Nævnet hjemviste i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Den Demokratiske Republik Congo. Indrejst i 2007. Flygtningenævnet udtalte: ”Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2007 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens 8, stk. 1, jf. § 7, stk. 1. Klageren har til UNHCR oplyst, at hun siden 1998 havde delt bopæl med sin søster, [D], og hendes familie. I [sommeren] 2005 blev deres bopæl opsøgt af nogle mænd i militærtøj, som krævede penge. Mændene skød og dræbte klagerens ægtefælle og bortførte klagerens niecer, [A] og [C], og de slog klagerens søster med en geværkolbe. [A] vendte tilbage til bopælen samme nat med snitsår på halsen. Hun fortalte, at mændene, der havde bortført hende, havde voldtaget hende og forsøgt at slå hende ihjel. Da det også lykkedes [C] at flygte, flygtede klageren og resten af hendes familie sammen til Uganda. [I efteråret] 2015 modtog Udlændingestyrelsen en henvendelse fra klagerens niece, [C], hvori [C] oplyste, at hun var begyndt at leve et kristent liv, og at hun er blevet klar over, at hun kan ende i helvede på grund af den løgn, hun fortalte i flygtningelejren i Uganda. [C] oplyste, at hun havde løjet om, at hun var blevet voldtaget af nogle soldater. Til klagerens samtaler med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2018 og [i efteråret] 2018 oplyste hun, at det asylmotiv hun havde oplyst til UNHCR var usandt. Klageren oplyste, at hendes ægtefælle ikke var blevet skudt og slået ihjel under episoden i [sommeren] 2005, og at klagerens niecer ikke var blevet bortført og voldtaget. Klageren oplyste videre til sine samtaler med Udlændingestyrelsen i 2018, at hun havde reelle konflikter i sit hjemland, som hun ikke havde fortalt om til UNHCR. Klageren oplyste, at hun rettelig frygtede rwandiske soldater som følge af klagerens politiske aktiviteter. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun har arbejdet for oppositionspartiet Rassemblement Congolais pour la Démocratie (RCD). Klageren har oplyst, at hendes taske indeholdende hendes pung og ID-kort med navn, adresse og telefonnummer, blev stjålet. Klageren frygtede, at hendes taske med hendes personlige oplysninger var kommet i de rwandiske soldaters besiddelse. Klageren levede efterfølgende i skjul frem til sin udrejse af Den Demokratiske Republik Congo i [slutningen af] 2005. Udlændingestyrelsen traf [i slutningen af] 2018 afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse, idet klageren havde opnået opholdstilladelse ved svig, jf. udlændingelovens 19, stk. 2, nr. 1. Flygtningenævnet bemærker, at klageren i sine samtaler med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2018 og [i efteråret] 2018 har oplyst, at de oplysninger, som hun gav myndighederne, forud for, at hun blev meddelt opholdstilladelse i Danmark, ikke var rigtige, og klageren har bekræftet dette for nævnet. På denne baggrund og af de grunde, der i øvrigt er anført af Udlændingestyrelsen, tiltræder nævnet, at betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, isoleret set er opfyldt. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende for klageren, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, jf. den dagældende § 19, stk. 7, 1. pkt., i udlændingeloven. Det bemærkes, at udlændingelovens § 19, stk. 7, med ikrafttræden den 1. marts 2019 blev ophævet og erstattet af udlændingelovens § 19 a, jf. § 14 i lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.). Det hedder imidlertid i bemærkningerne til forslaget til loven, at ”Bestemmelsen [§ 19 a] vil skulle benyttes ved sager om inddragelse, som Udlændingestyrelsen indleder efter lovens ikrafttræden. Sager indledt forud for lovens ikrafttræden skal fortsat vurderes efter udlændingelovens § 26.”. Ved vurderingen af om en inddragelse af opholdstilladelsen må antages at virke særligt belastende skal det indgå, at opholdstilladelsen er opnået ved svig, hvorfor hensynene i udlændingelovens § 26, stk. 1, ikke kan tillægges samme vægt som ved en inddragelse af en opholdstilladelse i medfør af f.eks. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Det fremgår, at klageren, der er født [i] 1959, har haft lovligt ophold i Danmark siden [sommeren] 2007, og at klageren har bestået prøve i dansk 2. Klageren har bestået indfødsretsprøven i [sommeren] 2018 samt gennemført social- og sundhedshjælperuddannelsen i perioden fra 2010 til 2012. Klageren har arbejdet som social- og sundhedshjælper siden 2012 – og siden 2017 som fastansat. Klageren har siden [efteråret] 2018 været sygemeldt størstedelen af tiden. Klageren er medlem af FOA og Pen-Sam-gruppen. Klageren elsker at læse om Danmarks historie, i fagbladet FOA og biblen samt se tv. Klageren deltager i forskellige møder med sine kollegaer i fritiden. Klageren har oplyst, at hun har mange danske venner og har et godt naboskab. Klageren har to voksne børn, sin søster, hvis sag sambehandles med klagerens sag, en bror og søsterens og brorens respektive børn samt sin svoger i Danmark. Klageren har en bror og en søster i Den Demokratiske Republik Congo, som hun har sporadisk kontakt med, ligesom hun har en nevø der. Klageren er enlig og lider af kroniske smerter, slidgigt, forhøjet blodtryk og migræne, og det fremgår af klagerens journal fra egen læge for perioden fra [sommeren] 2018 til [begyndelsen af] 2019, som er fremlagt for nævnet, at klageren tidligere har været diagnosticeret med fibromyalgi. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse er opfyldt, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, og den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1. Nævnet kan henvise til begrundelsen i Udlændingestyrelsens afgørelse [fra slutningen af] 2018. Nævnet finder således i lighed med Udlændingestyrelsen, at hensynet til familiens enhed under de foreliggende omstændigheder ikke kan føre til en anden vurdering, ligesom klagerens helbredsmæssige forhold heller ikke kan føre til en anden vurdering. Nævnet lægger herved vægt på, at den medicin, som klageren efter det foreliggende er i behandling med, må antages at være tilgængelig i Den Demokratiske Republik Congo. Klagerens advokat har for nævnet anført, at de generelle forhold i Kivu-provinsen, hvor ansøgeren er født og boede frem til udrejsen i 2005, må anses for at være af en sådan karakter, at klageren ved en tilbagevenden dertil vil være i risiko for at blive udsat for behandling i strid med EMRK artikel 3 ved sin blotte tilstedeværelse. Klagerens advokat har i sit indlæg [fra foråret] 2019 blandt andet henvist til US Department of State: Country Report on Human Rights Practices 2018 og Human Rights Watch’s World Report 2019 vedrørende Den Demokratiske Republik Congo. Udlændingestyrelsen har ikke foretaget en nærmere vurdering af forholdene i Kivu-provinsen. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at sagen bør hjemvises til Udlændingestyrelsen med henblik på en vurdering af, om forholdene i Kivu-provinsen aktuelt har betydning for vurdering af klagerens sag. Sagen hjemvises til fornyet behandling.” Demo/2019/8/EMU
