Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Mosul, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af ISIL, som har efterlyst ham, idet de anklager ham for at være homoseksuel. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter al-Hashd al-Shaabi og andre shia-muslimer, fordi han er sunni-muslim fra Mosul. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at ISIL indtog hans hjemby, Mosul, i sommeren 2014. Han blev på et tidspunkt stoppet på gaden af ISIL-medlemmer, som piskede ham, fordi han var i besiddelse af cigaretter. I sommeren 2015 blev ansøgerens barndomsven, [X], henrettet af ISIL, fordi han var homoseksuel. Efterfølgende slog ISIL også deres fælles ven, [Y], ihjel, fordi han havde været venner med [X]. Dagen efter drabet på [Y] blev ansøgeren opsøgt af en dreng ved navn [Z], som fortalte ham, at ISIL også var efter ham, da han også havde været venner med [X]. ISIL havde imidlertid ikke ansøgerens adresse, da ansøgeren og hans familie var flyttet til et andet sted i Mosul. På samme tid florerede der rygter om, at ISIL planlagde at rekruttere én mand på over 17 år fra hver husstand. Endelig har ansøgeren oplyst, at han efter sin udrejse har modtaget et brev på Facebook fra sin familie, hvoraf det fremgår, at de er blevet opsøgt af ISIL, som søgte efter ansøgeren, og at hans far i den forbindelse blev tilbageholdt i to-tre dage. Til støtte for sin frygt for al-Hashd al-Shaabi og andre shia-muslimer har ansøgeren oplyst, at al-Hashd al-Shaabi og shia-muslimer i øvrigt anser alle sunni-muslimer fra Mosul for at være en del af ISIL. Det fremgår desuden af advokatindlæg af [en dato i starten af] 2019, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak endvidere frygter at blive slået ihjel af sin far eller af familien til en pige, [I], som han tidligere havde et forhold til. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at han nogle år inden sin udrejse af Irak havde et forhold til [I]. Forholdet var hemmeligt. Da [I] senere skulle giftes, fandt man ud af, at hun ikke var jomfru. I den forbindelse blev hun nødt til at oplyse, at hun havde haft et forhold til ansøgeren. [I] blev derpå slået ihjel af sin egen familie, og ansøgeren har i Danmark fået telefontrusler fra sin far og fra [I]s bror, der begge truer med at slå ansøgeren ihjel. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv i forhold til ISIL fremstår som utroværdig og konstrueret med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark. Flygtningenævnet lægger ligesom Udlændingestyrelsen vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvorvidt han er blevet pisket af ISIL for at ryge, om hvem [Z] er, og hvem der fortalte ham om [X]’ død. Nævnet lægger videre ligesom Udlændingestyrelsen vægt på, at ansøgerens forklaring om, at ISIL ikke skulle kunne lokalisere ansøgerens families bopæl, savner mening. Nævnet kan henvise til begrundelsen i Udlændingestyrelsens afgørelse, idet det, der er fremkommet for nævnet, ikke kan føre til en anden vurdering. Derudover lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt det var kendt, at [X] var homoseksuel. For nævnet har ansøgeren forklaret, at han mener, at det ikke var almindelig kendt, at [X] var homoseksuel. Det var kun de nærmeste, der vidste det. Til asylsamtalen [i efteråret] 2016 forklarede ansøgeren derimod, at det meste af nabolaget var bekendt med, at [X] havde homoseksuelle tendenser. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren foreholdt divergensen har forklaret, at han mente at vennerne, herunder naboerne, vidste det. Flygtningenævnet lægger også vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår han og familien flyttede. For nævnet forklarede ansøgeren, at familien flyttede nogle måneder, inden ISIL overtog kontrollen med Mosul. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren, at han og familien flyttede omkring 2010 eller 2011. For så vidt angår situationen i Mosul har byen siden den 21. juli 2017 været under den irakiske regerings eller dennes allieredes kontrol, jf. baggrundsoplysningerne, herunder Landinfos Temanotat ”Irak: Ninewa provins – sikkerhetssituasjonen per oktober 2018” og Udlændingestyrelsens rapport fra november 2018 ”Northern Iraq Security situation and the situation for internally displaced persons (IDPs) in the disputed areas, incl. possibility to enter and access the Kurdistan Region of Iraq (KRI)”, selvom det ikke kan udelukkes, at der fortsat kan være ISIL-sympatisører i byen. På denne baggrund sammenholdt med baggrundsoplysningerne i øvrigt og henset til, at ansøgeren ikke kan antages at være særligt profileret hos ISIL finder nævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til sit hjemområde. For Flygtningenævnet har ansøgeren som nyt asylmotiv henvist til, at han efter asylsamtalen har fået at vide, at en pige, som han havde et forhold til nogle år, inden han udrejste af Irak, har oplyst sin familie om forholdet, at familien har slået pigen ihjel, og at ansøgerens far og pigens familie nu vil slå ansøgeren ihjel. Ansøgeren har henvist til to lydfiler med trusler fra henholdsvis ansøgerens far og pigens bror, som ansøgeren har modtaget på sin telefon. Indledningsvis bemærker Flygtningenævnet, at nævnet ikke har fundet anledning til at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen foretager en nærmere undersøgelse af de telefonnumre, som lydfilerne er sendt fra. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om sit nye asylmotiv finder Flygtningenævnet, at ansøgeren heller ikke har sandsynliggjort dette asylmotiv. Nævnet lægger herved vægt på tidspunktet for det ny asylmotivs fremkomst og på, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket, jf. nævnets vurdering af ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv. Nævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sit forhold til pigen. For nævnet forklarede ansøgeren først, at han havde et forhold til pigen nogle måneder, inden han udrejste af Irak. Derefter forklarede han, at forholdet fandt sted nogle måneder, inden ISIL overtog kontrollen med Mosul, men af indlægget fra ansøgerens advokat fremgår, at ansøgeren havde forholdet til pigen nogle år, inden han udrejste af Irak. Den omstændighed, at ansøgeren har afspillet optagelser af telefonbeskeder med trusler, kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til en anden vurdering. For så vidt angår risikoen for forfølgelse af shiamuslimer finder Flygtningenævnet, at ansøgeren heller ikke har sandsynliggjort, at han som følge heraf opfylder betingelserne for at få opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren ikke har en konkret konflikt med shiamuslimske grupperinger, og at ansøgerens frygt for shiamuslimer beror på egne formodninger. For så vidt angår situationen for sunnimuslimer i og omkring Mosul er forholdene stadig præget af usikkerhed, og til tider uroligheder, hvilket blandt andet har sammenhæng med shia-militsers betydelige indflydelse. Efter baggrundsoplysningerne er der imidlertid ikke grundlag for at antage, at forholdene er således, at enhver sunnimuslim, der vender tilbage, som udgangspunkt vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. De generelle forhold for sunnimuslimer i Irak kan endvidere ikke begrunde meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/23/ATN