Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2016.”Ansøgeren er etnisk kurder og ateist fra Shashla, Sulaymaniah, Irak. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter sin far, sine morbrødre og sine farbrødre. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i 2013 mødte sin nuværende kæreste, [B], på Facebook. Efter et stykke tid skrev ansøgeren til [B], at han godt kunne lide hende, og i løbet af 2014 mødtes de tre gange. I sommeren 2015 fortalte ansøgeren sin familie, at han havde mødt en pige, som han ønskede at blive gift med, hvilket hans familie accepterede. Omkring 14 dage senere fortalte ansøgeren sin familie, at [B] ikke er muslim, men derimod troende yarsan. Ansøgerens far blev meget vred, idet han er meget troende muslim. Ansøgerens far tog kontakt til ansøgerens morbrødre og farbrødre, som alle var enige med ansøgerens far i, at ansøgeren ikke måtte gifte sig med [B]. De sagde, at de ville slå både ansøgeren og [B] ihjel, hvis de blev gift. Ansøgeren fortalte ikke [B] om sin families reaktion, men sagde i stedet, at de skulle vente med at blive gift, til de begge havde færdiggjort deres uddannelse. I sommeren 2015 fortalte [B] ansøgeren, at det var blevet besluttet, at hun skulle udrejse af Irak sammen med sin familie. Hun foreslog, at ansøgeren udrejste sammen med dem, hvilket han dog afslog. Ansøgeren opholdt sig derefter i Irak indtil [foråret] 2016, hvor han besluttede sig for at rejse til Danmark for at finde [B]. Endvidere har ansøgeren oplyst, at hans far har truet og slået ham, fordi han interesserer sig for musik og kunst, ligesom ansøgeren ikke er troende muslim, men ateist. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse eller overgreb fra sin familie omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af, at han ønsker at gifte sig med en ikke-muslimsk pige, [B], der nu har fået asyl i Danmark. Flygtningenævnet lægger herved til grund, at ansøgeren er udrejst af Irak i april 2016 efter at have kendt [B] siden 2013, at parterne mødtes tre gange i Irak i første halvår af 2014, og at [B] udrejste af Irak i sommeren 2015 sammen med sin familie. Nævnet finder imidlertid, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hans konflikt har en karakter og intensitet, der kan begrunde asyl. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren opholdt sig i Irak sammen med sin familie i næsten et år, efter at han havde fortalt familien om sit ønske om at gifte sig med [B], der var ikke-muslim, uden at opleve konflikter i den anledning. Nævnet finder det således utroværdigt, at ansøgeren under nævnsmødet udbyggende har forklaret, at hans far og onkel i [vinteren] 2016 truede ham med et gevær, efter at de havde fundet ud af, at han fortsat havde kontakt med [B], idet han ikke tidligere har forklaret herom, men derimod har forklaret, at faderen og onklerne ikke efter sommeren 2015 forsøgte at gøre alvor af truslerne mod ham. Flygtningenævnet kan endvidere ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse eller overgreb fra sin familie som følge af, at han udøver musik og kunst. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har spillet musik og udøvet kunst trods familiens modstand, siden han fattede interesse for musik og kunst. Selvom ansøgeren har forklaret, at hans aktiviteter er foregået i skjul for familien, er denne frygt derfor heller ikke af en karakter og intensitet, der kan begrunde asyl. Endvidere finder Flygtningenævnet af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak ikke risikerer konkret og individuel forfølgelse som følge af, at han ikke er troende muslim. Endelig finder Flygtningenævnet, at de generelle forhold i Irak ikke i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/49/TBP
