angiveligt indgav en ansøgning om skilsmisse til myndigheder, henset til de alvorlige følger, som denne handling fik. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun har en konflikt med de iranske myndigheder, eller at hun som følge af sit forhold til ægtefællen er i risiko for asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved ophold i Iran vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran 2019/74/AJEV