Nævnet meddelte i juni 2019 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk kurder fra Kermanshah, Iran, og efter det oplyste konverteret fra yarsan til kristendommen i Danmark. Ansøgeren har sympatiseret med KDPI og har udført støttearbejde for partiet. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder, fordi hans familie igennem 30 år har støttet KDPI, og fordi han har reklameret for partiet på sit universitet. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i 2007 eller 2008 begyndte at uddele løbesedler for KDPI. Ansøgeren fandt sedlerne på internettet og printede dem selv ud, hvorefter han diskret efterlod dem i busser og taxaer. Desuden gav han personligt sedler til folk, som han stolede på. I 2011 startede ansøgeren på universitetet, hvor han læste for at blive engelsk tolk. Ansøgeren fortsatte med at uddele KDPI-materiale på universitetet. Ansøgeren begyndte at samarbejde med sine to venner Sajad og Toraj om støttearbejdet for KDPI. Der var ikke nogen fra KDPI, som havde kendskab til ansøgeren og hans venners arbejde for partiet. Den 27. september 2015 havde ansøgeren planlagt at dele materiale ud med Toraj i anledning af årsdagen for Doktor Sadehg Sharafkandis martyrdød 10 dage forinden. Inden ansøgeren skulle dele materialet ud, blev han telefonisk advaret af Toraj om, at der var mistænkelige personer på universitetet, som formodentligt var fra efterretningstjenesten. Mens ansøgeren talte med Toraj, så han, at de fem personer, som Toraj talte om, kom imod ham. Ansøgeren skyndte sig at forlade bygningen, men på vej ud af universitetets port blev han anråbt, og en mand forsøgte at pågribe ham. Det skabte et optrin, som tiltrak opmærksomhed. Nogle personer adskilte ansøgeren og den mand, som prøvede at pågribe ham. Ansøgeren skyndte sig væk og steg ind i sin vens bil. Under håndgemænget havde ansøgeren tabt sin jakke og bæltetaske, som indeholdt KDPI-materiale og hans telefon. Ansøgeren overnattede derefter hos en ven i to dage. Her ringede ansøgeren til sin mor, som fortalte, at der havde været betjente på bopælen, og at de havde taget ansøgerens far og bror med sig, da de gik. Ansøgerens mor anbefalede derfor ansøgeren at flygte. Dagen efter rejste ansøgeren til Teheran, og efter yderligere fem til seks dage udrejste han af Iran. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han i Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han oprindeligt var yari-troende. Efter han kom til Danmark, fik han interesse for kristendommen. Han blev introduceret til kristendommen af en ven fra sit asylcenter, som tog ham med ud for at tolke i en bibelgruppe. I [sommeren] 2016 deltog ansøgeren i en kristen konference. I den forbindelse besluttede han sig for at blive døbt i […] Kirke. Ansøgeren blev døbt [en nærmere angiven dato i efteråret] 2016. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgerens farbror var et højtstående medlem af KDPI. Nævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgerens forklaring om sit politiske asylmotiv til grund, idet den fremstår som konstrueret til lejligheden og dermed utroværdig. Flygtningenævnet har navnlig lagt vægt på, at ansøgerens forklaring på flere væsentlige punkter er usammenhængende og divergerende. Ansøgeren har således i sit – kontroloversatte - asylskema oplyst, at han, hans far, onkler og bedstemor i mange tilfælde blev hentet af den iranske efterretningstjeneste og chikaneret og tortureret med den undskyldning, at de var imod regimet og ville lave ballade. Ansøgeren oplyste endvidere, at han, efter at være startet på universitetet, blev medlem af det demokratiske parti i Kurdistan. Ansøgeren forklarede endvidere til oplysnings- og motivsamtalen, at han havde været medlem af partiet siden fødslen. