Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Mosul, Irak. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af ISIL. Ansøgeren frygter endvidere den generelle sikkerhedsmæssige situation i Irak. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at ISIL forsøgte at hverve to af familiens sønner til organisationen. ISIL var i den forbindelse i familiens hus tre gange og gav over for ansøgerens far udtryk for, at de ville have ”to af hans sønner”. ISIL har endvidere på et tidspunkt afleveret et brev på familiens bopæl, der også omhandlede rekruttering. Ansøgerens mor samlede brevet op. Hans to andre brødre, [C] og [D], blev i forløbet udsat for fysiske overgreb fra ISIL, idet [C] blev ramt i maven, og [D] blev skudt i benet. ISIL kidnappede ansøgerens far to gange, og den anden gang slog de ham ihjel. I efteråret 2015 blev ansøgerens far for første gang taget af ISIL fra familiens bopæl i Mosul. Han var tilbageholdt til næste dag. To til tre måneder senere blev ansøgerens far på ny taget af ISIL, og morgenen efter blev hans lig placeret foran familiens bopæl. Familien modtog med farens lig et brev fra ISIL, hvorefter familien ikke måtte bede for faren. Efter drabet på ansøgerens far tog familien ophold hos naboerne, men sov hjemme. Efter tre dage udrejste ansøgeren og broren [A]. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under asylsagens behandling har afgivet divergerende forklaringer på en lang række centrale punkter, herunder om hvor mange gange ISIL henvendte sig på familiens bopæl, hvor mange breve ISIL afleverede på bopælen, hvor lang tid der gik mellem ISIL’s kidnapninger af faren, og om familien eller kun moren opholdt sig hos naboerne efter drabet på ansøgerens far. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren og dennes bror, [A], med hvis sag ansøgerens sag er sambehandlet, har forklaret divergerende på centrale punkter, herunder om [A] var til stede eller ej i forbindelse med ISIL’s henvendelser på familiens bopæl. For så vidt angår den generelle sikkerhedsmæssige situation i Irak, bemærker Flygtningenævnet, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i præmis 110 i sin afgørelse i J.K. and Others v. Sweden har vurderet, at den generelle sikkerhedsmæssige situation i Irak ikke er af en sådan karakter, at det kan antages, at der er en reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i landet. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/45/EMU
