Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig asylansøger samt et medfølgende barn fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shiamuslim fra al-Basra, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at hendes søn, [M], bliver taget af hendes afdøde ægtefælles familie. Herudover har ansøgeren henvist til, at hun frygter, at shiamuslim-militser vil slå hendes nuværende ægtefælle ihjel, idet han er sunnimuslim og etnisk kurder. Endelig har ansøgeren henvist til de generelle forhold i Irak. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hun på grund af krigen i Irak flygtede til Syrien i 2003 sammen med sin familie. I 2006 tog ansøgerens tidligere ægtefælle til Irak for at besøge sin mor. Ansøgerens tidligere ægtefælle forsvandt i den forbindelse. Ansøgeren fandt efterfølgende ud af, at hendes tidligere ægtefælle var blevet kidnappet og slået ihjel. Da ansøgeren tidligere ægtefælle forsvandt, kontaktede ansøgerens afdøde mands brødre ansøgeren flere gange og ville have [M]. Herudover har ansøgeren oplyst, at hendes nuværende ægtefælle vil blive slået ihjel på grund af de sekteriske konflikter og krig i Irak. Flygtningenævnet kan ikke lægge den kvindelige ansøgers forklaring om sit asylmotiv i relation til konflikten med [M’s] fars brødre til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke har forklaret om denne konflikt i sit asylskema eller til sin oplysnings- og motivsamtale, men først har oplyst om konflikten ved asylsamtalen, og at ansøgerens forklaring fremstår usammenhængende. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren ved asylsamtalen har forklaret forskelligt om, hvem der kontaktede hende. Først oplyste ansøgeren, at hendes tidligere ægtefælles brødre begyndte at kontakte hende et stykke tid efter, at hendes tidligere ægtefælle forsvandt i 2006. Senere oplyste ansøgeren, at det var den ældste bror, der bor i Irak, der ringede, men at de andre brødre og søstre også havde været til stede. Flygtningenævnet har tillige lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvordan hun blev bekendt med, hvad der var sket med hendes tidligere ægtefælle, [M’s ]far. Til asylsamtalen oplyste ansøgeren, at hendes tidligere ægtefælles familie havde kontaktet hende og fortalt, at hendes tidligere ægtefælles var blevet dræbt. Under samme samtale oplyste ansøgeren, at det ikke var hendes tidligere ægtefælles familie, der havde kontaktet hende, men at fjerne slægtninge til ansøgerens far havde fortalt det, efter at ansøgeren kom til Danmark. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerens ægtefælle har forklaret, at ansøgeren har et godt og afslappet forhold til sin familie i Irak, og at ansøgeren var i Irak i 2014 i hvilken forbindelse ansøgeren passede deres fælles søn [MS], der da var et år. Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at hun ikke har været opsøgt eller været udsat for repressalier fra sin tidligere ægtefælles brødre. Efter de foreliggende oplysninger finder Flygtningenævnet således ikke at kunne lægge ansøgeren forklaring om sin angivelige konflikt med sin tidligere ægtefælles brødre til grund, idet den fremstår utroværdig. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet om udstedelsen af hendes pas, og om, at hun ikke har været i Irak i 2014, samt om, at hun gennem naboen købte passet ved bestikkelse, fremstår utroværdig og usandsynlig. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren i oplysnings- og motivsamtalen har oplyst, at hun var i Basra for at få udstedt nationalitetspas, og at hun til sin asylsamtale har oplyst, at hun var i Irak for at få sin og sin søns pas udstedt, og at hun var der i to uger. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af stempler i ansøgeren og hendes søn pas, at de var i Irak i marts 2014, og at deres pas fremstår ægte. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, ansøgerens ægtefælle for Flygtningenævnet har forklaret, at ansøgeren var i Irak for at forny sit pas. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren har forklaret, at hendes søn [M] er handicappet. Flygtningenævnet har lagt vægt på ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet om, at hendes søn [M] ikke har haft behov for anden behandling end høreapparater, som han ikke bruger mere, og fysioterapi, samt på ansøgerens ægtefælles forklaring om, at [M] ikke har modtaget nogen behandlinger. For så vidt ansøgerens forklaring for Udlændingestyrelsen om hendes frygt for, at shia-militser slår hendes mand, der er sunnimuslim, ihjel i forbindelse med sekteriske konflikter, finder Flygtningenævnet ikke, at den generelle situation i Irak i sig selv kan føre til, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse. Flygtningenævnet vurderer, at den generelle sikkerhedsmæssige situation i Irak ikke kan antages at være af en sådan karakter, at der er reel risiko for overgreb i strid med EMRK art. 3. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/6/TBP.
