soma2019150

Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barnebarn fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører klanen rahanweyn og er sunnimuslim fra byen Baidoa i Bay, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter al-Shabaab, idet klageren havde en konflikt med militsen. Klageren har endvidere henvist til, at hun frygter de generelle forhold for kvinder, ligesom både klageren selv og klagerens barnebarn, for hvem hun er værge, har en række helbredsproblemer, som de ikke vil kunne modtage behandling for i Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [i slutningen af] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Udlændingestyrelsen lagde endvidere klagerens forklaring om sin konflikt til grund. Det lægges efter baggrundsoplysningerne til grund, at AMISOM de facto har kontrollen i Baidoa, hvorfra [klageren] stammer. Flygtningenævnet tiltræder herefter Udlændingestyrelsens vurdering, hvorefter menneskerettigheds- og sikkerhedssituationen i Baidoa nu har forbedret sig på en sådan måde, at klageren og hendes barnebarn ikke længere risikerer at blive udsat for overgreb i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 som følge af deres blotte tilstedeværelse i Baidoa, også selvom situationen i Baidoa fortsat må betegnes som alvorlig, skrøbelig og uforudsigelig. Nævnet tiltræder i den forbindelse, at forholdene i Mogadishu er sammenlignelige med forholdene i Baidoa. Det tilføjes i den forbindelse, at nævnet i flere afgørelser har fastslået, at de generelle forhold i Mogadishu ikke har en sådan karakter, at der fortsat er grundlag for at beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet kan heller ikke lægge til grund, at klageren har en konflikt med al-Shabaab i Somalia, der kan danne grundlag for beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. I den forbindelse har nævnet lagt vægt på, at ansøgerens seneste samtale med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2017 på en række væsentlige punkter ikke stemmer overens med de oplysninger, som ansøgeren har afgivet under den tidligere asylbehandling. Der er i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at ansøgeren under asylsamtalen i forbindelse med behandlingen af den oprindelige asylsag ikke oplyste om konflikten med al-Shaabab. Klageren oplyste derimod, at der var tale om en jordkonflikt. Dette må anses for to meget forskellige forklaringer. Klagerens forklaring om baggrunden for, at oplysningen om, at der var tale om en konflikt med al-Shaabab, ikke fremgår af sagen, fremstår ikke troværdig. Hertil kommer, at ansøgeren under behandlingen af den oprindelige asylsag i 2012 og under inddragelsessagen ses at have afgivet forskellige forklaringer om, hvordan hendes mor døde, og hvem ægtefællen blev overfaldet af. Efter oplysningerne om klagerens familiemæssige forhold i Somalia, er der ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden vil stå uden et familiemæssigt netværk, der kan yde hende støtte. Det er herunder oplyst i advokatindlægget, at seks af ansøgerens syv børn nu opholder sig i Somalia (fem børn i Mogadishu og et barn i Baidoa). På baggrund af oplysningerne om ansøgerens tidligere livsførelse i Baidoa tiltrædes det, at ansøgeren vil være i stand til at etablere sig i Mogadishu på et rimeligt niveau. Efter en konkret og samlet vurdering af de foreliggende oplysninger om klagernes tilknytning til henholdsvis Danmark og Somalia, jf. herved tillige det anførte herom i Udlændingestyrelsens afgørelse [fra slutningen af] 2017, finder nævnet, at der ikke er grundlag for at antage, at en inddragelse af opholdstilladelsen må antages at virke særlig belastende for klageren eller dennes barnebarn, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. De foreliggende oplysninger om [klagerens barnebarns] helbredsmæssige forhold og hendes skolegang her i landet er således ikke af en sådan karakter, at det kan føre til en ændret vurdering. Vedrørende frygten for tvangsomskæring af [klagerens barnebarn] bemærker Flygtningenævnet, at det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at udøvelsen af kvindelig omskæring i Somalia er et kulturelt fænomen, der er dybt forankret i det somaliske samfund og som sådan bredt accepteret i Somalia, og at omkring 95-99 % af alle kvinder i alderen 15-49 år er omskåret. Det er imidlertid ikke ved de i sagen foreliggende oplysninger sandsynliggjort, at [klagerens barnebarn] ved en tilbagevenden vil være i en sådan konkret risiko for at blive udsat for kvindelig omskæring, at dette kan føre til, at hun skal have opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, her i landet. Nævnet har herunder også lagt vægt på, at det er oplyst, at [klagerens barnebarn] ikke var blevet omskåret forud for sin ankomst her til landet, og at omskæring sædvanligvis finder sted i alderen fem til ti år. Der henvises om de nævnte forhold til generelt til punkt 1. og 1.3 i Udlændingestyrelsens rapport ”Thematic Paper: South Central Somalia – Female Genital Mutilation/Cutting” fra januar 2016. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, hvorefter betingelserne for at inddrage den meddelte opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, er opfyldt i forhold til begge klagere, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og stk. 7, 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1.” soma/2019/150/mah