Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Irak. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etnisk arabere fra Baghdad, Irak. Den mandlige ansøger er sunnimuslim og den kvindelige ansøger er shiamuslim af trosretning. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive fængslet af shiitiske militser, idet militsen betragtede ansøgeren som spion for ISIL, fordi han er sunnimuslim og flygtet fra byen Abu Ghraib, som på daværende tidspunkt blev kontrolleret af ISIL. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han og familien boede i byen Abu Ghraib, men byen blev erobret af ISIL i december 2014. Ansøgerens ældste datter blev i forbindelse med ISIL’s ransagninger af husene i byen taget af ISIL. Ansøgeren flygtede herefter sammen med sin familie fra Abu Ghraib og tog ophold i en flygtningelejr i Baghdad i et par uger, hvorefter ansøgeren fandt en bolig i bydelen [...]. Under ansøgerens og familiens ophold i flygtningelejren fandt de liget af datteren. Ansøgeren har oplyst, at han formoder, at datteren blev slået ihjel i Abu Ghraib, da de irakiske myndigheder angreb ISIL i byen. Ansøgeren har endvidere oplyst, at deres bopæl i Baghdad blev ransaget af militsen Saraya Al-Salam to gange i [slutningen af] 2014. I forbindelse med en tredje ransagning blev ansøgeren tilbageholdt af militsen i [starten af] 2015. Ansøgeren blev i [foråret] 2015 tilbageholdt af militsen for anden gang. Denne gang tog militsen ansøgerens ældste søn, Mohammed, med. I slutningen af [foråret] 2015 blev ansøgeren og sønnen løsladt efter at have været tilbageholdt i en måned. Efter løsladelsen opsagde ansøgeren sit job og fik udstedt et pas. Ansøgeren udrejste af Irak [i sommeren] 2015. Ansøgerens søn og ægtefælle blev i [efteråret] 2015 igen opsøgt af militsen Saraya Al-Salam på bopælen. Militsen havde en arrestordre med på ansøgeren. Da ansøgeren ikke var på bopælen, anholdt militsen sønnen og sagde til ansøgerens ægtefælle, at de først ville løslade deres søn, når ansøgeren havde meldt sig til militsen. Den kvindelig ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter, at hun vil blive tilbageholdt og slået ihjel af militserne, fordi de har forsøgt at anholde ansøgerens ægtefælle. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter, at hendes ægtefælle og hendes søn vil blive slået ihjel. Ansøgeren har endelig henvist til, at hun frygter de generelle forhold i Irak. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hendes ældste datter blev taget, og efterfølgende slået ihjel af ISIL i slutningen af 2014. Datteren blev slået ihjel i forbindelse med et angreb foretaget af ISIL i byen Abu Ghraib, hvor ansøgeren og familien boede. Efter nogle ugers ophold i en flygtningelejr fandt ansøgerens ægtefælle en bolig til familien i […] området i Baghdad i starten af 2015. Efter at have opholdt sig i området i en kort periode oplevede ansøgerens ægtefælle chikane og tilråb fra områdets andre beboere, fordi ægtefællen er sunnimuslim. Sønnen, Mohammed, fik på et tidspunkt nok og kom i slåskamp med nogle af de personer, som chikanerede ansøgerens ægtefælle. Få dage efter episoden blev ansøgeren og familien opsøgt af bevæbnede personer fra Saraya Al-Salam militsen, som anholdt ansøgerens ægtefælle og tilbageholdt ham på et ukendt sted i 25 dage. I starten af [foråret] 2015 blev ansøgerens bopæl igen opsøgt af personer fra Saraya Al-Salam, og denne gang blev både ansøgerens ægtefælle og søn tilbageholdt. Denne gang blev ægtefællen og sønnen tilbageholdt i en måned, hvorefter ansøgerens ægtefælle besluttede at udrejse af Irak. [I sommeren] 2015 udrejste ægtefællen. [I efteråret] 2015 blev ansøgerens bopæl