Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra al-Jahra, Kuwait. Ansøgeren flyttede med sin fa-milie til Kut, Irak, da han var 11 år. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv hen-vist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter, at shiitiske militser med forbindelser til regerin-gen, heriblandt militsen Asaib Ahl al-Haq, vil slå ham og hans familie ihjel, fordi han er sunni-muslim, fordi han arbejdede for Indenrigsministeriet, og fordi han arbejdede for koalitionen. Ansø-geren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter regeringen, fordi militserne har forbin-delser til regeringen. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver oplyst, at hans familie modtog et trusselsbrev i byen Kut i [sommeren] 2006. Ansøgeren formoder, at det var militserne Asaib Ahl al-Haq og Muqtada al-Sadr, der stod bag trusselsbrevet. Ansøgeren har videre oplyst, at han i slutnin-gen af 2008 eller starten af 2009 blev kidnappet i Bagdad af militsen Asaib Ahl al-Haq. Han blev tilbageholdt i 15 til 20 dage og blev løsladt, fordi ansøgerens far betalte en løsesum på 20.000 ame-rikanske dollars. Ansøgeren havde forud for kidnapningen modtaget kontinuerlige trusler fra shiiti-ske militser. Ansøgeren blev efter 2009 truet af militserne gennem ansøgerens venner, men ikke direkte. Ansøgerens ægtefælle blev kidnappet af Asaib Ahl al-Haq i 2011. I 2014 overtog ISIL kon-trollen med byen Tikrit, og de opsøgte i den forbindelse ansøgerens far med henblik på at hverve ansøgeren og ansøgerens brødre. Ansøgeren rejste derfor til Kirkuk, hvor han boede hos shiitiske stammer i fire til fem måneder. Femten dage før ansøgerens udrejse af Irak fortalte et medlem af stammen, at ansøgeren blev nødt til at forlade stammen som følge af presset fra shiitiske militser. Ansøgeren udrejste af Irak i efteråret 2015. Efter ansøgerens udrejse er hans venner og ægtefælle blevet kontaktet af militserne. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asyl-motiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, lige-som væsentlige dele af ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig og konstrueret til lejlighe-den. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det fremgår af Dublin-akterne, at ansøgeren oplyste, at han var statsløs fra Kuwait, og at han forlod Kuwait i 1994, hvor han rejste til Irak, og at han deref-ter var i Tyrkiet i 8 år, hvorefter han tog til Grækenland og videre til Tyskland, hvor han ankom [til i foråret] 2017, hvilket ikke stemmer med ansøgerens oplysninger til Udlændingestyrelsen og til Flygtningenævnet. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren i asylskemaet har anført, at han er født i Qout i Irak, hvilket ikke stemmer med ansøgerens oplysninger til Udlændin-gestyrelsen i oplysnings- og motivsamtalen og asylsamtalen og til Flygtningenævnet. Flygtninge-nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om de overgreb, som hans familie angiveligt blev udsat for. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at hans familie blev tortureret af shiitiske militser i 2006, hvilket ansøgeren ikke oplyste om til asylsamtalen. An-søgerens forklaring om, at hans familie havde modtaget beskeder fra shiitiske militser, og at dette kunne sidestilles med psykisk tortur forekommer påfaldende. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om det trusselsbrev, som hans familie angiveligt modtog i 2006. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren ikke oplyst, at hans familie havde modtaget et trusselsbrev i 2006. Ved asylsamtalen oplyste ansøgeren, at hans familie havde modtaget et trus-selsbrev i 2006, og at dette var årsagen til udrejsen i 2006. Ansøgeren har derimod for Flygtninge-nævnet oplyst, at det var ansøgerens far, der adskillige gange blev opsøgt personligt, og at de truede ansøgerens far med, at ansøgeren ville blive dræbt, hvis han ikke stoppede sit arbejde i indenrigs-ministeriet. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om de trus-ler, som han angiveligt modtog fra shiitiske militser forud for sin angivelige kidnapning. Til oplys-nings- og motivsamtalen har ansøgeren ikke oplyst om nogen trusler forud for kidnapningen af ham. Til asylsamtalen oplyste ansøgeren, at han havde modtaget trusler hver dag eller en gang om ugen. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om den angivelige kidnapning i slutningen af 2008/starten af 2009, og herunder hvad der skete under kidnapningen. Ved asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at militserne prøvede at udsætte ansøgeren for seksuelle overgreb, men at de fik at vide oppefra, at de ikke måtte udsætte ansøgeren for seksuelle overgreb. For Flygtningenævnet har ansøgeren derimod forklaret, at han blev voldtaget under kidnapningen. I asylskemaet har ansøgeren oplyst, at han var tilbageholdt i 2 måneder. Til asylsamtalen oplyste an-søgeren, at han var tilbageholdt i 15-20 dage. