yeme20162

Nævnet stadfæstede i juli 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Yemen. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra Yemen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ønsker at leve i Danmark sammen med sin herboende ægtefælle, med hvem hun har fået afslag på familiesammenføring, idet hun ingen familie har i Yemen. Ansøgeren har videre henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Yemen frygter at blive dræbt af en mand ved navn […] og hans klan, idet han vil giftes med ansøgeren. Ansøgeren har endvidere henvist til de generelle forhold i Yemen. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hun i 2011 blev opsøgt af en ældre mand ved navn […], som fulgte efter hende, når hun gik hjem fra arbejde. Manden ønskede at indgå ægteskab med hende. [Medio] 2014 blev manden meget pågående og sagde til ansøgeren, at han ville giftes med hende, uanset om hendes familie accepterede dette eller ej. Ansøgeren og hendes forældre besluttede herefter at udrejse til Jordan, idet de havde fået nok af chikanen fra manden. I Jordan søgte de visum til Schweiz, hvor ansøgerens bror er bosiddende. Ansøgeren rejste videre til Danmark via Holland, da hun ønskede at indgå ægteskab og søge om familiesammenføring med en herboende mand, som hun havde mødt under en pilgrimsrejse i Saudi Arabien i 2011. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sin baggrund, idet ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom forklaringen er udetaljeret og fremstår konstrueret til lejligheden. Ved troværdighedsvurderingen har nævnet endvidere lagt vægt på, hvordan ansøgeren har fremstået for nævnet, herunder at ansøgeren har svaret afglidende på en række centrale spørgsmål om sit asylmotiv. Flygtningenævnet lægger herved navnlig vægt på, at ansøgerens forklaring om […] fremstår udetaljeret og afglidende. Det fremstår således ikke troværdigt, at ansøgeren skulle være efterstræbt af en mand fra en magtfuld klan, men at ansøgeren derudover ikke ved noget om manden, eller har forsøgt at finde informationer om vedkommende, henset til at han angiveligt har chikaneret ansøgeren i en periode på 3 år. Endvidere har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt […] direkte har truet ansøgerens forældre. Endvidere har ansøgeren oplyst konflikten med […] som årsagen til, at familien flyttede fra Yemen, men at ansøgeren, der indrejste i Danmark [medio] 2014, først søgte om asyl mere end 6 måneder senere, [primo] 2015, dvs. to dage før den udrejsefrist, som ansøgeren fik i forbindelse med afslaget på familiesammenføring. Flygtningenævnet har ved troværdighedsvurderingen endvidere lagt vægt på, at ansøgeren for nævnet har forklaret divergerende bl.a. om sin uddannelse, ligesom ansøgeren og dennes ægtefælle har forklaret divergerende om deres første møde. Uanset, om Flygtningenævnet måtte lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, finder Flygtningenævnet, at ansøgerens konflikt med […], der er af privatretlig karakter, ikke har en sådan karakter eller intensitet, at den kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnets flertal finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at de generelle forhold i Yemen, herunder […], ikke i sig selv kan begrunde opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder således efter de aktuelt foreliggende baggrundsoplysninger, at ansøgeren ikke risikerer at blive udsat for sådanne forhold ved en tilbagevenden til Yemen, at hun er omfattet af beskyttelsen efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, eller at en tilbagesendelse til Yemen i øvrigt vil være i strid med internationale menneskerettigheder. Det forhold, at ansøgeren er kvinde, kan ikke i sig selv føre til en anden vurdering. Flygtningenævnets flertal bemærker herved, at det efter udlændingelovens § 40 påhviler en asylansøger at give de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til udlændingeloven kan gives. Det følger heraf, at en ansøger skal redegøre troværdigt og sammenhængende om sit asylmotiv, hvilket ansøgeren ikke har gjort. Som anført ovenfor forkaster Flygtningenævnet ansøgerens forklaring, herunder ansøgerens forklaring om hendes netværk, familieforhold og øvrige tilknytning til Yemen. Flygtningenævnets flertal finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Yemen vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Yeme/2016/2/IBL