Nævnet meddelte i maj 2019 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk ahwazi-araber og oprindeligt shia-muslim fra Ahwaz, Khusistan, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har forklaret, at han når det var muligt for ham ydede økonomisk hjælp til andre ahwazi-arabere. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, herunder en højtstående myndighedsperson ved navn [B], fordi han har haft en konflikt med den pågældende, og idet de iranske myndigheder mistænker ham for at være separatist, samarbejde med vestlige lande og spionere for arabiske stater. Til støtte herfor har ansøgeren forklaret, at han i 2011 stillede et kontor til rådighed for en navngiven kandidat til parlamentsvalget. Ansøgeren blev gjort opmærksom på, at kontoret var blevet gennemrodet, og han anmeldte derefter forholdet til politiet, som optog rapport. Senere samme dag blev ansøgeren opsøgt af efterretningstjenesten, som beskyldte ham for selv at stå bag episoden. Ansøgeren underskrev herefter en erklæring om, at han ikke ville udøve politiske aktiviteter igen. I forbindelse med valget i 2013 bad [B] nevø ansøgeren om at støtte [C’s] kampagne økonomisk. Ansøgeren havde på det tidspunkt ikke mulighed for at hjælpe med økonomiske bidrag, fordi han havde haft store udgifter grundet sin ægtefælles ulykke. [C] vandt valget, og [B] fik herefter en ledende stilling i Iran. I 2015 kom ansøgeren op at skændes med [B], da ansøgeren spurgte om hjælp på vegne af en familie, som ansøgeren kendte. [B] nægtede at hjælpe familien, fordi ansøgeren ikke havde støttet [C] under valget i 2013. Tre dage efter blev ansøgeren opsøgt af efterretningstjenesten, som tilbageholdt ham i tre dage i [landsby] og derefter 15 dage på et ukendt sted. Ansøgeren blev afhørt og under den sidste del af tilbageholdelsen udsat for tortur. Ansøgeren blev løsladt mod kaution og udrejste herefter straks illegalt af Iran. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hans hjem efterfølgende er blevet ransaget. Ansøgerens bror er endvidere blevet opsøgt af de iranske myndigheder. Videre har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi han er konverteret til kristendommen. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hans interesse for kristendommen begyndte under et besøg i Ukraine i 2014, hvor han så nogle kirker. Da ansøgeren kom til Danmark, begyndte han at gå i kirke og anse sig selv for at være kristen. Han blev døbt [i begyndelsen af] 2017 i [nærmere bestemt kirke], og har efterfølgende deltaget i kirkelige aktiviteter og gudstjenester. Ansøgeren er for tiden elev på [en højskole]. Ydermere har ansøgeren oplyst, at hans datter er blevet smidt ud af sin skole i Iran, da hun fortalte, at hendes far var konverteret til kristendommen. Datteren fik lov til at vende tilbage til skolen, hvis ansøgerens ægtefælle skrev under på, at deres datter ikke ville tale om sin fars konversion. Endvidere har de iranske myndigheder fået kendskab til ansøgerens konversion, da de har fundet billeder på hans computer, hvor han står foran en kirke i Ukraine. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om det oprindelige asylmotiv til grund, idet ansøgerens forklaring om de væsentlige dele af asylmotivet har været konsistent og uden væsentlige divergenser. Nævnet finder således, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han i 2013 af [B’s] nevø blev bedt om at yde bidrag til [C’s] kampagne, men at ansøgeren måtte afslå på grund af en anstrengt økonomi. Nævnet finder det endvidere sandsynliggjort, at dette i 2015 ledte til den beskrevne konflikt med [B], der opstod i forbindelse med, at ansøgeren bad [B] hjælpe en arabisk familie i Ahwaz. Nævnet finder videre, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han tre dage efter konflikten med [B] blev pågrebet af Sepah, og at ansøgeren under tilbageholdelsen blev beskyldt for separatisme og spionage. Nævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han tillige blev mistænkt for at være frafalden. På grundlag af ansøgerens forklaring lægger nævnet til grund, at ansøgeren blev løsladt mod kaution, hvorefter ansøgeren efter råd fra sin bror straks flygtede ud af Iran. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren, har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran på grund af mistanken mod ham for separatisme og spionage vil risikere at blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnets flertal finder endvidere, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han under sit ophold i Danmark er konverteret til kristendommen, og at konversionen er reel. Flertallet har herved lagt vægt på, at ansøgeren, der blev døbt [i begyndelsen af] 2017 forud for dåben havde gennemgået et længere dåbsforberedelsesforløb, på at ansøgeren stedse har været kirkeligt aktivt og deltaget i gudstjenester, på at ansøgeren under nævnsmødet har kunnet redegøre for begivenhederne i kirkeåret og betydningen her af, samt i øvrigt på tilfredsstillende måde besvaret de spørgsmål han blev stille omkring kristendommen. På grundlag af ansøgerens forklaring om sine bestræbelser på og ønske om at udbrede kristendommen, og da den omstændighed, at ansøgeren er ahwazi-araber må antages at medfør, at ansøgeren ved indrejse i Iran vil blive udsat for nøje undersøgelser og udspørgen, har ansøgeren sandsynliggjort, at hans konversion vil blive afsløret og give anledning til forfølgelse. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” iran/2019/71/CHPE
