Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelser vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland og Georgien, en kvindelig statsborger fra Georgien samt et barn. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Den mandlige ansøger er etnisk tjetjener med statsborgerskab i Rusland og Georgien. Ansøgeren er sunni-muslim født i Georgien og har senest opholdt sig i Tjetjenien, Rusland inden udrejsen til Georgien og Danmark. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den kvindelige ansøger er etnisk tjetjener med statsborgerskab i Georgien. Ansøgeren er sunni-muslim født i Tjetjenien og opvokset i Georgien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han frygter myndighederne i Tjetjenien. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ved en eventuel tilbagevenden til Georgien frygter, at de georgiske myndigheder vil udlevere ham til Tjetjenien. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at den kvindelige ansøgers bror var forfulgt af myndighederne i Tjetjenien, fordi han havde set videoer vedrørende Syrien. Den kvindelige ansøgers bror blev opsøgt på sine forældres bopæl af Kadyrovs folk, der tilbageholdt den kvindelige ansøgers bror i tre dage, hvor han blev udsat for tortur. Herefter kørte den mandlige ansøger ham til Ingusjetien. Den kvindelige ansøger blev efterfølgende ligeledes tilbageholdt af myndighederne. Hun blev udsat for vold og afhørt om, hvor hendes bror befandt sig, og hun fik at vide, at hun ikke måtte forlade Tjetjenien. Efterfølgende hjalp den mandlige ansøger også den kvindelige ansøger ud af Tjetjenien og til grænsen til Georgien, hvorfra hun blev hjulpet videre af en bekendt. Ansøgeren blev herefter opsøgt af myndighederne, tilbageholdt i to dage og afhørt af myndighederne. Ansøgeren blev blandt andet spurgt til, hvor den kvindelige ansøgers bror befandt sig. Ansøgeren tog herefter ligesom den kvindelige ansøger til Georgien. Den kvindelige ansøgers bror blev fundet af myndighederne, hvorefter han blev slået ihjel, og hans lig blev afleveret hos hans familie. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun frygter myndighederne i Tjetjenien og Georgien. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes bror var mistænkt for at have rekrutteret folk til krigen i Syrien. I forbindelse med ansøgerens besøg i Tjetjenien blev ansøgerens bror opsøgt af myndighederne på forældrenes bopæl, og han blev tilbageholdt i tre dage og afhørt. Herefter blev ansøgerens bror kørt af sin far og den mandlige ansøger til Ingusjetien. Ansøgerens forældres bopæl blev endnu engang opsøgt, og ansøgeren blev i den forbindelse bortført og tilbageholdt, hvor hun blev slået og afhørt. Samme dag blev ansøgeren igen løsladt, men hun fik at vide, at hun ikke måtte forlade Tjetjenien. Ansøgeren blev herefter kørt til grænsen til Georgien af den mandlige ansøger, hvorefter en fjern slægtning til den mandlige ansøger hjalp ansøgeren videre fra grænsen. Herefter kom ansøgerens ægtefælle tilbage til Georgien, hvor ansøgeren kunne se, at han var blevet udsat for vold. Ansøgerens bror vendte tilbage til Tjetjenien, hvorefter den mandlige ansøger fik oplysninger fra en ven om, at den kvindelige ansøgers bror var blevet slået ihjel. Ansøgeren fik i Georgien fra en bekendt ansat ved myndighederne oplysninger om, at de georgiske myndigheder havde fået en forespørgsel på den mandlige ansøger fra de tjetjenske myndigheder. Flygtningenævnet finder, at i hvert fald væsentlige dele af ansøgernes forklaringer om baggrunden for at søge asyl i Danmark ikke kan lægges til grund, idet ansøgerne har forklaret forskelligt og usammenhængende om de begivenheder, der har begrundet deres udrejse fra henholdsvis Rusland og Georgien. Ansøgerne har således forklaret indbyrdes forskelligt om, hvornår den kvindelige ansøgers bror, [A], første gang blev taget med af myndighederne. Den mandlige ansøger har under sin oplysnings- og motivsamtale [i foråret] 2017 oplyst, at [A] blev taget [på et nærmere præciseret tidspunkt i sommeren] 2016, og at han kom tilbage tre dage senere omkring […] 2016, hvilken oplysning han stort set gentog under sin asylsamtale [i foråret] 2018 (”… det var sidst i [en nærmere præciseret periode] 2016, at [A] blev afleveret tilbage til bopælen”). Den kvindelige ansøger har herom i asylansøgningsskemaet [udfyldt i vinteren] 2017 og under sin