endnu engang opsøgt af personer fra militsen, som havde en arrestordre med på ansøgerens ægtefælle. Mohammed blev meget vred over, at militsen havde opsøgt bopælen igen. Mohamed kom i håndgemæng med militsfolkene, hvorefter Mohammed blev anholdt. Ansøgeren fik i samme forbindelse at vide, at militsen først ville løslade sønnen, når ansøgerens ægtefælle meldte sig til militsen. Ansøgeren og sønnen, Haidar, flyttede herefter til ansøgerens søster, som boede i Baghdad. Efter at ansøgeren fik udstedt et pas, udrejste hun af Irak [i efteråret] 2015. Ansøgeren søn, Haidar, opholder sig fortsat i Baghdad. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaring om deres asylmotiv til grund, idet forklaringerne forekommer divergerende, utroværdige og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret divergerende om ransagningerne og opsøgningerne af deres bopæl. Den mandlige ansøger har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han blev anholdt to gange af militserne i [starten af] 2015, hvor han blev tilbageholdt 25 dage i en kælder, og igen fire måneder senere i [efteråret] 2015, hvor han blev anholdt sammen med sin søn. Tilbageholdelserne havde baggrund i den måde, de sekteriske militser arbejder – ved at anholde folk for at få løsepenge. Til sin asylsamtale har den mandlige ansøger indledningsvis forklaret, at bopælen blev ransaget to gange af den shiamuslimske milits, Saraya al-Salam, henholdsvis [i slutningen af] 2014 og i [starten af] 2015, idet militsen ledte efter våben. Ved den første opsøgning havde militsen krævet, at ansøger skulle være en del af militsen, og militsen havde krævet penge af ansøger ved flere efterfølgende opsøgninger. Han blev taget med af militsen ved den anden ransagning og tilbageholdt i 25 dage, idet han havde nægtet at samarbejde med militsen ved den anden ransagning. De ville have ham til at acceptere at blive medlem. Han blev endvidere anholdt i starten af [efteråret] 2015 sammen med Mohammed, idet militsen sagde, at han og Mohammed skulle tilslutte sig militsen. Det er almindeligt, at militsen tager en fars søn for at skræmme faren. Senere under samtalen forklarede den mandlige ansøger, at den første ransagning fandt sted i starten af [vinteren] 2014 og den anden omkring [i slutningen af] 2014. Der var tale om to til tre dages mellemrum. Datoerne […] var datoerne for ansøgers anholdelse. Ansøger havde ikke nogen kontakt med militsen mellem ransagningerne og anholdelsen midt i [starten af] 2015. Efter hans udrejse fortalte den kvindelige ansøger, at Saraya al-Salam havde været på bopælen for at anholde ham og havde medbragt en anholdelsesordre. Mohammed havde blandet sig og var i den forbindelse blevet anholdt. Den kvindelige ansøger har til sin asylsamtale forklaret, at den mandlige ansøger blev anholdt på bopælen omkring [starten af] 2015 af militsen Saraya al-Salam. Militsfolkene sagde til ham, at han var en forræder, og at han skulle have kæmpet mod ISIL. Efterfølgende forklarede den kvindelige ansøger, at den mandlige ansøger og Mohammed et par dage forinden havde været i slåskamp med personer fra militsen, fordi de chikanerede den mandlige ansøger med tilråb. Anden gang militsfolkene opsøgte bopælen og tilbageholdt den mandlige ansøger var [i foråret] 2015. Der opstod tumult mellem Mohammed og militsfolkene, og de tog derfor både ham og den mandlige ansøger med. De spurgte den mandlige ansøger, hvorfor han var flyttet fra Abu Graib til Bagdad. [I efteråret] 2015 opsøgte folk fra den samme milits bopælen, hvor de skulle aflevere en arrestordre på den mandlige ansøger. Mohammed kom og skældte militsen ud, hvorefter situationen eskalerede, og de tog Mohammed