Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Bangladesh. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk bengali og sunnimuslim af trosretning fra Brahmanbaria, Bangladesh. Ansøgeren er tilhænger af partiet BNP, og han har været aktiv i forbindelse med valgkampagner. Ansøgeren har som asylmotiv senest henvist til, at han ved en tilbagevenden til Bangladesh frygter at blive fængslet af myndighederne i Bangladesh grundet en drabsanklage vedrørende et medlem af Awami League. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive udsat for tortur eller at blive slået ihjel af tilhængere af Awami League, idet ansøgeren og ansøgerens familie er tilhængere af BNP, ligesom ansøgerens fætter er medlem af BNP. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at der i forbindelse med valgkampen i 2010 opstod problemer mellem tilhængere af BNP og Awami League i ansøgerens hjemområde. Der opstod en skududveksling mellem de to grupper, og en person fra Awami League, [A], blev slået ihjel. I [efteråret] 2010 forlod ansøgeren sit hjemområde. Han opholdt sig derefter omkring halvandet år i Indien. Under ansøgerens ophold i Indien, blev ansøgeren bekendt med, at han og en række andre personer var anklaget for drabet på [A]. Efter omkring halvandet års ophold i Indien rejste ansøgeren tilbage til Bangladesh. Ved ansøgerens tilbagevenden til Bangladesh opholdt ansøgeren sig hos sin faster. Ansøgeren begyndte her at planlægge sin udrejse af Bangladesh. Nogle tilhængere af Awami League opdagede ansøgeren, mens han tog ophold hos sin faster, ligesom personerne blev bekendte med ansøgerens planer om at udrejse. Tilhængerne af Awami opsøgte derfor ansøgerens fasters bopæl, hvor de ville overfalde ham. Det lykkedes imidlertid ansøgeren at flygte fra bopælen. Ansøgeren udrejste af Bangladesh i [foråret] 2012. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet nævnet finder, at forklaringen er utroværdig og fremstår konstrueret med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om årsagen til, at han rejste ud af Bangladesh og dermed har afgivet skiftende oplysninger om sit asylmotiv. Ansøgeren anførte således i sit asylansøgningsskema af [foråret] 2016, at han var udrejst af Bangladesh på grund af en konflikt med sønnerne af nogle rige familier i området. De pågældende havde stjålet kokosnødder, som tilhørte ansøgerens familie, og de slog ansøgerens hund ihjel og truede efterfølgende ansøgeren. Ansøgeren anførte videre, at han tog ophold hos sin moster, og at han, mens han opholdt sig hos mosteren, så tre gerningsmænd skyde en mand med pistol, ligesom de skød efter ansøgeren. Ansøgeren anførte videre, at han undslap, hvorefter gerningsmændene opsøgte mosteren og sagde til mosteren blandt andet, at hun skulle sende ansøgeren ud af landet. Af referatet af politiets afhøring [efteråret] 2016 af ansøgeren fremgår, at ansøgeren udrejste af Bangladesh på grund af en strid, som han havde med en søn af en embedsmand i landsbyen. Striden handlede om, at embedsmandens søn havde stjålet noget frugt fra ansøgerens families træer, og det endte i slagsmål. På grund af den magt embedsmanden havde, frygtede ansøgeren at blive efterstræbt af myndighederne, og han tog ophold hos sin faster i en anden landsby, hvor han boede i seks måneder, uden at det fik konsekvenser for ham. Til oplysnings- og motivsamtalen [primo] 2018 forklarede ansøgeren derimod, at han forlod Bangladesh, fordi han havde problemer med politiet, idet ansøgerens bror og far er tilhængere af oppositionspartiet BNP. Dette medførte, at en milits under regeringspartiet i 2010 slog ansøgeren, ansøgerens bror og far, hvilket var den direkte årsag til udrejsen. Ansøgeren forklarede også, at broren blev skudt i begge ben af politiet ved overfaldet, og at broren ved ansøgerens udrejse i 2012 stadig var indlagt på hospitalet af denne grund. Til asylsamtalen [efteråret] 2018 skiftede ansøgeren på ny forklaring. Ansøgeren forklarede således nu, at grunden til, at han udrejste af Bangladesh, var, at der havde været politiske problemer, fordi ansøgerens fætter var medlem af oppositionspartiet BNP. Et medlem af Awami League var blevet dræbt, og der blev rejst en sag mod ansøger og en række andre personer, herunder mod en del af ansøgerens venner og familiemedlemmer. Ansøgeren forklarede, at han derfor frygter, at han vil blive fængslet af myndighederne, eller at han vil blive tortureret af tilhængere af Awami League. Ansøgeren forklarede videre om konflikten, at den opstod i 2010 på grund af valgkampagnen, at broren til et folketingsmedlem blev slået ihjel, at ansøgerens bror med en stok blev slået på benene, som brækkede, hvorfor broren måtte på hospitalet, og at ansøgeren derefter – [primo] 2011 – flygtede til Indien, hvor han opholdt sig i omkring halvandet år, inden han vendte tilbage til Bangladesh. Ansøgeren forklarede også, at ansøgerens far er tilhænger af Awami League, mens ansøgerens to ældre brødre er tilhængere af BNP. For Flygtningenævnet har ansøgeren udbyggende forklaret, at Awami League opsøgte BNP’s kontor, hvor ansøgeren, der var medlem af BNP og betalte kontingent, opholdt sig. Han har videre forklaret, at omkring 50 tilhængere af Awami League sammen med broren til folketingsmedlemmet lavede hærværk, og at de var bevæbnet med stokke og pistoler. Flygtningenævnet finder, at der er tale om væsentlige divergenser, herunder om hvorvidt en bror er blevet skudt og om farens politiske sympatier, og nævnet finder, at ansøgeren – heller ikke for nævnet – har givet nogen rimelig forklaring på divergenserne. Flygtningenævnet lægger yderligere vægt på, at ansøgeren til asylsamtalen og for nævnet har forklaret divergerende om, hvorvidt nogen, ansøgeren kendte, havde pistoler med til konfrontationen med Awami League. For nævnet forklarede ansøgeren, at ingen af dem, som han kendte, have pistoler med, og at han ikke ved, hvem der affyrede skud. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren derimod, dels at han ikke have noget våben med, men nogle af ansøgerens venner havde våben og skød mod folk fra Awami League, dels at ansøgerens ven, som stod ved siden af ansøgeren, havde en pistol og skød mod tilhængerne af Awami League. Endvidere finder Flygtningenævnet, at det svækker ansøgerens generelle troværdighed, at ansøgeren har givet skiftende oplysninger om både sit navn og sin alder til italienske, tyske og danske myndigheder. Nævnet er opmærksom på, at ansøgeren til asylsamtalen forklarede, at han ikke oplyste det navn, han havde oplyst til de italienske myndigheder, til de danske myndigheder, fordi de danske myndigheder ville tjekke det, og derefter sende ham tilbage til Italien. Nævnet finder imidlertid, at dette indikerer, at ansøgeren er rede til at indrette sin forklaring, efter hvad han mener er bedst for ham, hvorfor det ikke kan føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder herefter efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til Bangladesh, og nævnet finder, at vurderingen til en vis grad støttes af, at ansøgeren i en periode har frafaldet sin anmodning om asyl. Sammenfattende finder Flygtningenævnet således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved ophold i Bangladesh vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Bang/2019/3/CABV
