iran201958

Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2017.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og uden religiøst tilhørsforhold fra Sardasht, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter, at hun vil blive slået ihjel af sine brødre, idet hun har ladet sig skille fra sin ægtefælle og er blevet religiøst viet til et medlem af KDPI ved navn [A] og er udrejst af Iran uden deres samtykke, ligesom hun ikke efterlever de religiøse normer. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter de iranske myndigheder på grund af sit forhold til [A]. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hun i 2012 blev religiøst skilt fra sin daværende ægtefælle, [B], hvorefter hun rejste til Irak med parrets søn, fordi hun frygtede sin families reaktion på skilsmissen. Ansøgeren boede i Koya, hvor hun mødte [A], der var aktiv for KDPI. Efter et par måneder rejste ansøgeren tilbage til Iran, men hun holdt kontakten med [A]. I 2013 blev ansøgeren også juridisk skilt fra sin ægtefælle. Ansøgerens familie krævede, at ansøgeren blev gift med en anden mand, men ansøgeren og [A] var forelskede og havde aftalt, at de ville giftes. I 2015 rejste [A’s] bror hjem til ansøgerens familie, og han anmodede på [A’s] vegne om at blive gift med ansøgeren. Ansøgerens familie afviste dette, og efterfølgende behandlede de ansøgeren meget dårligt. Ansøgeren valgte derfor at rejse til Danmark, hvor [A] allerede havde opnået asyl. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende på centrale punkter, ligesom hun og [A] har forklaret indbyrdes uoverensstemmende. Ansøgeren har således under sine samtaler i Udlændingestyrelsen oplyst, at hun som følge af sin skilsmisse og efterfølgende forhold til [A] har en personlig konflikt med sin familie. I asylskemaet har ansøgeren ikke angivet noget om konflikter med sin familie, og i ansøgningsformular [fra starten af 2017] til de græske myndigheder er der alene som asylmotiv angivet, at hendes mand tilhører et politisk parti, der modarbejder det iranske regime. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om sit forhold til [A], ligesom hun og [A] har forklaret indbyrdes divergerende om, hvornår de har mødt hinanden. Det fremgår således af asylskemaet og af den græske ansøgningsformular, at hun og [A] er gift. Under samtalen i Udlændingestyrelsen [i foråret] 2017 har hun forklaret, at de er kærester. Ansøgeren har for nævnet forklaret, at hun og [A] mødte hinanden i Irak i 2012 og herefter ikke så hinanden igen før i 2016 i Danmark, men i den mellemliggende periode havde telefonisk kontakt. [A] har under sin samtale i Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2015 oplyst, at han og ansøgeren mødte hinanden i Koya ca. et halvt år tidligere. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår hun udrejste af Iran. Hun har således under samtalen i Udlændingestyrelsen [i foråret] 2017 oplyst, at hun udrejste af Iran i efteråret 2016. Under samtalen [i starten af] 2018 har hun forklaret, at hun udrejste i sommeren 2016, og af ansøgningsformularen til de græske myndigheder fremgår, at hun udrejste ca. to år før [starten af] 2017. Ansøgerens forklaring om, at interviewet i Grækenland fandt sted på farsi, og at hun derfor kan have misforstået noget, kan ikke føre til en anden vurdering, idet bemærkes, at ansøgeren har udfyldt det danske asylskema på farsi. Herefter og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det bemærkes herved, at det forhold, at ansøgeren har oplyst, at hun ikke længere praktiserer islam, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2019/58/mah