afgh201972

Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tajik og shiamuslim fra Kandahar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter sin ægtefælle, sin morbror og sin storebror, fordi hun har haft et udenomsægteskabeligt forhold til en anden mand. Ansøgeren har videre henvist til, at hun i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun i Afghanistan indledte et udenomsægteskabeligt forhold til en mand, [A]. Ansøgeren mødte [A], da hun var på besøg hos sin mor, hvor hun i hemmelighed fik hans telefonnummer. De talte jævnligt sammen over telefon i omkring en måned, hvorefter [A] overtalte ansøgeren til, at lade ham besøge hende derhjemme. Omkring en halv time efter [A] var kommet på besøg, kom ansøgers ægtefælle hjem. Han opdagede ansøgeren og [A] sammen og overfaldt dem. Ansøgerens ægtefælle tog hårdt fat om ansøgers hals, så hun ikke kunne trække vejret og sparkede hende hårdt i ansigtet, så hun blødte. Da ansøgeren kiggede op, så hun, at hendes ægtefælles havde en kniv i hånden. På et tidspunkt holdt [A] fat i ægtefællen, så ansøgeren kunne flygte hjem til sin veninde [B], hvis ægtefælle kort tid efter hjalp hende med at udrejse fra Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, fra sin ægtefælle, sin bror eller morbror som følge af, at ansøgeren har haft et udenomsægteskabeligt forhold til [A]. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgerens forklaring om episoden, hvor hendes ægtefælle kom hjem og opdagede [A] og ansøgeren, forekommer konstrueret til lejligheden og dermed utroværdig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt [A] holdt hende i hånden under episoden, idet hun til samtalen [i efteråret] 2017 forklarede, at [A] holdt hende i hånden, mens hun under nævnsmødet har benægtet at have holdt [A] i hånden. Det kan ikke ændre herved, at ansøgeren har henvist til tolkeproblemer, idet hun i referatet erklærede at have forstået tolken, ligesom hun fik tilføjet flere bemærkninger til referatet efter oplæsningen. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt hun hørte, hvad der efterfølgende skete med [A], idet hun til samtalen [i begyndelsen af] 2017 forklarede, at Zahra ikke fortalte ansøgeren noget om [A], mens hun til samtalen [i efteråret] 2017 og under nævnsmødet har forklaret, at hun har overhørt en samtale mellem [B] og hendes mand, hvoraf det fremgik, at [A] kom på hospitalet efter episoden. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret afglidende om flere centrale forhold så som hendes kendskab til detaljer om [A], hendes børn og deres skolegang samt det område, hun boede i, også før hun blev gift som 14-årig. Endvidere er det bemærkelsesværdigt, at ansøgeren efter ankomsten til Danmark ikke har haft kontakt til [B] og hendes mand, som hjalp ansøgeren ud af Afghanistan, selvom ansøgeren havde kontakt med [B], mens ansøgeren befandt sig i Tyrkiet. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, som følge af, at ansøgeren er konverteret til kristendommen i Danmark. Selvom ansøgeren har deltaget i et fællesskab omkring kirkelige aktiviteter, har Flygtningenævnet herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hendes konversion beror på en indre overbevisning af religiøs karakter, lige som hun under nævnsmødet ikke har været i stand til at redegøre nærmere for de overvejelser, hun har gjort sig omkring konversionen, herunder hvorfor hun valgte at blive døbt efter Udlændingestyrelsens afslag på asyl, bortset fra at hun har forklaret, at dåben reddede hende fra en håbløs tilstand. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/72/CHA