soma2018124

Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt to børn fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er lovligt indkaldt til nævnsmødet, og der foreligger ikke oplysninger om, at hun har lovligt forfald. Flygtningenævnet finder således ikke grundlag for at udsætte sagens behandling. Klageren er etnisk ashraf og sunni-muslim fra [en mindre by], Bakool, Somalia. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter al-Shabaab, idet hun blev beskyldt for at have en affære med en nabo og derfor blev fængslet. Under tilbageholdelsen blev hun både pisket og overhældt med vand. Klageren blev efterfølgende løsladt mod, at hun lovede at gifte sig med et medlem af al-Shabaab. Hun frygter at blive stenet af al-Shabaab, idet hun ikke har giftet sig med en mand, som al-Shabaab havde udvalgt til hende. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet tiltræder, at klagerens forklaring om konflikten med al-Shabaab ikke kan lægges til grund. Nævnet bemærker herved, at forklaringen herom i spontansagen indeholder divergenser, og at klageren ikke har givet møde for nævnet. Klagerens frygt for, at sønnerne skulle blive tvangshvervet af al-Shabaab, eller at børnene af al-Shabaab skulle blive tvunget til at gifte sig, findes dels ikke aktuel og dels har al-Shabaab efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke magten i [klagerens hjemby], der kontrolleres af Amisom. Flygtningenævnet finder således ikke, at klageren eller børnene af disse grunde er i nogen risiko i forhold til al-Shabaab. Klageren har således ikke behov for asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder ikke, at den generelle situation i [klagerens hjemby] er af en sådan karakter, at klageren alene under henvisning hertil ikke vil kunne sendes tilbage til Somalia. For så vidt angår frygten for, at klagerens datter på to og et halvt år skulle blive omskåret mod klagerens vilje, bemærker Flygtningenævnet, at klageren ikke selv har gjort dette asylmotiv gældende over for myndighederne, men at dette først er gjort gældende i klagerens advokats indlæg for Flygtningenævnet. Der foreligger ingen oplysninger om klagerens eller hendes ægtefælles syn på omskæring eller om deres muligheder for at modstå et pres fra omgivelserne herfor. Flygtningenævnet kan således ikke på det foreliggende grundlag lægge til grund, at klagerens datter er i reel risiko herfor, men Udlændingestyrelsen må tage stilling hertil i første instans, hvis klageren og datteren på ny indrejser i Danmark og påberåber sig dette asylmotiv. Klageren har boet i Danmark i omkring fem år og har ikke haft arbejde. Hun har haft to kortvarige praktikperioder og har en begrænset foreningstilknytning. Hun er sund og rask. Hendes børn har gået i skole, børnehave og vuggestue. Hun og børnene må antages gennem det seneste halve år at have opholdt sig i Italien sammen med sin ægtefælle, der har opholdstilladelse dér. Klagerens forældre og søskende bor stadig i hjembyen. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering ikke, at det vil være særlig belastende for hende, at hendes opholdstilladelse inddrages, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2018/124/EMU