soma2019107

Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er fra klanen Darod. Hun er muslim fra [A], Gedo-regionen, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiver henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hendes ægtefælle, [B], vil udsætte hende for fysiske og seksuelle overgreb, og at han vil slå hende ihjel. Ansøgeren har videre henvist til, at hun generelt frygter al-Shabaab, fordi de har slået hendes bror ihjel. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver oplyst, at hun, da hun var barn, blev tvangsgift med [B], som var en ældre mand. [B] udsatte hende dagligt for fysiske og seksuelle overgreb. På en ukendt dato i slutningen af 2014 flygtede ansøgeren fra [B], da han forlod huset uden at låse døren. Ansøgeren opholdt sig efterfølgende i omkring seks måneder i [C], hvor hun arbejdede som hushjælp. Da al-Shabaab overtog kontrollen i området, udrejste ansøgeren af Somalia. Flygtningenævnet har ved sin afgørelse været opmærksom på, at ansøgeren er analfabet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund, idet ansøgeren har forklaret divergerende, udbyggende og utroværdigt om væsentlige elementer i sine asylmotiver. Ansøgeren har således forklaret divergerende om forholdene under sit ægteskab med [B]. Ansøgeren har således til gensamtalen med Udlændingestyrelsen forklaret, at hun aldrig købte ind, men at det var [B], der kom med tingene, mens hun under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at hun var med [B] ude at købe ind, og at hun derfor vidste, at bussen, som hun flygtede med, kørte fra det sted, hvor de købte ind. Ansøgeren har endvidere til asylsamtalen forklaret, at hun havde besøgt [Bs] familie, der var klar over, at [B] slog ansøgeren, men ikke ville gøre noget ved det, mens ansøgeren under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at hun aldrig har besøgt [Bs] familie. Yderligere har ansøgeren til gensamtalen med Udlændingestyrelsen forklaret, at ansøgeren kun så sin familie, når de kom til hende, mens ansøgeren til asylsamtalen og under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at hun også besøgte forældrene i deres hjem. Ansøgeren har udbyggende under Flygtningenævnets behandling af sagen forklaret, at hun aldrig besøgte forældrene alene, men at hun altid var ledsaget af [B]. Samtidig har ansøgeren forklaret divergerende om, hvad der skete aftenen før hendes flugt. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at hun denne aften blev tæsket meget voldsomt, og at hun efter at være blevet slået så voldsomt tog hjem til forældrene, der dog sagde, at hun skulle tage hjem igen og bare tage det roligt. Under Flygtningenævnets behandling af sagen har ansøgeren derimod forklaret, at hun og [B] var på besøg hos hendes forældre. Da de kom hjem derfra kom de op at skændes, og [B] slog hende. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgerens forklaring om sin indespærring i huset under hendes ægteskab med Farhan fremstår utroværdig, idet ansøgeren angiveligt i lange perioder skulle have været afskåret fra at benytte toilettet, der var beliggende udenfor huset, mens [B] var på arbejde, ligesom hun angiveligt skulle have været nødsaget til at udføre arbejde i husets udendørs køkken under overvågning af [B]. Flygtningenævnet finder det i den forbindelse utroværdigt, at [B], der efter ansøgerens forklaring var kommet hjem til huset for at byde nogle mænd velkomne, og som havde medbragt et større pengebeløb, forlod huset med disse mænd, men glemte at låse ansøgeren inde. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om [Bs] reaktion på, at ansøgeren var flygtet, idet ansøgeren til Oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han overfor ansøgerens familie krævede den medgift som han havde betalt, tilbage, mens ansøgeren til asylsamtalen og under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at [B] ikke ønskede medgiften tilbage, men kun ønskede at få ansøgeren tilbage, samt at ansøgerens familie i øvrigt ikke havde penge til at betale medgiften tilbage. Samtidig har ansøgeren forklaret divergerende om, hvorvidt hun var blevet skilt fra [B]. Ansøgeren har således til Oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at hun havde bedt [B] om en religiøs skilsmisse, men at dette ikke var muligt, da [B] var imod dette. Til asylsamtalen har ansøgeren derimod forklaret, at hun måtte anses for at være skilt fra [B], da man indenfor Islam automatisk bliver skilt, når manden ikke har forsørget kvinden i tre måneder. Under Flygtningenævnets behandling af sagen har ansøgeren forklaret, at hun nok ikke er skilt, da dette kun gælder, hvis manden ikke forsørger kvinden i tre måneder, mens de bor sammen. Reglen gælder ikke, når kvinden er flygtet. Yderligere finder Flygtningenævnet ikke kunnet lægge vægt på ansøgerens forklaring om, at [B] skulle have skudt ansøgerens bror cirka to et halvt år efter ansøgerens flugt. Flygtningenævnet lægger efter ansøgerens forklaring til grund, at hun ikke har en personlig konflikt med al-Shabaab, men at hun har en generel frygt for al-Shabaab, fordi de har slået hendes ældre bror ihjel. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at forholdene i hendes hjemområde i Somalia er af en sådan karakter, at hun ved sin blotte tilstedeværelse risikerer asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Da Flygtningenævnet ikke finder at kunne lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund, finder Flygtningenævnet endvidere ikke at kunne lægge vægt på ansøgerens forklaring om, at hun ved en tilbagevenden til Somalia er en enlig kvinde uden et mandligt netværk. Ansøgeren har således oplyst, at hendes forældre lever, at hun har en yngre bror, samt at hun har farbrødre i Gedo-regionen. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har på baggrund af sin vurdering af ansøgerens manglende troværdighed ikke fundet grundlag for at foretage en torturundersøgelse af ansøgeren. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/107/snd