Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk shikall og sunni-muslim fra [en mindre by], Hiiraan, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab. Klageren har til støtte herfor oplyst, at al-Shabaab opsøgte klagerens fars butik for at hverve klageren. Klagerens far nægtede at give sin søn til al-Shabaab. Klageren nægtede tillige selv at lade sig hverve til al-Shabaab. Al-Shabaab opsøgte klagerens fars butik tre gange for at hverve klageren. Herefter ankom al-Shabaab i bil og tog klageren med sig. Klageren blev taget med til en træningslejr, hvor han blev udsat for fysiske overgreb. Klageren var i træningslejr hos al-Shabaab i omkring en måned. Herefter lykkedes det for klageren at hoppe over et hegn og flygte fra træningslejren. Da klageren kom hjem, besluttede klagerens forældre, at han skulle udrejse af Somalia. Den samme aften opsøgte al-Shabaab klagerens families bopæl, mens klageren ikke var hjemme. Al-Shabaab beskyldte klagerens far for at have taget klageren tilbage. Al-Shabaab sagde, at de nok skulle finde klageren. Al-Shabaab har efterfølgende opsøgt klagerens families bopæl fem gange, hvor de har spurgt efter klageren. Klageren har derudover som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive slået ihjel af dem, der har slået klagerens far ihjel. Klageren har til støtte herfor oplyst, at klagerens far havde en jordkonflikt med dem, der ejede nabojorden, der påstod, at klagerens far havde taget noget af deres jord. Konflikten eskalerede, og naboerne tog halvdelen af klagerens fars jord. Dette resulterede i, at klagerens far i [sommeren] 2015 skød to af naboerne, der afgik ved døden. Kort tid herefter blev klagerens far slået ihjel af naboerne som hævn. Klageren frygter således, at naboerne tillige vil slå ham ihjel, hvis han skulle vende tilbage til Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2012 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring til Udlændingestyrelsen om sine asylmotiver til grund, idet nævnet finder, at forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder således, at klageren har forklaret divergerende om centrale dele af sit asylmotiv. Klageren har således oplyst divergerende om den behandling, han var udsat for, mens han angiveligt var i en al-Shabaab træningslejr. I sit ansøgningsskema [fra sommeren] 2012 oplyste klageren, at al-Shabaab havde påført ham en masse skader, idet de torturerede klageren på en umenneskelig måde og slog ham meget hårdt, ligesom klageren anførte, at al-Shabaab torturerede ham, fordi han var flygtet fra al-Shabaab mange gange. Til samtale med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2017 forklarede klageren derimod alene, at han i træningslejren var blevet slået med pinde, fordi han ikke hørte efter. Flygtningenævnet finder, at oplysningen om tortur er en så central del af klagerens asylmotiv, at klageren må forventes at have redegjort herfor i samtalen [fra sommeren] 2017, hvis oplysningen var sandfærdig. For så vidt angår klagerens frygt for hævn fra de personer, der angiveligt har slået klagerens far ihjel, lægger Flygtningenævnet vægt på, at klageren har forklaret divergerende om, hvornår klagerens far døde. Klageren forklarede således til samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2012, at klagerens fra var død, og at klageren havde fået det at vide dagen før samtalen. Til samtalen [i sommeren] 2017 forklarede klageren derimod, at faren var blevet slået ihjel i [sommeren] 2015 af nabofamilien, fordi faren havde slået to medlemmer af nabofamilien ihjel på grund af en jordkonflikt. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han konkret har været udsat for et tvangshvervningsforsøg af al-Shabaab, eller at han skulle være truet af forfølgning på grund af en konflikt, som klagerens far angiveligt skulle have haft med en nabofamilie, indtil faren som led i konflikten blev slået ihjel efter selv at have slået to personer ihjel. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han vil være i risiko for forfølgelse i Somalia som følge af, at han har opholdt sig i Danmark i omkring 6 år og 5 måneder. Som følge heraf finder Flygtningenævnet derfor, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i Somalia er sådanne, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet, at de generelle forhold i klagerens hjemområde er forbedret, siden klageren blev meddelt opholdstilladelse, således at betingelserne for ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Nævnet har ved vurderingen heraf lagt til grund, at klagerens hjemområde er under indflydelse af al-Shabaab. Flygtningenævnet finder således, at ophold i al-Shabaab kontrollerede områder efter de foreliggende baggrundsoplysninger om de generelle forhold for uprofilerede personer uden individuelle konflikter med al-Shabaab ikke er tilstrækkelig til opnåelse af asyl. I vurderingen har nævnet inddraget de seneste baggrundsoplysninger – herunder EASO Country of Origin Information Report, Somalia, Security Situation, fra december 2017 – om de generelle forhold i Somalia. Nævnet har desuden lagt vægt på, at al-Shabaabs måde at operere på generelt har ændret sig fra at være vilkårlige angreb mod civilbefolkningen til at være målrettede angreb mod profilerede personer, ligesom det er indgået i vurderingen, at disse angreb ikke foretages i områder, hvor al-Shabaab de facto har kontrollen. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren til Somalia, herunder hans hjemområde i […],Belet Weyne i Hiiran-regionen, ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at betingelserne for ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Flygtningenævnet skal endelig tage stilling til, om en undladelse af at forlænge klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Klageren er født i [80’erne] og har haft lovligt ophold i Danmark siden [efteråret] 2012. Han er født og opvokset i [en mindre by], Belet Weyne i Somalia, hvor han har boet, indtil sin udrejse som [en mand i 20’erne] i 2012. Han har bestået Prøve i Dansk 2. Han ikke gennemført en uddannelse, men han har – efter at Udlændingestyrelsen [i begyndelsen af] 2017 oplyste klageren, at styrelsen overvejede at inddrage hans opholdstilladelse – arbejdet en periode for en vikarvirksomhed. Klageren har ikke i øvrigt opnået tilknytning til arbejdsmarkedet. Klageren er ikke engageret i foreningslivet. Klageren er bortset fra knæsmerter, som han tager almindelig smertestillende medicin imod, sund og rask. Klageren har ikke familie i Somalia. Hans familiemæssige netværk i Danmark består af en ægtefælle, [A], som er etiopisk statsborger, og som klageren indgik ægteskab med [i foråret] 2017. Klageren er hverken mødt hos sin advokat eller for nævnet, og klageren har således ikke forklaret om, hvorvidt klagerens familieliv fortsat består efter, at klageren er registreret uden bopæl i Danmark. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at der efter de foreliggende oplysninger ikke er noget til hinder for, at klageren og hans ægtefælle kan udøve et eventuelt familieliv i Somalia, og Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, herunder oplysningerne om de helbredsmæssige forhold, at et afslag på at forlænge klagerens opholdstilladelse ikke vil være særligt belastende for ham, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, er derfor opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2018/97/EMU
