Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk oromo og kristen af trosretning fra [by], [område], Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien frygter, at hun vil blive fængslet og slået ihjel af de etiopiske myndigheder herunder af politiet som følge af, at hun er blevet mistænkt for at støtte oppositionen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun i [år] begyndte at hjælpe sine børns venner i lokalområdet ved at give dem mad, købe skoleting og at rådgive dem om, at de skulle gå i skole. Hun ved ikke, om nogle af de børn, hun har hjulpet, var en del af den politiske opposition i Etiopien, men det formoder hun er tilfældet. Den [i] februar 2016 udrejste hun legalt af Etiopien til Danmark for at besøge sin herboende søn. 15 dage efter hendes ankomst til Danmark modtog hun, gennem sin herboende søn, med posten et brev med en arrestordre fra politiet i [by], hvoraf det fremgik, at hun blev beskyldt for at stå bag en oromo-oprejsning i [området], og at hun længe havde støttet terrorister. Ansøgeren søgte herefter asyl [i] juni 2016, efter at hendes visum var udløbet. Flygtningenævnet skal indledningsvist bemærke, at en udlænding i henhold til udlændingelovens § 40 har pligt til at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af sagen. Ansøgeren har imidlertid ikke ønsket at medvirke hertil, idet hun ikke har ønsket at svare på spørgsmål, hvis ikke der blev tilkaldt en bestemt tolk. Frem til, at nævnet traf afgørelse om at gennemføre mødet med den indkaldte tolk, har nævnet ikke haft indtryk af, at der var problemer for ansøgeren med at forstå tolken, og tolken har bekræftet, at han forstår ansøgeren. Det bemærkes videre, at ansøgeren har gennemført begge forudgående samtaler i Udlændingestyrelsen med den samme tolk uden at gøre gældende, at hun ikke forstod ham, ligesom hun frem til nævnet besluttede at gennemføre nævnsmødet, har svaret relevant på de stillede spørgsmål. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet nævnet ud over det ovenfor anførte skal bemærke, at ansøgerens forklaring har været utroværdig og udbyggende på en række centrale punkter, og derfor i det hele forekommer konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således forklaret, at hun hverken har været politisk aktiv, deltaget i demonstrationer eller på anden måde har udført regimekritiske handlinger, ligesom hun har forklaret, at det samme gælder hendes nærmeste familie. I oplysnings- og motivsamtalen har hun henvist til de generelle forhold for oromoer og alene forklaret ganske overordnet om, at der kom nogle af hendes børns veluddannede venner i hendes hjem, og at hun ikke ved, hvad disse venner foretog sig. I asylsamtalen og samtalen med advokaten har ansøgeren udbygget denne del af sit asylmotiv ved at forklare, at hun hjalp disse børn med en række forskellige ting, og at nogle af dem måske var tilknyttet OLF. Selv, hvis nævnet måtte lægge ansøgerens forklaring om, at hun har hjulpet de unge mennesker til grund, er det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren derved skulle være kommet i de etiopiske myndigheders søgelys som regimekritiker alene, fordi hun har udført handlinger af ganske begrænset og humanitær karakter overfor børn i hendes nærområde, eller fordi hun ikke har været medlem af regeringspartiet. Nævnet har herved lagt vægt på karakteren af den hjælp, ansøgeren angiveligt har ydet børnene, at dette har stået på i flere årtier, at hendes bror har ydet tilsvarende hjælp uden at få problemer samt endelig, at det alene beror på ansøgerens formodning, at de børn, hun har hjulpet, har tilhørt regimekritiske fraktioner. Arrestordren fremstår udstedt [i] marts 2016, og dermed kun godt en uge efter ansøgerens legale udrejse, hvilket fremstår påfaldende navnlig set i lyset af, at ansøgeren ikke umiddelbart i forlængelse af modtagelsen søgte asyl men afventede hermed til [dato] juni 2016, efter at hendes visum var udløbet [i] maj 2016. Henset hertil, og til indholdet af sigtelser i arrestordren, hvoraf fremgår, at myndighederne beskylder hende for at stå bag oprejsningen af oromoer og yde støtte til terroristerne, tilsidesætter nævnet ansøgerens forklaring om arrestordren. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold i Etiopien kan begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse i Danmark. Da ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i risiko for forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etio/2019/9/SME
