soma2019162

Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og sunnimuslim fra […], Lower Shabelle, Somalia. Klageren tilhører klanen Yahar. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter [As] familie og personer fra deres klan, Hawiye-klanen, idet klageren i hemmelighed blev gift med [A] og efterfølgende gjorde hende gravid. Klageren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han ved tilbagevenden til Somalia frygter al-Shabaab. Klageren har til støtte for sit asylmotiv vedrørene al-Shabaab oplyst, at der en dag kom en pige til hans frisørsalon. Han klippede hende. Efterfølgende blev han opsøgt af hendes to brødre, som han tror, var fra al-Shabaab, da de havde våben med. De sårede ham med et strejfskud i panden og stak ham med en bajonet i nakken. Klageren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende konflikten med [As] brødre oplyst, at han blev forelsket i en pige ved navn [A]. Hun boede i nærheden af klageren. De begyndte at kunne lide hinanden i slutningen af 2011 eller starten af 2012. De turde dog ikke sige det til deres familier, idet de tilhørte to forskellige klaner. [A] tilhørte Hawiye-klanen. De blev gift i 2012 i Afgooye. Efterfølgende blev [A] gravid, hvilket hendes forældre opdagede. De pressede hende til at sige, hvem der var far til barnet. Omkring to måneder efter vielsen blev klageren opsøgt i sin frisørsalon af [As] to brødre, der var bevæbnede. De talte nedladende til ham og slog ham. De tog ham til et arresthus, hvor klageren blev tilbageholdt af al-Shabaab, der styrede fængslet. Efter 27 dage kom en al-Shabaab-leder til klageren og sagde, at han skulle blive soldat for dem. Klageren gennemgik fysisk træning i fem dage i en træningslejr. Efter fem dage fik han dog mulighed for at flygte sammen med to andre personer fra lejren. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Klageren har under Flygtningenævnets behandling af sagen fremlagt en række beskeder og talebeskeder med trusler fra [As] brødre fra [begyndelsen af] 2019. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende, udbyggende og afglidende om væsentlige elementer i sine asylmotiver. Klageren har således forklaret divergerende om, hvor og hvornår klipingen af pigen foregik, idet han dels har forklaret, at pigen var en for ham ukendt kunde, der kom ind i hans salon, og at klipningen foregik i hans salon, dels har forklaret, at det foregik hos pigen, der var hans nabo. Yderligere har klageren forklaret divergerende om, hvornår klipningen fandt sted, idet han dels har forklaret, at det var [i slutningen af foråret] 2012, dels har forklaret, at det var i [starten af foråret] 2012. Samtidig har klageren forklaret divergerende om de to personer, som opsøgte ham som følge af klipningen, herunder om, hvorvidt disse var pigens brødre, og hvorvidt de tilhørte al-Shabaab. Klageren har tillige forklaret divergerende om sit forhold til [A], herunder hvor de mødtes, og hvor og hvornår vielsen foregik, idet klageren dels har forklaret, at han mødtes med [A] hver dag, og at det altid foregik hjemme hos klageren, dels har forklaret, at det foregik hos [As] veninde. Klageren har endvidere forklaret divergerende om, hvor mange personer, der deltog i vielsen, og hvem disse personer var, idet klageren dels har forklaret, at der var tre personer foruden klageren og [A], dels har forklaret, at der var to yderligere personer. Samtidig har klageren forklaret divergerende om, hvornår [As] to brødre opsøgte ham i hans frisørsalon, idet han dels har forklaret, at han blev opsøgt i [begyndelsen af sommeren] i 2012, dels har forklaret, at det var i [midten af sommeren] 2012. Hertil kommer, at klageren har forklaret divergerende om, hvem der havde opsøgt hans mor, og hvad der var sket i forbindelse hermed, idet klageren dels har forklaret, at det var [As] mor og søstre, der havde angrebet og slået hende, dels har forklaret, at det var [As] brødre, der havde opsøgt moren, uden at nævne episoden med [As] mor og søstre. Samtidig finder Flygtningenævnet ikke at kunne lægge vægt på klagerens forklaring om sin flugt fra al-Shabaabs fængsel, ligesom Flygtningenævnet finder det utroværdigt, at klageren tog hjem til sin egen bopæl, når han var på flugt fra al-Shabaab. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge vægt på de beskeder og talebeskeder med trusler fra [As] brødre, som klageren har fremlagt under Flygtningenævnets behandling af sagen. Flygtningenævnet finder, at beskederne fremstår utroværdige og konstruerede til lejligheden. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på indholdet af beskederne og tidspunktet for deres fremkomst. Flygtningenævnet finder ikke, at det af klageren anførte om chikane som følge af hans klantilhørsforhold har en sådan karakter og intensitet, at det er asylbegrundende. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge til grund, at klageren alene som følge af sin blotte tilstedeværelse i […], Wanla Wyenye-distriktet, Lower Shabelle, Somalia, risikerer overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at området ifølge de foreliggende baggrundsoplysninger er under kontrol af AMISOM. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet endvidere, at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold i området, og at denne forbedring ikke kan antages at være af helt midlertidig karakter, uanset at forholdene fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige. Flygtningenævnet har samtidig lagt vægt på, at det af de foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at al-Shabaabs måde at operere på generelt har ændret sig fra at være vilkårlige angreb mod civilbefolkningen til at være målrettede angreb mod profilerede personer. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge til grund, at klageren på nuværende tidspunkt er særligt profileret i forhold til al-Shabaab. Flygtningenævnet finder efter en konkret og samlet vurdering af klagerens personlige forhold i Danmark og Somalia ikke, at det må antages at virke særligt belastende for klageren at inddrage hans opholdstilladelse, navnlig på grund af de forhold, som er nævnt i udlændingelovens § 26, stk. 1. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på varigheden af klagerens ophold i Danmark, samt på, at klageren kun har haft fast tilknytning til arbejdsmarkedet siden [slutningen af] 2018. Det forhold, at klageren har bestået prøve i dansk 2, findes ikke at kunne ændre herved. Det forhold, at klageren har en knap toårig søn med sin herboende kæreste gennem tre år, som han ikke bor sammen med, findes ikke at kunne ændre herved. Det bemærkes, at dette forhold kan vurderes i forbindelse med en eventuel ansøgning om familiesammenføring som følge af forældreskabet til sønnen. Det forhold, at klageren angiveligt har et nært forhold til kærestens tre døtre findes heller ikke at ændre herved. Flygtningenævnet finder samtidig ikke, at det oplyste om klagerens øvrige tilknytning til Danmark, herunder at han er medlem af foreningen FC Dalsum, kan ændre herved. Samtidig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at klageren har familie i Somalia, som han dog ikke har haft kontakt til siden 2014. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/162/HHU