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren imidlertid, at han ikke var medlem af partiet, men tilhænger. Ansøgeren forklarede videre, at der ikke var nogen fra hans familie, der forud for episoden [en nærmere angiven dato i sommeren] 2015 havde været i kontakt med myndighederne ud over, at hans forældre var blevet udspurgt af efterretningstjenesten, fordi ansøgers farbror havde en høj position inden for partiet. Ansøgeren har endvidere i asylskemaet oplyst, at han efter at være blevet optaget på universitet i Sanandaj i 2006 startede sit arbejde som medlem af det iranske kurdiske parti. Han uddelte flyveblade, breve m.v. til studenter på universitetet og nogle gange til almindelige folk. På universitetet blev man mistænksomme omkring hans aktiviteter via videoovervågning CCTV og advarede ham flere gange og truede med at aflevere ham til efterretningstjenesten, og han var derfor nødt til at forlade sit studium. Ansøgeren oplyste imidlertid ikke noget om sine politiske aktiviteter på universitetet i Kermanshah eller om episoden [en nærmere angiven dato i sommeren] 2015, der førte til hans flugt. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren under mødet i Flygtningenævnet har kunnet give en troværdig forklaring på disse divergenser og uoverensstemmelser og bemærker hertil, at ansøgeren, der er en veluddannet person, må forventes at kunne redegøre for disse centrale forhold. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om sit arbejde for KDPI. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han på universitetet altid havde en bæltetaske med partimateriale, som han skulle uddele. Han uddelte altid materiale, så han vidste ikke, hvor mange gange, han havde uddelt materiale. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren imidlertid, at han delte reklamer ud ved de fem vigtige højtider – på selve højtidsdagen eller omkring de vigtige højtidsdage. Der var to højtider om sommeren, en om efteråret, en om vinteren og en om foråret. Ansøgeren har til sin advokat forklaret, at der er seks højtider, og at han også sagde seks til udlændingemyndighederne. Ansøgeren har videre forklaret divergerende om, hvorvidt universitetet i Kermanshah kendte til hans politiske aktiviteter. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han modtog advarsler fra universitetet på grund af sine politiske aktiviteter på universitetet cirka 14 dage forud for flugten fra universitetet. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren imidlertid, at universitetet ikke kendte til hans politiske aktiviteter, men at de sikkert har fundet ud af det efter det, der skete. Nævnet tilsidesætter således ansøgerens forklaring om sit politiske engagement i KDPI som utroværdigt. Det ændrer ikke herved, at ansøger har fremlagt en erklæring fra KDPI i Frankrig samt i Danmark om hans tilhørsforhold til partiet. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at ansøgerens begrænsede politiske aktiviteter i Danmark kan begrunde asyl, idet det ikke findes sandsynliggjort, at det er kommet til de iranske myndigheders kendskab. Trods ansøgerens svækkede troværdighed lægger Flygtningenævnet ansøgerens forklaring om, at han i Danmark er blevet overbevist kristen, til grund. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren siden sin indrejse i Danmark i oktober 2015 har haft betydelige kirkelige og kristne aktiviteter. Ansøgeren har under nævnsmødet været i stand til at redegøre for kristne begreber, ligesom han har vist stor viden om kristendommen. Han har også været i stand til at redegøre overbevisende for sine refleksioner i forbindelse med sin konversion til kristendommen. Ansøgerens forklaring om konversionen er underbygget af udtalelser fra […] kirke, Hjallerup Bibelcamping og [højskole]. Det fremgår heraf bl.a., at ansøgeren har været aktivt tilknyttet folkekirken siden efteråret 2016, og at han fra august 2018 til 5. juni 2019 har været elev på [højskole]. Ansøgeren blev døbt [en nærmere angiven dato i efteråret] 2016. Ansøgeren har endvidere forklaret, at han ved en tilbagevenden til Iran ønsker at leve som kristen og missionere. Flygtningenævnet finder således sammenfattende, at ansøgeren som følge af sin konversion til kristendommen og sin tilkendegivelse om at ville leve et åbent kristent liv og missionere ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2019/87/JABP