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende omkring omstændighederne omkring løsladelsen efter hans angivelige kid-napning. I asylskemaet har ansøgeren oplyst, at hans far betalte en løsesum på 10.000 amerikanske dollars. Til asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at ansøgerens far betalte en løsesum på 20.000 ame-rikanske dollars. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han blev løsladt ti dage, efter at militsen havde modtaget pengene. Til asylsamtalen oplyste ansøgeren, at han blev løsladt tre dage efter, at militsen havde modtaget pengene. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende omkring, hvorvidt militserne slog ansøgerens far ihjel. I asyl-skemaet har ansøgeren oplyst, at shiitiske militser slog hans far ihjel. Til asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at hans far blev syg og senere blev lam som følge af ansøgerens kidnapning. Flygtninge-nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om de overgreb, som ansøgerens familie angiveligt er blevet udsat for af de shiitiske militser. I asylskemaet har an-søgeren oplyst, at shiitiske militser voldtog og torturerede ansøgerens familie. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at det, han havde oplyst i sit asylskemaet ikke var sandt. Ved asylsamtalen oplyste ansøgeren, at det var sandt, at hans ægtefælle var blevet kidnappet og voldta-get under en kidnapning i 2011, og at han kan huske, at det var i 2011, da det var samme år, de blev gift. For Flygtningenævnet har ansøgeren oplyst, at hans kone blev voldtaget 1 år efter, at de blev gift, det vil sige i 2012, og at han på det tidspunkt var ansat i indenrigsministeriet. Ansøgeren har samtidig forklaret for Flygtningenævnet, at han stoppede i indenrigsministeriet i 2009. Flygtninge-nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende omkring årsagen til, at Asaib Ahl al-Haqs angivelige forfølgelse af ansøgeren. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at det var fordi militserne ikke ville have sunni-muslimer i indenrigsministeriet. Ved asylsamtalen oplyste ansøgeren, at det var fordi, at ansøgeren gennem sit arbejde i Indenrigs-ministeriet havde tilegnet sig en viden, der kunne blive brugt mod militserne. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han ud over de to grunde også forsøgt hvervet af militsen. Flygtninge-nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udvidende om sit arbejde i indenrigsministeriet. I asylskemaet har ansøgeren ikke oplyst om dette arbejde. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han var teknisk assistent, og at han havde ordnet papirer og administrativt arbejde. Ved asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at han var underofficer i afdelin-gen for afhøringer, og at han skrev referat i forbindelse med afhøringer. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han også nogen gange selv stillede spørgsmål ved afhøringerne. Flygtninge-nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om de trusler, som hans ægtefælle og venner angiveligt modtog efter ansøgerens udrejse af Irak. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han og hans familie ikke blev kontaktet af shiitiske militser siden 2006, hvorimod ansøgeren ved asylsamtalen oplyste, at hans ægtefælle og venner var blevet truet af shiitiske militser hver eller hver anden uge efter ansøgerens udrejse af Irak. For så vidt angår de videoer og fotos, som ansøgeren har fremlagt i forbindelse med mødet i Flygtningenævnet, bemær-ker Flygtningenævnet, at det ikke kan ses af den fremlagte torturvideo, at det skulle være ansøgeren, der blev tortureret. Endvidere bemærker Flygtningenævnet, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren ikke skulle have fået fysiske ar, jf. ansøgerens forklaring, efter en sådan meget voldsom tortur, som personen på den fremlagte video, havde været og blev udsat for, og at ansøgeren ikke har oplyst om psykiske mén som følge af den voldsomme tortur. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren ikke har kunnet redegøre for, om det hus han selv boede i, og som blev sprængt i luften, jf. den fremlagte video, havde søjler, uagtet at et stort forhøjet parti foran hele huset bestod af store høje søjler. Endvidere bemærker Flygtningenævnet, at det forekommer påfaldende, at ansøgerens far, som ifølge ansøgeren var statsløs bidoon fra Kuwait, skulle have været ansat i militæret i Kuwait, inden familien rejste til Irak, da ansøgeren var ca. 12 år, ligesom Flygtningenævnet finder det påfaldende, at ansøgerens far, som ifølge ansøgeren have en gård, hvor der var 30 får, og at faren købte og solgte får i Irak, skulle være ejer og have landbrug med 30 får i den store elegante villa i 2 etager med store høje søjler, som der blev sprunget i luften, jf. den fremlagte video. Da Flygtningenævnet herefter ikke kan lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund, finder Flygtningenævnet ikke grundlag for at iværksætte en torturundersøgelse af ansøgeren. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/58/HHU
