Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra ukendt hjemland. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk soninke og sunni-muslim af trosretning fra [by], Gambia. Ansøgeren flyttede som 7-årig til [by], Senegal, med sin mor, som havde giftet sig med en mand fra Senegal. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en eventuel tilbagevenden til både Gambia og Senegal, frygter at blive slået ihjel af myndighederne eller lokalbefolkningen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han er homoseksuel. Ansøgeren boede omkring 2012-2013 i Dakar, Senegal på et værelse med tre andre mandlige venner, med hvem ansøgeren havde seksuelt samkvem. Udlejeren af ansøgerens bolig i Dakar blev bekendt med ansøgerens og ansøgerens venners seksuelle orientering, hvorefter udlejeren smed dem alle ud af lejemålet. Herefter tog ansøgeren til Gambia for at besøge sin far. Under opholdet hos sin far blev denne bekendt med ansøgerens seksualitet. Dette førte til uoverensstemmelser, som resulterede i, at ansøgeren blev smidt ud af farens bolig. Ansøgeren rejste umiddelbart herefter til Danmark. Flygtningenævnet kan hverken lægge ansøgerens forklaring om sin identitet eller sit asylmotiv til grund, idet den fremstår som konstrueret til lejligheden og dermed utroværdig. Nævnet har i den forbindelse taget i betragtning, at ansøgeren har oplyst, at han kun kan læse og skrive en lille smule. Flygtningenævnet har for så vidt ansøgerens identitet navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har opgivet forskellige oplysninger om sit navn og alder til henholdsvis politiet, Udlændingestyrelsen og for nævnet. Ansøgeren har således ved indgivelse af ansøgning om asyl [foråret] 2016 oplyst, at han var gambiansk statsborger, hed [navn 1] og var født [ultimo] 1993. Han har i asylansøgningsskemaet udfyldt den [foråret] 2016 angivet sit navn som [navn 2] og sin fødselsdato til [foråret] 1976. Under samtalen hos Udlændingestyrelsen [sommeren] 2016 har han bekræftet fødedatoen, men fastholdt, at hans navn var [navn 1]. Under samtalen hos Udlændingestyrelsen den [sommeren] 2017 har ansøgeren oplyst, at han var født den [ultimo] 1993, og at han ikke var 41 år gammel. For nævnet har ansøgeren forklaret, at han ikke kender sin fødedato, men at han er født i 1975 og er 44 eller 45 år, og at han er statsborger i Senegal. Ansøgeren har endvidere for nævnet fremlagt dokumenter om sin identitet fra Senegal, herunder et nationalitetsbevis, hvoraf det fremgår, at han er født ”00/00 1975” i [by i Senegal]. Nævnet har i øvrigt lagt vægt på, at ansøgeren ikke nærmere har kunnet redegøre for, hvad han lavede i perioden fra 1995, hvor han skulle være 20 år, til 2005, og at han udspurgt om dette har udtalt, at han da var et barn og boede hjemme hos sin familie. Flygtningenævnet har for så vidt angår ansøgerens forklaring om at være homo- eller biseksuel lagt vægt på, at han om sin erkendelse af at være seksuelt tiltrukket af mænd til Udlændingestyrelsen har forklaret, at han indledte et seksuelt forhold til tre unge mænd, som han lejede en bolig sammen med, fordi han havde brug for en kvinde, men der var ikke nogen, og han var derfor nødsaget til at få sine behov stillet sammen med mænd. Ifølge ansøgeren var de fire unge mænd ikke homo- eller biseksuelle, inden de lejede boligen sammen. Han var kun seksuelt sammen med mænd, fordi han boede på værelset med de tre unge mænd. Nævnet har herudover lagt vægt på, at ansøgeren til Udlændingestyrelsen har oplyst, at han ville vælge at gifte sig med en kvinde, hvis han selv kunne bestemme, og at han for nævnet har forklaret, at han ikke er født homoseksuel, men blev det på grund af mangel på adgang til kontakt med kvinder. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren hverken før eller efter sit samliv med de tre andre unge mænd har haft seksuelle relationer til mænd. Nævnet har desuden lagt vægt på, at ansøgeren ikke nærmere har kunnet redegøre for, hvordan udlejeren af værelset skulle være blevet bekendt med, at ansøgeren og hans bofæller skulle være homoseksuelle og af den grund have smidt dem ud af lejemålet. Ansøgeren har heller ikke på overbevisende måde kunnet redegøre for, hvordan hans far i Gambia skulle have fundet ud af, at ansøgeren skulle være homoseksuel på baggrund af ansøgerens seksuelle aktiviteter sammen med tre unge mænd på et værelse i Senegal. Nævnet finder det endvidere meget påfaldende, at ansøgeren for nævnet har forklaret, at han intet kender til et afklarende brev, som Udlændingestyrelsen den 21. august 2017 har modtaget vedrørende [navn 1], hvoraf det fremgår, at han ikke følte sig tiltrukket af piger på det tidspunkt, hvor alle hans venner allerede havde giftet sig, men at han snarere var til mænd og ikke vidste, hvordan han skulle udleve dette som medlem af en strengt religiøs islamisk familie. Det fremgår endvidere af brevet, at den eneste mand, som [navn 1] havde haft et seksuelt forhold til, arbejdede i en virksomhed beskæftiget med udgravningsarbejde, og at den pågældende mand efter afslutning af arbejdet på byggepladsen rejste til Senegal, men at de opretholdt kontakten. På den baggrund og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i konkret risiko for individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2019/25/MEG