oplysnings- og motivsamtale [i foråret] 2017 imidlertid oplyst, at [A] blev taget med henholdsvis [på et nærmere præciseret tidspunkt i sommeren] (asylansøgningsskemaet) og [et nærmere præciseret tidspunkt i sommeren] 2016 (oplysnings- og motivsamtalen), og at han kom tilbage efter henholdsvis et par dage (asylansøgningsskemaet) og [et nærmere præciseret tidspunkt i sommeren] 2016 (oplysnings- og motivsamtalen). Det hører dog med til vurderingen heraf, at den mandlige ansøger helt åbenbart har haft særdeles vanskeligt ved generelt at huske bl.a. datoer for de angivelige episoder. Den mandlige ansøger har endvidere forklaret uoverensstemmende om, hvorvidt han havde bind for øjnene under køreturen med myndighederne. Under oplysnings- og motivsamtalen forklarede den mandlige ansøger således ifølge referatet, at han fik bind for øjnene, da myndighederne tog ham med, mens han til asylsamtalen oplyste, at han aldrig har forklaret, at han fik bind for øjnene. For nævnet har den mandlige ansøger forklaret, at han fik en sæk over hovedet, da han blev tilbageholdt og kørt til afhøringsstedet, mens det ikke var tilfældet på køreturen efter løsladelsen. Den mandlige ansøger har tillige forklaret forskelligt om, hvorvidt de russiske myndigheder har rettet en forespørgsel om ham til de georgiske myndigheder. Han oplyste således til oplysnings- og motivsamtalen, at en ven hos politiet i Georgien havde fortalt ham, at der var kommet en sådan forespørgsel fra de russiske myndigheder, mens han under asylsamtalen oplyste, at dette ikke var tilfældet. Senere under asylsamtalen oplyste den mandlige ansøger, at der ikke var nogen arrestordre mod ham, men at de russiske myndigheder alene havde bedt de georgiske myndigheder om at indkalde ham til en samtale. Den kvindelige ansøger har herom ifølge referatet fra hendes oplysnings- og motivsamtale forklaret, at vennen i det georgiske politi havde set en arrestordre fra de russiske myndigheder vedrørende den mandlige ansøger. Ansøgerne har ligeledes forklaret indbyrdes forskelligt og usammenhængende om udrejsen til Ukraine. Den mandlige ansøger oplyste under oplysnings- og motivsamtalen, at han rejste tilbage til Rusland, efter han var sendt retur til Georgien fra Ungarn, og at han kørte med en agent ind i et skovområde ved den ukrainske grænse. Under asylsamtalen oplyste den mandlige ansøger imidlertid, at ansøgerne sejlede fra Ukraine til Georgien. Den kvindelige ansøger forklarede herom først under sin asylsamtale, at ansøgerne kørte i bil fra Georgien til Ukraine, og at de ikke anvendte andre transportmidler under rejsen. Senere under samme samtale – og foreholdt at det ikke er muligt at køre direkte fra Georgien ind over grænsen til Ukraine – forklarede den kvindelige ansøger, at hun ikke ved, om de tillige sejlede, idet hun havde sovet under en del af turen. For nævnet har den kvindelige ansøger forklaret, at hun nu husker, at de sejlede, men kun i ganske kort tid. Den kvindelige ansøger har endvidere forklaret forskelligt om, hvornår [A] blev kørt ud af Tjetjenien, og om hvem der kørte ham. Under oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2017 oplyste hun således, at [A] blev kørt ud af Tjetjenien dagen efter, han blev løsladt, mens hun til asylsamtalen [i foråret] 2018 oplyste, at der gik 2-3 dage, fra [A] blev løsladt, til han blev kørt ud af Tjetjenien. Under begge samtaler med Udlændingestyrelsen har hun oplyst, at [A] kørte med hendes far og den mandlige ansøger, hvilken forklaring ikke stemmer overens med den mandlige ansøgers forklaring. Først for nævnet har den kvindelige ansøger som noget nyt forklaret overensstemmende med den mandlige ansøger om, at faderen ikke kørte med. Det kan efter en samlet vurdering heraf – og på baggrund af det indtryk som ansøgerne har efterladt under deres forklaringer direkte for nævnet – ikke lægges til grund, at ansøgerne har et modsætningsforhold til hverken de russiske eller de georgiske myndigheder, hvilket for så vidt angår Georgien desuden understøttes af, at ansøgerne kunne udrejse af og kort efter genindrejse legalt i Georgien. Allerede som følge heraf kan det ikke lægges til grund, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Georgien eller Rusland vil være i risiko for forfølgelse eller asylbegrundende overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” geor/2018/7ajev + rusl/2019/4/ajev
