demo20196

Nævnet omgjorde i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Den Demokratiske Republik Congo, således at hun fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 8, stk. 1, jf. § 7, stk. 1. Indrejst i 2007.
Flygtningenævnet udtalte:
”Udlændingestyrelsen meddelte den [i sommeren] 2007 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens 8, stk. 1, jf. § 7, stk. 1. Klageren har til UNHCR oplyst, at hun og hendes familie i 1998 blev opsøgt på deres bopæl i Den Demokratiske Republik Congo af en gruppe oprørere, som bortførte klagerens forældre. Under bortførelsen blev klagerens mor voldtaget af oprørerne, men klagerens forældre slap efterfølgende fri. Klageren oplyste videre, at klagerens families bopæl i [sommeren] 2005 blev angrebet af soldater, som krævede penge. Soldaterne skød og dræbte klagerens mosters ægtefælle, udsatte klagerens forældre for overgreb og bortførte klageren og klagerens søster. Under bortførslen blev klageren adskilt fra sin søster, klageren blev voldtaget, og klageren blev tilbageholdt i en lejr, hvor hun blev tvunget til at indgå tvangsægteskab med en kommandant. Klagerens ældste barn var derfor resultatet af en voldtægt. Det lykkedes imidlertid både klageren og hendes søster at undslippe soldaterne, hvorefter klageren og hendes familie omgående udrejste til Uganda, da de frygtede, at soldaterne ville opsøge dem igen. [I efteråret] 2015 modtog Udlændingestyrelsen en henvendelse fra klageren, hvori klageren oplyste, at hun var begyndt at leve et kristent liv, og at hun er blevet klar over, at hun kan ende i helvede på grund af den løgn, hun fortalte i flygtningelejren i Uganda. Klageren oplyste, at hun havde løjet om, at hun var blevet voldtaget af nogle soldater. Til klagerens samtale med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2017 oplyste hun, at hun havde forklaret usandt om hændelserne i både 1998 og i 2005. Klageren oplyste videre, at den reelle årsag til, at klageren og hendes familie udrejste af Den Demokratiske Republik Congo var de generelle uroligheder, volden og krigen i landet. Udlændingestyrelsen traf [i slutningen af] 2018 afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse, idet klageren havde opnået opholdstilladelse ved svig, jf. udlændingelovens 19, stk. 2, nr. 1. Flygtningenævnet bemærker, at klageren af egen drift [i efteråret] 2015 skriftligt oplyste Udlændingestyrelsen om, at hun havde løjet om sit asylgrundlag. Klageren bekræftede oplysningerne under den samtale, som Udlændingestyrelsen afholdt med klageren [i sommeren] 2017 forud for, at Udlændingestyrelsen [i slutningen af] 2018 traf afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse, og klageren har bekræftet oplysningerne for nævnet. Flygtningenævnet tiltræder derfor, at klageren bevidst har udvist svig, og nævnet finder, at den udviste svig har haft direkte betydning for, at klageren fik opholdstilladelse i Danmark. Det bemærkes herved, at nævnet ikke kan lægge klagerens forklaring for nævnet om episoden i [sommeren] 2005 til grund, hvorefter klageren blandt andet skulle have været tilbageholdt af soldater, ligesom hun undgik en voldtægt, fordi hun havde en infektion, der gjorde, at soldaternes chef afstod fra at voldtage hende. Nævnet lægger herved vægt på, at klageren ikke forklarede om episoden til sin samtale med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2017, ligesom klageren ifølge sin mors og mosters forklaringer ikke havde konflikter af den karakter inden udrejsen af Den Demokratiske Republik Congo. Nævnet er opmærksom på, at klagerens søster [A] til sin samtale med Udlændingestyrelsen den [i sommeren] 2018 har forklaret, at klageren og klagerens kæreste på et tidspunkt kort før udrejsen blev anholdt af regeringssoldater, men dette kan ikke føre til en anden vurdering. På denne baggrund og af de grunde, der i øvrigt er anført af Udlændingestyrelsen, tiltræder nævnet, at betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, isoleret set er opfyldt. