Nævnet meddelte i juni 2019 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser og oprindelig muslim af trosretning fra [A] i regionen Razavi Khorasan, Iran. Ansøgeren har oplyst, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive an-holdt, tilbageholdt i længere tid eller slået ihjel af de iranske myndigheder, fordi han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han som yngre ikke brød sig om Islam, hvorfor han hverken bad bønner eller fastede. Hans interesse for kristendommen blev i stedet vakt, og han begyndte to-tre år efter han var blevet student at se kristne tv-udsendelser via satellit og lede efter oplysninger om kristendommen på internettet. Da ansøgeren var 33-34 år, downloadede han fra internettet en bibel på farsi, som han begyndte at læse i. Ansøgerens forældre var bekendt med, at ansøgeren så kristne tv-udsendelser, men ikke at han læste i biblen. I slutningen af 2014 lærte ansøgeren en person ved navn [X] at kende. [X] mødte en dag op på ansøgerens arbejdsplads, og ansøgeren bemærkede, at den pågældende bar et kors. Ansøgeren henvendte sig til [X], fordi ansø-geren ønskede at tale og lære mere om kristendommen. Ansøgeren og [X] udvekslede telefonnumre, og nogle dage senere ringede [X] til ansøgeren og inviterede ansøgeren til sit hjem. Omkring ni-ti dage senere tog ansøgeren hjem til [X], der ved denne lejlighed fortalte ansøgeren om kristen-dommen, ligesom han bad for ansøgeren. Omkring fire dage senere tog ansøgeren på ny hjem til [X], hvor [X] fortalte ansøgeren om de forskellige grene inden for kristendommen. [X] forslog endvidere ansøgeren at komme i en hjemmekirke hos en af [Xs] bekendte ved navn [Y]. Nogle dage senere mødtes ansøgeren og [Y] i en park, hvor [Y] kort fortalte ansøgeren, hvad de foretog sig i hjemmekirken. Nogle dage senere sendte [Y] en sms-besked til ansøgeren med hjemmekirkens adresse samt tidspunkt for, hvornår ansøgeren skulle møde op. Ansøgeren begyndte at komme i hjemmekirken i januar 2015 og fortsatte hermed indtil august 2015. Ansøgeren kom som oftest i hjemmekirken to gange om ugen. Ud over ansøgeren og [Y] deltog fire personer i møderne i hjem-mekirken. Ansøgeren fortalte ingen som sin deltagelse i møderne i hjemmekirken. Omkring den 27. august 2015 mødte ansøgeren op ved hjemmekirken for at deltage i endnu et møde. Umiddelbart inden mødet skulle starte, blev ansøgeren ringet op af sin mor. Ansøgeren gik først ud på gårdsplad-sen for at tale med sin mor og derefter ud på gaden, hvor han efter omkring tyve minutter observe-rede en bil ankomme med to civilklædte personer, der gik ind i hjemmekirken og efterfølgende kom ud med to af de øvrige medlemmer af kirken. Ansøgeren antog, at de to mænd var fra myndighe-derne, hvorfor han skyndte sig at køre væk fra stedet. Ansøgeren kørte hjem til sin bror, [Z], hvor han overnattede for derefter tidligt næste morgen at tage en taxa til sin ven, [Æs], hus i Nashdarud i det nordlige Iran. Ansøgeren opholdt sig hos [Æ] i omkring en måned, hvorefter han udrejste af Iran. Ansøgeren formoder, at de to medlemmer af hjemmekirken, der blev taget med, efterfølgende har angivet ansøgeren til myndighederne. Ansøgeren ved ikke, hvad der skete med de to medlem-mer, efter at de blev taget med. Efter sin udrejse har ansøgeren af sin mor fået oplyst, at hun to-tre gange er blevet ringet op at personer, der har spurgt efter ansøgeren, og at myndighederne har op-søgt ansøgerens familie på bopælen to gange, i hvilken forbindelse hjemmet blev ransaget. Ansøge-ren har endvidere oplyst, at han under sine ophold i henholdsvis Tyskland og Frankrig gik i kirke. Efter i november 2016 på ny at være indrejst i Danmark begyndte ansøgeren at gå til farsisprogede gudstjenester og undervisning i […] Kirke i [B]. [I vinteren] 2017 blev ansøgeren døbt i […] Kirke. Ansøgeren praktiserer kristendommen ved at gå i kirke hver søndag i […]kirken i [C] samt deltage i kirkens aktiviteter om onsdagen, ligesom han går i kirke ved de kristne højtider. Derudover deltager ansøgeren i en farsitalende basisgruppe på Facebook, hvor man debatterer religiøse spørgsmål, og hvor ansøgeren hjælper med at oversætte tekster til farsi. Endelig deltager ansøgeren i en WhatsApp gruppe, hvor man også drøfter kristne spørgsmål. Såfremt han må vende tilbage til Iran vil han for-kynde kristendommen. Hans forståelse for missionspåbuddet er blevet dybere gennem det seneste år. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han i hjemlandet har interesseret sig for kristendommen, og at han har frekventeret en hjemmekirke. Nævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at de iranske myndigheder er bekendt med dette. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke blev pågrebet ved hjemmekirken og på, at ansøgerens forklaring om, hvilke oplysninger ansøgeren har modtaget fra sin mor om myndighedernes henvendelse på bopælen, har været divergerende. Nævnet finder på denne baggrund ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at ansøgerens kristne ak-tiviteter i hjemlandet er kommet til myndighedernes kendskab. Vedrørende sur-placemotivet finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han efter ankomsten til Danmark er konver-teret til kristendommen, og at konversionen er reel. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsam-talen [i vinteren] 2017 oplyst, at han anså sig selv som kristen. Ansøgeren blev efter at have gen-nemført dåbsundervisning døbt [i vinteren] 2017 og har siden deltaget i gudstjenester og kirkelige aktiviteter. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om konversionen har fremstået tro-værdig og som udtryk for en reel indre overbevisning. Ansøgeren har således i Flygtningenævnet på overbevisende måde kunne redegøre for kristne grundsætninger og baggrunden for de kristne hel-ligdage. Ansøgerens forklaring om konversionen er underbygget af en række udtalelser fra kirker og organisationer. Ansøgeren har endvidere forklaret, at han ved en tilbagevenden til Iran ønsker at leve som kristen og udbrede kendskabet til kristendommen i overensstemmelse med missionspå-buddet. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2019/84/tps
