Nævnet meddelte i marts 2019 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og ateist af trosretning fra Sar-e-pol Zahab, Kermanshah, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive dræbt af de iranske myndigheder, idet han har unddraget sig militærtjeneste ved revolutionsgarden og Basij. Han har endvidere henvist til, at han frygter, at hans far vil hjælpe myndighederne med at fængsle ham eller måske slå ham ihjel på grund af hans unddragelse fra militærtjenesten. Han frygter desuden sin far, idet hans mor har fundet sammen med en anden mand i Danmark og er meddelt asyl på grund af den æreskonflikt, der i den anledning er opstået med faren. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far havde fortalt ham, at han skulle melde sig til træning hos Basij, fordi det ville gøre det nemmere for ham at få et job i fremtiden. Træningen begyndte den [medio 2015] og foregik på en militærbase i Sar-e-pol Zahab. Ansøgeren opholdt sig på militærbasen i ca. 2 måneder indtil ca. [ultimo 2005], hvor han deltog i den normale uddannelse og træning af soldater. [Ultimo 2015] modtog ansøgerens mor et brev, hvori der stod, at ansøgeren skulle til Syrien og aftjene militærtjeneste for Basij. I brevet stod der også, at ansøgeren skulle møde kl. 8 den efterfølgende dag ved revolutionsgarden […] ligesom der var tilsendt et militært id-kort til brug for dokumentation under udsendelsen. Da ansøgerens mor havde modtaget brevet, ringede hun til ansøgeren. Efter opkaldet ringede ansøgeren til sin far, idet han ville høre, om han var bekendt med brevet og den kommende udstationering til Syrien. Ansøgeren blev sur på sin far, idet han ikke havde forventet, at han skulle gøre tjeneste i Syrien for Basij. Han havde derimod forventet at blive ansat i en kontorstilling efter endt træning. Ansøgeren tog herefter hjem og snakkede med sin mor i 15 minutter. Her fik han vist brevet, og han tog et billede af id-kortet, hvorefter han igen forlod hjemmet efter at have talt med sin mor om brevet. Den næste gang ansøgeren så sin mor var i forbindelse med flugten ud af Iran, som var [ultimo 2015]. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om det oprindelige asylmotiv til grund. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren, hans bror og hans mor har forklaret indbyrdes divergerende om centrale dele af asylmotivet. Flygtningenævnet kan imidlertid efter alle familiemedlemmers forklaringer, der på dette punkt er konsistente, lægge til grund, at ansøgerens far i mere end 30 år har været højtstående inden for Sepah, og at familien levede et liv med velstand og mange fordele på grund af faderens job i Sepah og sønnernes tilknytning til Basij. Det kan også efter familiens samstemmende og konsistente forklaringer lægges til grund, at faren var voldelig og meget religiøs. Efter oplysningerne i morens sag kan det lægges til grund, at moren havde indgivet klage mod faren for vold mod hende, og at der verserede en retssag herom. Endelig kan det lægges til grund, at ansøgeren, hans mor og søskende udrejste af Iran uden farens vidende og uden hans godkendelse. Det lægges efter indholdet af oplysningerne i morens sag til grund, at moren efter indrejsen i Danmark fandt en anden mand, og at hun i den forbindelse opnåede asyl, idet hun sandsynliggjorde, at hun ved en tilbagevenden til Iran ville blive udsat for æresdrab fra ægtefællens side. Det lægges endvidere efter morens forklaring i hendes sag til grund, at faren er bekendt med, at moren har begået en handling, som han anser for at være æreskrænkende. Efter ansøgerens forklaring, som understøttes af morens forklaring om, hvordan familien udrejste uden farens vidende og farens vrede på sønnerne på grund af moren og søsterens forhold i Danmark, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at faren vil udsætte ham for asylbegrundende forfølgelse. Under disse omstændigheder, og idet ansøgeren sammen med sin bror har haft ansvaret for moren og søsteren i Danmark, og da faren på grund af sin position i Sepah må anses for at have evne til at finde sønnerne og hævne sig på dem, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han vil risikere asylbegrundende overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevende til Iran. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i en reel risiko for at blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Iran/2019/29/SMLA
