Nævnet meddelte i juni 2019 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser fra [A], Iran. Ansøgeren er født ind i en muslimsk familie, men er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har været tillids-repræsentant for lærernes fagforening på et gymnasium, og hun har i den forbindelse deltaget i demonstrationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive fængslet, tortureret og henrettet af myndighederne, fordi hun er konverteret til kristendommen og er blevet dømt in absentia for at have udbredt kristen propaganda. Ansøgeren har også henvist til, at hun har forladt landet i strid med myndighedernes anvisning. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hendes interesse for kristendommen opstod i [vinteren] 2013. Klageren har sidenhen deltaget i kristne møder, afholdt kristne møder på sin bopæl og videreformidlet materiale om kristendommen. [I efteråret] 2015 blev ansøgeren anholdt af myndighederne, og hun var derefter tilbageholdt i ti dage. I løbet af tilbageholdelsen blev ansøgeren afhørt og udsat for fysiske overgreb. Ansøgeren blev udspurgt om sine aktiviteter i lærernes fagforening og hendes kendskab til kristendommen. Ansøgeren benægtede imidlertid, at hun var kristen. [I efteråret] 2015 blev ansøgeren indkaldt til et møde i personaleafdelingen, hvor hun fik at vide, at hun ville blive fritstillet fra sit arbejde i 61 dage. Ansøgerens advokat fortalte hende, at hun blev straffet for at have deltaget i demonstrationer, og at myndighederne formentlig var i færd med at samle beviser for, at hun havde uddelt kristent propaganda. [I vinteren] 2016 blev ansøgeren afhørt af sikkerhedstjenesten. Afhøringen vedrørte ansøgerens forhold til kristendommen. Ansøgeren benægtede dog, at hun var kristen. [Senere på vinteren] 2016 modtog ansøgeren et brev, hvoraf fremgik, at hun ikke længere havde lov til at undervise. [I foråret] 2016 modtog ansøgeren en indkaldelse til retten, hvorefter ansøgeren og hendes ægtefælle gik i gang med at søge om visum til EU. [Senere i foråret] 2016 udrejste ansøgeren legalt fra Iran til Grækenland med sit eget pas og et Schengenvisum udstedt af de græske myndigheder. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har fremlagt dokumenter om en straffesag og om beslaglæggelse af en fast ejendom, som er ægthedsvurderet gennem Udenrigsministeriet, og at Udenrigsministeriets kilde har vurderet, at dokumenterne ikke er ægte. Dette forhold svækker ansøgerens generelle troværdighed. Det forekommer endvidere påfaldende, at ansøgeren udrejste legalt af Iran, uanset at hun angiveligt havde en verserende straffesag og var blevet løsladt mod kaution og på vilkår, at hun ikke udrejste. På denne baggrund har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at hun forud for sin udrejse af Iran havde en asylbegrundende konflikt med myndighederne. Ansøgerens forklaring om, at hun begyndte at interessere sig for kristendommen i Iran, lægges til grund, Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren umiddelbart efter sin indrejse i Danmark begyndte at gå i kirke og til kristendomsundervisning. Ansøgeren blev døbt [i efteråret] 2016 og har ifølge erklæringer af [sommeren] 2017 og [foråret] 2019 fra sognepræst [B], [en frikirke], og af [sommeren] 2017, [vinteren] 2018 og [foråret] 2019 fra [en kristen organisation] siden [foråret] 2016 ugentligt deltaget i gudstjenester, møder og aktiviteter, ligesom hun tre gange har deltaget på menighedslejre og på [en skole]. Ansøgeren har endvidere i eget navn udgivet en bog på farsi med titlen [C], som er trykt i 100 eksemplarer, hvori hun redegøre for bibelen på farsi. På denne baggrund og efter ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet om sin kristne overbevisning og om, at hun også ønsker at leve som kristen, hvis hun vender tilbage til Iran, lægger nævnet til grund, at ansøgerens konversion til kristendommen er reel, og at hun ved tilbagevenden til Iran risikerer forfølgelse som følge af sin konversion. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2019/88/snd
