Nævnet stadfæstede i december 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk tajik og shiamuslim fra Herat, Afghanistan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af en gruppering – som muligt har forbindelser til Taliban – der kidnappede klagerens fætter. Klageren har til støtte for sit asylmotiv videre henvist til, at han frygter de generelle forhold i Afghanistan. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hans fætter blev kidnappet af tre personer, da han og fætteren var ude og cykle sammen. Klagerens fætter blev tvunget ind i en bil af tre ukendte personer. Klageren nåede at undslippe gerningsmændene. Personerne kidnappede klagerens fætter, fordi de formodentligt ville anvende ham til at afpresse penge fra hans familie. Klageren har dertil oplyst, at gerningsmændene oprindeligt ønskede at kidnappe klageren. Klageren har videre oplyst, at han ville kunne identificere personerne og meldte dem derfor til politiet, hvor han afgav forklaring. Klagerens farbror modtog derefter trusler fra gerningsmændene, fordi klageren havde meldt hændelsen til politiet. Klageren har videre til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han frygter for sit liv i Afghanistan, fordi han formentligt ikke har noget familie tilbage i landet. Han frygter videre, at han – idet han mangler et id-kort – bliver nødsaget til at kontakte myndighederne i sin fødeby, og at hans identitet derfor vil blive kendt af de personer, som stod bag kidnapningen, idet de samarbejder med politiet. Han frygter endvidere krig og selvmord. Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 skal inddrages – når betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det må efter fortolkningsbidrag til lovændringen af 13. juni 2019 lægges til grund, at den nye bestemmelse i § 19 a ikke finder anvendelse i sager om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser efter § 7, hvor ansøgning om forlængelse er indgivet før 1. juli 2019, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning må antages at virke særlig belastende. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring til grund. Udlændingestyrelsen har i den påklagede afgørelse af [foråret] 2019 henvist til forskellige divergenser i de forklaringer, som klageren dels ved den oprindelige asylsags behandling i 2010-2011 og dels efterfølgende i 2018-2019 har afgivet til de danske myndigheder. Flygtningenævnet finder, at en række af disse uoverensstemmelser enten er af mindre betydning eller må anses for forståelige i lyset af, at der er forløbet omkring ti år, fra klageren forlod Afghanistan, og til de seneste samtaler fandt sted. Flygtningenævnet finder imidlertid, at der foreligger væsentlige uoverensstemmelser også vedrørende nogle forhold, der er helt centrale for klagerens asylmotiv og dermed også for hans troværdighed. Vedrørende baggrunden for at klagerens familie blev truet af de personer, der havde kidnappet hans fætter, forklarede klageren ved samtale [i efteråret] 2010, side 7, at kidnapperne ville have klageren udleveret, fordi han havde set deres ansigter. Han forklarede endvidere, side 8, at hans fætter var blevet kidnappet, fordi hans farbror var rig. Ved samtale [i efteråret] 2018, side 8, forklarede klageren, at det var en fejl, at fætteren var blevet kidnappet, og at det i virkeligheden var ham, der skulle have været kidnappet, fordi klagerens far var rig. Det fremgår sammesteds, at farbroren ”kun sælger dyreskind…”, hvilket skulle have overbevist kidnapperne om, at det var den forkerte dreng, de havde taget. Dette fastholdes ved samtale [i vinteren 2018/2019], side 8, hvor klageren ved en meget omhyggelig udspørgning fastholder, at det var ham, der skulle have været kidnappet, fordi hans far var rig. Det fremgår af referatet, at forklaringen fra 2010 og forklaringen fra 2018 er nøje gennemgået med klageren, der herefter fastholder, at han hele tiden har været det egentlige mål for kidnapningen. Ved fremmøde i Flygtningenævnet dags dato forklarer klageren imidlertid på ny, at fætteren var målet for kidnapningen, og at såvel hans far som hans farbror var velhavende. Foreholdt disse uoverensstemmelser har klageren for Flygtningenævnet forklaret, at