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende for klageren, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, jf. den dagældende § 19, stk. 7, 1. pkt., i udlændingeloven. Det bemærkes, at udlændingelovens § 19, stk. 7, med ikrafttræden den 1. marts 2019 blev ophævet og erstattet af udlændingelovens § 19 a, jf. § 14 i lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.). Det hedder imidlertid i bemærkningerne til forslaget til loven, at ”Bestemmelsen [§ 19 a] vil skulle benyttes ved sager om inddragelse, som Udlændingestyrelsen indleder efter lovens ikrafttræden. Sager indledt forud for lovens ikrafttræden skal fortsat vurderes efter udlændingelovens § 26.”. Ved vurderingen af om en inddragelse af opholdstilladelsen må antages at virke særligt belastende skal det indgå, at opholdstilladelsen er opnået ved svig, hvorfor hensynene i udlændingelovens § 26, stk. 1, ikke kan tillægges samme vægt som ved en inddragelse af en opholdstilladelse i medfør af f.eks. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Det fremgår, at klageren har haft lovligt ophold i Danmark siden [sommeren] 2007. Klageren har bestået prøve i dansk 2 og gennemført 9. klasse i 2009, 10. klasse i 2010 samt HF enkeltfag i perioden 2013. Klageren har arbejdet som rengøringsassistent i sommeren 2016. Klageren har for nævnet vist, at hun taler et godt og nuanceret dansk. Klageren er uddannet socialrådgiver, og er medlem af Dansk Socialrådgiverforening. Klageren har været på barsel fra færdiggørelsen af uddannelsen til februar 2019, og klageren er jobsøgende, idet klagerens mindreårige søn [E], der er født i Danmark [i foråret] 2018, har fået institutionsplads fra april 2019. Klagerens datter [B], der er født [i foråret] 2006 uden for Den Demokratiske Republik Congo, har haft ca. 7 af sine formative år i Danmark. Det er oplyst, at [B] hverken taler swahili eller fransk, og der foreligger en udtalelse [fra foråret] 2019 fra [B’s] skole, hvor det blandt andet fremgår, at [B] er utrolig dygtig til dansk, at [B] taler dansk hjemme, at [B] er velformuleret – både mundtligt og skriftlig – og klarer både læsetest, staveprøver og nationale test på et meget solidt niveau, at [B] er meget vellidt og har mange venner i skolen, at [B] er populær at være sammen med, og at [B] også går til badminton med nogle af sine klassekammerater og har et godt fællesskab omkring sporten. Det er endvidere oplyst, at [B] ikke har nogen tilknytning til Den Demokratiske Republik Congo, hvor hun aldrig har haft ophold. Det fremgår yderligere, at klageren ud over sin mor og moster, hvis inddragelsessager er sambehandlet med klagerens sag, har en far, fem søskende, to onkler, kusiner, fætre og en niece i Danmark, mens klageren i Den Demokratiske Republik Congo har en bror og en onkel, som klageren ikke har kontakt med. Klageren er en enlig kvinde, der bortset fra kronisk hepatitis B, som klageren går til lægetjek for hvert halve år, men ikke modtager medicin for, er sund og rask. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, herunder oplysningerne om varigheden af opholdet i Danmark, klagerens tilegnelse af dansk og integration i det danske samfund og navnlig oplysningerne om datteren [B’s] tilknytning til det danske samfund og manglende sproglige forudsætninger for at begå sig i Den Demokratiske Republik Congo, at det – uagtet at klagerens opholdstilladelse blev opnået ved svig – må antages at virke særligt belastende for klageren at inddrage klageren opholdstilladelse. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse [fra slutningen af] 2018, således at klageren og hendes medfølgende datter [B], født [i foråret] 2006, fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 1, jf. § 7, stk. 1.” Demo/2019/6/EMU