Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Mosul, Irak. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af ISIL. Ansøgeren frygter endvidere den generelle sikkerhedsmæssige situation i Irak. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at ISIL har slået ansøgerens far ihjel, og at organisationen desuden har tvangsrekrutteret personer i ansøgerens hjemområde, Mosul. Ansøgeren har oplyst, at ISIL overtog kontrollen i Mosul i 2014. ISIL opsøgte på et tidspunkt familiens bopæl, hvor ansøgeren lå på bopælen og sov. ISIL tog ansøgerens far med to gange. Den første gang vendte faren tilbage dagen efter. ISIL kom efterfølgende tilbage til families bopæl, hvor de på ny tog ansøgerens far med. Dagen efter blev liget af ansøgerens far leveret foran familiens hjem. Ansøgeren var hjemme, da liget blev afleveret, men han mener ikke, at han var hjemme, da faren forud var blevet hentet. Efter drabet på ansøgerens far tog familien ophold hos naboerne, men sov hjemme. Nogle dage efter udrejste ansøgeren og broren [B]. Hans to andre brødre, [C] og [D], blev i forløbet udsat for fysiske overgreb fra ISIL, idet [C] blev ramt i maven, og [D] blev skudt i benet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under asylsagens behandling har afgivet divergerende forklaringer på centrale punkter, herunder om hvorvidt ansøgeren var til stede ved ISIL’s henvendelser på familiens bopæl og om omfanget og karakteren af den vold, ansøgerens bror [D] blev udsat for. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren og dennes bror, [B], med hvis sag ansøgerens sag er sambehandlet, under asylsagens behandling har forklaret divergerende på centrale punkter, herunder om ansøgeren var til stede eller ej i forbindelse med ISIL’s henvendelser på familiens bopæl, om omfanget af ISIL’s henvendelser på bopælen, og hvor familien opholdt sig efter drabet. Flygtningenævnet har tillige lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret afglidende og upræcist om begivenhedsforløbet på en sådan måde, at dette ikke virker selvoplevet. Hans forklaring for Flygtningenævnet om, at han stort set ikke ved noget om begivenhedsforløbet, kan ikke føre til et andet resultat. For så vidt angår den generelle sikkerhedsmæssige situation i Irak, bemærker Flygtningenævnet, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i præmis 110 i sin afgørelse i J.K. and Others v. Sweden har vurderet, at den generelle sikkerhedsmæssige situation i Irak ikke er af en sådan karakter, at det kan antages, at der er en reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i landet. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/44/EMU