der må være tale om en misforståelse, eventuelt en fejl i tolkningen i 2018-2019. Vedrørende fætterens navn forklarede klageren ved samtale [i efteråret] 2010, side 6, at fætterens navn var [H]. Ved samtale [i vinteren 2018/2019], side 6, har han imidlertid oplyst fætterens navn som [A]. Ved samme lejlighed foreholdt, at han tidligere skulle have opgivet navnet som [H], benægtede klageren, at han skulle have opgivet fætterens navn som [H]. I klagerens advokats indlæg til Flygtningenævnet og ved fremmøde i Flygtningenævnet dags dato forklarer klageren imidlertid nu, at han bevidst opgav fætterens navn forkert i 2010 under hensyn til sin egen sikkerhed mod at blive sendt tilbage til Afghanistan, såfremt fætteren blev løsladt af kidnapperne. Klageren henviste i den forbindelse til, at nogle personer, muligvis selv asylansøgere, havde rådet ham til ikke at opgive korrekte oplysninger på dette punkt. Vedrørende spørgsmålet om hvad der efterfølgende er sket med hans fætter, forklarede klageren [i efteråret] 2010, side 8n, at han ikke vidste, hvad der var sket med fætteren. Ved samtale [i efteråret] 2018, side 10, har klageren forklaret, at hans fætter ifølge oplysninger fra klagerens far var blevet dræbt og efterfølgende parteret. Dette blev senere under samme samtale, side 12, udtrykkeligt foreholdt ham, og han bestred, at han skulle have sagt tidligere, at han ikke vidste, hvad der var sket med fætteren. Ved samtale [i vinteren 2018/2019], side 5, fastholdt klageren denne forklaring og forklarede yderligere, at han mente, at han også havde fortalt det under sin oprindelige asylsag. Ved fremmøde i Flygtningenævnet har klageren imidlertid nu forklaret, at han alene forestillede sig, at hans fætter var blevet parteret. Som anført ovenfor finder Flygtningenævnet, at disse tre temaer er helt centrale for bedømmelsen af klagerens troværdighed og dermed for, om han kan anses for at have opnået sin opholdstilladelse ved svig. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt klageren var det oprindelige mål for kidnapningen finder Flygtningenævnet også henset til den meget omhyggelige udspørgning ved samtalen [i vinteren 2018/2019], side 8, og henset til klagerens danskkundskaber, at det ikke kan lægges til grund, at der er tale om fejl i tolkningen eller misforståelser. Vedrørende spørgsmålet om korrekt angivelse af fætterens navn finder Flygtningenævnet, at klagerens forklaring om, at han alene opgav ukorrekt navn efter anbefaling fra andre og for at beskytte sig selv, må tilsidesættes som utroværdig. Vedrørende spørgsmålet om hvad der efterfølgende er sket med fætteren, finder Flygtningenævnet, at der er en så afgørende forskel på at forklare, om man er ubekendt med fætterens skæbne og på, at han er blevet dræbt og parteret, hvilket blev gentaget to gange, at dette ikke kan forklares med henvisning til klagerens egne forestillinger. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet på baggrund af disse meget væsentlige divergenser, at bevisbyrden for at klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig, er opfyldt. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at betingelserne for ikke at forlængelse klagerens opholdstilladelse som udgangspunkt er opfyldt. Spørgsmålet er herefter, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være særligt belastende for ham. Efter Flygtningenævnets praksis er der ved opnåelse af en opholdstilladelse ved svig udvist en sådan egen skyld, at hensynet til klageren selv, herunder om inddragelsen må antages at virke særligt belastende, ikke kan tillægges samme vægt som i andre sager, hvor der overvejes nægtelse af forlængelse af andre grund end svig. Om klagerens forhold er det oplyst, at han er 29 år gammel og har haft fast arbejde, i perioder på deltid, hos [en virksomhed] i Danmark i sammenlagt omkring syv år. Han har bestået Prøve i Dansk 3. Klageren er ugift og har ingen børn. Flygtningenævnet finder efter en konkret proportionalitetsafvejning af den udviste svig i forhold til de hensyn, der er nævnt i udlændingelovens § 26, stk. 1, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særligt belastende for ham. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/165/CRT
