Nævnet meddelte i december 2019 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger samt to børn fra Eritrea. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tigrinya og ortodoks kristen fra [by], zobaen Maekel, sub-zoaen Berik, Eritrea. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, hun ved en tilbagevenden til Eritrea frygter, at blive fængslet af myndighederne, da hun ikke rejste tilbage til Eritrea efter at have fået udstedt en udrejsetilladelse gyldig i en måned. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Eritrea frygter at blive indkaldt til nationaltjeneste. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun siden 2000 er blevet indkaldt til nationaltjeneste gentagne gange. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hun blev fritaget for nationaltjeneste, da hun har en datter med et handikap. Hun har ydermere oplyst, at hun i 2012 blev indkaldt til samtale fem gange af myndighederne, hvor hun blev spurgt, hvor hendes ægtefælle befinder sig og blev truet med fængsel. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren under nævnsmødet afgav en konsistent og detaljeret forklaring. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgerens ægtefælle, der er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, udrejste af Eritrea for at unddrage sig nationaltjeneste. Flygtningenævnet kan endvidere lægge til grund, at ansøgeren selv er blevet fritaget sin nationaltjeneste på grund af sit handicappede barn. Endelig lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren har været indkaldt til samtale med myndighederne flere gange på grund af sin ægtefælles udrejse, og at hun under disse møder er blevet truet med store bøder og fængsel. Det fremgår af rapport fra EASO – Eritrea National service exit and return, udgivet i september 2019 bl.a.:”From 2005 until approximately 2010, family members of deserters and draft evaders who left the country had to pay a fine of ERN 50.000 … If they could not pay that fine, they were imprisoned for up to one year; in some cases, business licences were revoked or property seized. In the recent years, such persecution has become less consistently applied. As of 2019, it is only sporadically reported, but continues to happen in some cases.” På ovennævnte baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Eritrea vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Den omstændighed, at ansøgeren i 2018 indrejste i Eritrea og opholdt sig der i 20 dage uden kontakt til myndighederne, kan herefter ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren og hendes medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Erit/2019/6/gdan
