Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Bangladesh. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk bengali og sunni-muslim af trosretning fra Chittagong-distriktet, Bangladesh. Ansøgeren har fra 2000 til 2008 deltaget i sociale arrangementer for Bangladesh National Party, så som at donere blod og hjælpe fattige folk, og fra medio 2001 til 2005 deltog han i møder og demon-strationer for partiet. De politiske aktiviteter har ikke haft konsekvenser for ansøgeren. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Bangladesh frygter at få problemer, fordi han er homoseksuel. Ansøgeren har også henvist til, at han frygter en lokal narkohandler, fordi han har nægtet at sælge narkotika for ham. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at det i 2004 gik op for ham, at han er homoseksuel. [I sommeren] 2007 mødte ansøgeren [A], som han efterfølgende indledte et forhold med. I [efteråret] 2007 var ansøgeren aktiv for organisationen ”[O]”, der blandt andet bekæmpede narkotika, og i forbindelse hermed bortviste han en narkohandler, [N], fra [et område i Chittagong]. Ansøgeren mødte [N] igen i [sommeren] 2008. [N] forlangte, at ansøgeren skulle sælge narkotika for ham. Dette nægtede ansøgeren, hvorefter [N] truede ham. [I efteråret] 2008 blev ansøgeren og [A] opdaget af [A]s brors, [B], venner, mens ansøgeren og [A] kyssede på en strand. Ansøgeren og [A] blev efterfølgende tilbageholdt, og ansøgeren blev udsat for fysiske overgreb. Efter løsladelsen holdt ansøgeren og [A] op med at se hinanden i en periode, men [B] truede gentagne gange ansøgeren, når han mødte ham på gaden. [I starten af] 2009 ringede [A] til ansøgeren, og de aftalte at mødes på en restaurant den følgende dag. På vej ud af restauranten blev de set af [B]. 18 dage senere blev ansøgeren bortført af [B] og fem af hans venner. Ansøgeren var tilbageholdt i seks dage, hvorefter han blev løsladt. [I sommeren] 2009 mødte ansøgeren igen [N]. [N] spurgte ansøgeren, hvorfor han ikke havde accepteret hans tilbud, hvorefter han truede ansøge-ren. Ansøgeren fik efterfølgende opholdstilladelse i Storbritannien, og han udrejste dertil fra Bang-ladesh [i efteråret] 2009. Opholdstilladelsen udløb i 2013, hvorefter ansøgeren opholdt sig forskelli-ge steder i Europa, indtil han [i slutningen af] 2016 indrejste i Danmark og søgte asyl. Flygtninge-nævnets flertal lægger ansøgerens forklaring om sin seksualitet til grund. Flygtningenævnets flertal har lagt vægt på ansøgerens forklaring og troværdige fremtræden i nævnet. Flertallet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret konsistent om sine relationer til mænd i Bangladesh og Storbritannien, og at han har henvendt sig til LGBT Asylum efter sin ankomst til Danmark. Flygt-ningenævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtnin-genævnet lægger vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende på centrale punkter. Ansøgeren har således blandt andet forklaret divergerende om, hvorvidt [A]s bror, [B], vidste, at ansøgeren var homoseksuel, før ansøgeren og [A] [i efteråret] 2008 blev opdaget på en strand, mens de kyssede hinanden. Under oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at [B] i forvejen vidste, at ansøgeren var homoseksuel, mens ansøgeren under gensamtalen har forklaret, at [B] hverken vidste, at ansøgeren eller [A] var homoseksuel. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvad han blev udsat for under den 6 dage lange tilbageholdelse i [starten af] 2009. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han blev tvunget til at tage sit tøj af og udføre seksuelle handlinger på de personer, der havde kidnappet ham. Under de efterfølgende samtaler har ansøge-ren derimod forklaret, at han blev udsat for tortur, men ikke for seksuelle overgreb. Disse divergen-ser svækker ansøgerens generelle troværdighed. Flygtningenævnet finder det endvidere påfaldende, at ansøgeren ikke søgte asyl efter sin indrejse i Storbritannien [i efteråret] 2009, ligesom det fore-kommer påfaldende, at ansøgeren heller ikke senere søgte asyl i Storbritannien, men udrejste af landet efter ca. 6 år. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med narkohandleren [N] til grund. Flygtningenævnet finder det bemærkelsesværdigt, at [N] på intet tidspunkt har gjort alvor af sine trusler om at slå ansøgeren ihjel. På denne baggrund, og efter Flygtningenævnets vurdering af ansøgerens generelle troværdighed, kan ansøgerens forklaring om denne konflikt ikke lægges til grund. Efter Flygtningenævnets baggrundsoplysninger er seksuelle aktiviteter mellem mænd strafbare i Bangladesh. Det fremgår dog også af baggrundsoplysningerne, at dette ikke håndhæves i praksis. Flygtningenævnet henviser herved til US State Department, Bu-reau of Democracy, Human Rights and Labor, Country Reports on Human Rights Practices for 2018, hvoraf fremgår, at “Same-sex sexual activity is illegal under the Bangladesh Penal Code. The government does not actively enforce the law. LGBTI groups reported the government retains the law as a result of societal pressure. LGBTI groups reported police used the law as a pretext to harass LGBTI individuals, as well as those considered effeminate regardless of their sexual orientation, and to limit registration of LGBTI organizations. Some groups also reported harassment under a suspicious behavior provision of the police code”, og Freedom House, Freedom in the world 2019 – Bangladesh, hvoraf fremgår: “A criminal ban on same-sex sexual acts is rarely enforced, but societal discrimination remains the norm, and dozens of attacks on LGBT individuals are reported every year. A number of LGBT individuals remain in exile following the 2016 murder of Xulhaz Mannan, a prominent LGBT activist, by Islamist militants.” På denne baggrund er det forhold, at ansøgeren er homoseksuel, ikke i sig selv asylbegrundende. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han er i konkret og individuel risiko for asylrelevant forfølgelse eller overgreb ved tilbagevenden til Bangladesh, selvom han har givet udtryk for, at han ønsker at leve åbent som homoseksuel. Flygt-ningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Bang/2019/4/MGO
