Nævnets stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig ansøger og hendes medfølgende barn, der har oplyst at være bidoon (statsløs) fra Kuwait. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren har oplyst at være etnisk araber, shia muslim af trosretning og bidoon fra Al Jahra, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive fængslet og udsat for tortur af de kuwaitiske myndigheder, idet hun er bidoon, er udrejst illegalt og har talt dårligt om Kuwait. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv anført, at hendes familie måtte udrejse af Kuwait, fordi hendes bror [A] og farbrødre, [M], [H], [N] og [F], deltog i en demonstration for bidooners rettigheder i 2015. Ansøgerens bror og farbrødre måtte flygte fra demonstrationen, hvorefter de holdt sig skjult hos den ene farbrors ven ved navn [X]. Ansøgerens families bopæl blev opsøgt og ransaget af myndighederne et par dage efter demonstrationen, idet myndighederne ønskede at kende til farbrødrenes opholdssted. Ansøgerens familie besluttede herefter at udrejse af Kuwait. Ansøgeren er indrejst sammen med en række familiemedlemmer, herunder sin mor, [S], og fire søskende. Ansøgeren har i al væsentligt påberåbt sig samme asylmotiv som moderen. Flygtningenævnet har i moderens sag, der har været behandlet sammen med denne sag, udtalt følgende: ”Ansøgeren har oplyst at være etnisk araber, shia muslim af trosretning og bidoon fra Al Jahra, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter myndighederne, idet hun er bidoon og er udrejst illegalt af Kuwait. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv anført, at flere af hendes familiemedlemmer har deltaget i demonstrationer for bidooners rettigheder. Ansøgerens ægtefælle deltog i en demonstration i 2014, mens hendes søn [A] og svogre [M], [H], [N] og [F] deltog i en demonstration i [foråret] 2015. Ansøgerens søn måtte efterfølgende skjule sig for myndighederne sammen med sine farbrødre. De fik hjælp af farbrorens ven ved navn [X] til at holde sig skjult. Ansøgerens families bopæl blev opsøgt og ransaget flere gange efter demonstrationen, og familien besluttede herefter at udrejse af Kuwait. Flygtningenævnet finder, at der efter ansøgerens forklaring for Udlændingestyrelsen om sin identitet og oprindelse – sammenholdt med oplysningerne i de sambehandlede sager – er skabt en betydelig tvivl om, hvorvidt hun og som følge heraf også hendes børn er statsløse bidoonere fra Kuwait. Ansøgeren har således afgivet forskellige oplysninger om sin identitet til de græske og danske myndigheder, idet hun [ultimo] 2015 i Grækenland er blevet registreret som irakisk statsborger under navnet [navn enslydende med det i Danmark oplyste] med fødselsdatoen [primo] 1975, mens hun til de danske myndigheder har oplyst, at hun er bidoon fra Kuwait, og at hendes navn rettelig er […], ligesom hun er født [primo] 1974. Tilsvarende er flere af ansøgerens familiemedlemmer, som hun ifølge egne oplysninger er fulgtes med under rejsen til Danmark, herunder ansøgerens søn [A] blevet registreret af andre europæiske myndigheder som irakiske statsborgere med andre generalia end dem, som er oplyst over for de danske myndigheder. Sammenholder man forklaringerne fra de forskellige familiemedlemmer, som ansøgeren er fulgtes med under rejsen til Danmark, ses en række divergenser i forklaringerne vedrørende blandt andet familiens udrejse af Kuwait. Ansøgerens søn, [A], har således forklaret, at familien udrejste med falske kuwaitiske pas, mens ansøgerens svogers ægtefælle ([K]) ifølge samtalereferaterne fra Udlændingestyrelsen har forklaret, at de anvendte falske irakiske pas, hvilke pas de fremviste for de græske myndigheder. Ansøgeren har også forklaret forskelligt i forhold til [K] vedrørende deres bopæl forud for udrejsen. Ansøgeren har således forklaret, at hun boede sammen med [K] i både husnummer […] og […], mens [K] ifølge samtalereferaterne fra Udlændingestyrelsen har forklaret, at [K] kun har boet på den ene af disse adresser. [K] har også forklaret forskelligt fra ansøgeren om, hvor ansøgerens børn sov, mens de boede sammen, idet [K] har oplyst, at sønnerne [A] og [medfølgende barn] sov sammen med deres søstre [B] og [C] i Diwaniyaen, mens ansøgeren har forklaret, at