Nævnet meddelte i maj 2019 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar samt et barn fra Iran. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske kurdere fra Sarpol Zahab, Iran. Ansøgerne er efter ankomsten til Danmark konverteret til kristendommen. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men den mandlige ansøger sympatiserer med KDPI og har udført aktiviteter for partiet siden 2012. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder, fordi han har udført aktiviteter for KDPI, og fordi han er konverteret til kristendommen. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i perioden fra 1979 til cirka 1994 opholdt sig i al-Tash-lejren i Irak med sine forældre og søskende. Efter at familien vendte tilbage til Iran, blev ansøgerens far flere gange tilbageholdt af myndighederne og løsladt igen. I 2012 blev ansøgeren KDPI-sympatisør og fik under et besøg i Irak til opgave hemmeligt at hente pakker i Irak og give dem videre til en person i Iran. Ansøgeren fik at vide, at pakkerne indeholdt brochurer, plakater, kurdiske flag og CD’er. Ansøgeren hentede én pakke ad gangen om natten og gravede den ned på familiens landbrugsjord. Natten efter afleverede han pakken til en person ved navn [K]. Ansøgeren hentede og uddelte pakker cirka 15 gange i alt over 2-3 år. [I starten af] 2016 ringede ansøgerens ægtefælle til ansøgeren på hans arbejde og sagde, at efterretningstjenesten havde opsøgt deres bopæl og ransaget den. Ansøgeren søgte samme dag tilflugt hos sin bror i et drivhus. Nogle dage efter ringede ansøgerens ægtefælle igen og sagde, at hun havde modtaget en indkaldelse til retten til ansøgeren, og hun læste indkaldelsen højt. Ansøgeren har til sagen fremlagt en kopi af indkaldelsen. Ansøgeren besluttede derpå at udrejse af Iran, og han hentede sin ægtefælle hos hendes forældre. [Få dage senere] udrejste den mandlige og den kvindelige ansøger illegalt af Iran med deres medfølgende barn. Til støtte for sit asylmotiv vedrørende kristendommen har den mandlige ansøger oplyst, at han i Danmark er konverteret til kristendommen, og at han blev døbt [i efteråret] 2016. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter, at hun vil miste sin ægtefælle, idet han har været politisk aktiv for KDPI og derfor risikerer fængsling eller henrettelse, og at hun vil blive afhørt af myndighederne som følge heraf. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter, at hun vil blive udsat for seksuelle overgreb og straffet af de iranske myndigheder, fordi hun er konverteret til kristendommen. Hun frygter endvidere, at hun ikke vil blive accepteret af sin familie i Iran, fordi hun er konverteret til kristendommen. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes ægtefælle en til to gange om måneden rejste til Irak og tog politisk materiale med tilbage til Iran. [I starten af] 2016 blev ansøgernes bopæl opsøgt af fire civilklædte betjente, der spurgte efter ansøgerens ægtefælle. De ransagede bopælen og sagde, at ansøgeren og hendes ægtefælle var forrædere. De fandt en bærbar computer, et kurdisk flag og et billede af ansøgerens ægtefælle, som de tog med. Herudover bad de ansøgeren om at fortælle hendes ægtefælle, at han skulle melde sig hos efterretningstjenesten, og at det ellers ville få konsekvenser. Ansøgeren kontaktede sin ægtefælle og fortalte, hvad der var sket, hvorpå ægtefællen tog ophold hos sin bror. [Få dage senere] afleverede myndighederne et brev til ansøgerens ægtefælle på familiens bopæl. Ansøgeren ringede derpå til sin ægtefælle og læste brevet op for ham. Der stod, at han skulle møde op hos myndighederne. Ansøgerens ægtefælle bad hende pakke og tage hen til sine forældre med deres barn. Næste morgen hentede den mandlige ansøger den kvindelige ansøger og deres barn, og samme nat udrejste de illegalt af Iran. Til støtte for sit asylmotiv vedrørende kristendommen har den kvindelige ansøger oplyst, at hun efter indrejsen i Danmark begyndte at gå i kirke, og at hun blev døbt [i efteråret] 2016. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaring om det oprindelige asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret divergerende og upræcist om deres oprindelige asylmotiv. Den mandlige ansøger har således forklaret divergerende om, hvem han skulle aflevere pakker med politisk materiale til, ligesom ægtefællerne indbyrdes har forklaret divergerende om, hvor mange gange den mandlige ansøger hentede politisk materiale i Irak. Den mandlige ansøgers forklaring om smugleraktiviteterne og telefonsamtalerne om disse forekommer i øvrigt mindre sandsynlig. Det forekommer således mindre sandsynligt, at den mandlige ansøger og hans kontaktperson først havde en kodet samtale, hvorefter den mandlige ansøger ringede til kontakten og spurgte, hvor han skulle hente det politiske materiale. Dertil kommer, at den mandlige ansøger har svaret afglidende og upræcist på spørgsmål om smugling af politisk materiale. Den mandlige ansøger har hverken til samtalerne med Udlændingestyrelsen eller under nævnsmødet været i stand til at redegøre for sit politiske ståsted, ligesom hans viden om KDPI forekommer mangelfuld. Det ændrer ikke herved, at den mandlige ansøger har fremlagt erklæringer fra KDPI i Danmark og Frankrig, herunder en sendt direkte til advokaten. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de risikerede asylbegrundende forfølgelse ved udrejsen af Iran. Flygtningenævnet kan derfor heller ikke lægge til grund, at den mandlige ansøger var tilknyttet KDPI ved indrejsen i Danmark. Ansøgerens forklaring om hans tilknytning til KDPI og KDPI i Danmark fremstår af de ovenfor nævnte grunde ikke overbevisende. Trods ansøgernes svækkede troværdighed, kan Flygtningenævnet lægge deres forklaring om, at de i Danmark er blevet overbevist kristne til grund. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgerne siden kort tid efter deres indrejse i Danmark i [starten af] 2016 har haft betydelige kirkelige og kristne aktiviteter. Ansøgerne var under nævnsmødet i stand til at redegøre for kristne begreber, ligesom de viste stor viden om kristendommen. De var også begge i stand til at redegøre overbevisende for deres refleksioner i forbindelse med deres konvertering til kristendommen og for deres egen indre kristne overbevisning. Begge ansøgerne har missioneret i Danmark, og det lægges efter deres troværdige forklaring på dette punkt til grund, at de også vil missionere i Iran. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne og medfølgende barn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2019/66/ATN