med. De sagde ikke, hvorfor de kom. Det gør de aldrig, de tager bare folk med uden at forklare hvorfor. Den kvindelige ansøger forklarede videre, at den mandlige ansøger og Mohammed ikke har oplevet andre konflikter med militserne ud over de tre opsøgninger i henholdsvis [starten af], [foråret] og [efteråret] 2015. Foreholdt at den mandlige ansøger har forklaret, at deres bopæl blev ransaget af militsen to gange i starten af […] med to-tre dages mellemrum, hvor hun skulle have været til stede, forklarede den kvindelige ansøger, at der ikke havde fundet ransagninger sted og spurgte i den forbindelse, hvad årsagen til ransagningerne skulle være. Forespurgt igen forklarede hun, at hun nu husker den første ransagning, men ikke den anden. Hun var træt og husker det ikke. Foreholdt videre, at den mandlige ansøger ikke har oplyst noget om, at han og Mohammed skulle have været i slåskamp med militsfolk et par dage før den første tilbageholdelse, forklarede den kvindelige ansøger, at det er korrekt, og at hun ikke forstår, at den mandlige ansøger ikke har oplyst herom. Ansøgerne har endvidere forklaret divergerende om, hvornår de flyttede til […] i Bagdad. Den mandlige ansøger har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han flygtede fra Abu Graib i [efteråret] 2014, da byen faldt til Islamisk Stat. Han blev placeret i en flygtningelejr sammen med sin hustru og to af sine børn i to måneder. I [slutningen af] 2014 flyttede de til […] i Bagdad. Til sin asylsamtale forklarede den mandlige ansøger, at han boede i Abu Graib frem til [slutningen af] 2014. Derefter boede han i en flygtningelejr i […] i Bagdad i to uger, hvorefter han i [slutningen af] 2014 flyttede til bydelen […] i Bagdad, hvor han boede frem til sin udrejse. Den kvindelige ansøger har til sin asylsamtale forklaret, at hun efter at have forladt Abu Graib boede to til tre uger i flygtningelejren, hvorefter familien i [starten af] 2015 flyttede ind i huset i Bagdad. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at det forekommer mindre sandsynligt, at militsen Saraya al-Salam skulle have løsladt den mandlige ansøger uden betingelser, selvom han afviste at tilslutte sig militsen, henset til hans forklaring om, at tilbageholdelsen havde baggrund i, at han skulle acceptere at tilslutte sig militsen, ligesom det forekommer mindre sandsynligt, at militsen - efter at ansøgeren var udrejst af Irak – skulle have anholdt sønnen, Mohammed, for at presse ansøgeren til at melde sig, og at militsen skulle holde Mohammed fortsat fængslet på 4. år vel vidende, at ansøgeren har forladt landet. Nævnet finder videre, at det forekommer utroværdigt, at myndighederne skulle have udstedt en arrestordre på den mandlige ansøger i [efteråret] 2015, dels fordi der ikke havde været arrestordre på ham ved de forudgående tilbageholdelser, dels fordi begge ansøgere fik udstedt pas af myndighederne i forbindelse med deres udrejse af Irak i henholdsvis [sommeren] og [efteråret] 2015, hvorved bemærkes, at den mandlige ansøgers angivelige konflikt med militsen havde varet siden [slutningen af] 2014. Nævnet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at der er en høj forekomst af falske dokumenter i Irak. I flere områder i og omkring Baghdad er forholdene stadig præget af usikkerhed og uroligheder, hvilket blandt andet har sammenhæng med shiamilitsernes betydelige indflydelse. Efter baggrundsoplysningerne er der imidlertid ikke grundlag for at antage, at forholdene er således, at enhver sunnimuslim, der vender tilbage, som udgangspunkt vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med den Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/47/FAM