døtrene sov hos hende og ikke i Diwaniyaen. Hertil kommer, at såvel ansøgeren som hendes børn alene har kunnet givet meget sparsomme oplysninger om Kuwait og det lokalområde, som de angiveligt har boet i, ligesom oplysningerne om familiens finansiering af udrejsen ikke fremstår troværdig. Endelig er der ved vurderingen lagt vægt på, at hverken ansøgeren eller hendes børn i de sambehandlede sager har ønsket at svare på spørgsmål for nævnet. På denne baggrund finder nævnet, at ansøgeren – og som følge heraf også hendes børn – ikke har sandsynliggjort, at de er bidoonere fra Kuwait. Den omstændighed, at ansøgeren har fremlagt blandt andet en fødselsattest fra Kuwait kan ikke føre til et andet resultat, idet det efter baggrundsoplysningerne må lægges til grund (Landinfos rapport fra 2013: ”Kuwait: Bidun – dokumenter og formelle forhold”), at adgangen til falske dokumenter i Kuwait er nem. Efter omstændighederne i sagen findes der ikke grundlag for at foretage en ægthedsvurdering af dokumenterne. Da ansøgerens nationale tilhørsforhold således ikke kan lægges til grund, kan det tilsvarende ikke lægges til grund, at hun som følge af nogen af de forhold, hun har påberåbt sig som asylmotiv, vil være i risiko for forfølgelse eller asylbegrundende overgreb ved en tilbagevenden til hendes hjemland. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren ifølge egne oplysninger aldrig har haft konflikter i andre lande end Kuwait. Flygtningenævnet finder anledning til at bemærke, at selv om ansøgeren havde skulle vurderes asylretligt i forhold til Kuwait, ville de forhold, hun har påberåbt sig, ikke kunne føre til, at hun blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det kan således i hvert fald ikke lægges til grund, at ansøgeren eller hendes børn skulle være kommet i en asylrelevant konflikt med de kuwaitiske myndigheder som følge af hendes ægtefælles og søns deltagelse i en demonstration i henholdsvis 2014 og 2015. Ansøgerens søn og øvrige familiemedlemmer, der angiveligt deltog i en demonstration i [foråret] 2015, blev ikke anholdt i forbindelse med demonstrationen, og der er ikke holdepunkter for at antage, at nogen af familiemedlemmerne har haft en central rolle i planlægningen eller udførelsen af hverken demonstrationen i 2014 eller 2015. Familien er kommet med forskellige oplysninger om, hvornår og hvor ofte familien er blevet opsøgt af de kuwaitiske myndigheder, hvorfor i hvert fald denne del af ansøgerens og hendes børns oplysninger herom må tilsidesættes som utroværdige. Heller ikke de generelle forhold for bidoonere i Kuwait ville have kunnet begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af baggrundsoplysninger om situationen for bidoonere i Kuwait, at etniske bidoonere udsættes for diskrimination, og at de har begrænsede rettigheder. Ansøgeren har imidlertid forklaret, at de havde fast bopæl i Kuwait, herunder adgang til vand, varme, elektricitet og aircondition. Uanset de generelt vanskelige forhold for bedoonbefolkningen i Kuwait har i hvert fald ansøgeren ikke kunne pege på, at hun eller hendes børn i øvrigt skulle have været udsat for forfølgelse eller overgreb af en sådan intensitet, at det vil kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Den omstændighed, at ansøgeren frygter for repressalier som følge af hendes og børnenes illegale udrejse, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på baggrundsoplysninger fra Landinfo fra 2013 og 2014: ”Kuwait, biduner og ulovlig utreise” og ”Kuwait, bidun – dokumenter og formelle forhold”, hvoraf fremgår, at personer, der er udrejst ulovligt, ved genindrejse til Kuwait vil blive afhørt og kan eventuelt blive varetægtsfængslet, men at der ikke er eksempler på tortur, og at tilbageholdte personer får tilstrækkeligt at spise og bliver behandlet godt. Der er herefter ikke grundlag for at lægge til grund, at ansøgeren og hendes børn – selv om de asylretligt skulle vurderes i forhold til Kuwait – ville være i risiko for at blive udsat for forfølgelse eller asylbegrundende overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Med samme begrundelse som i moderens sag stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse, der dertil tillige omfatter [ansøgerens datter].” Hjem/2019/29/CABV
