Nævnet stadfæstede i juni 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Yemen. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk araber fra al-Awlaqi stammen og sunni muslim født i […], Yemen. Ansøgeren har boet i Syrien siden 1996, hvor familien har flygtningestatus. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Yemen frygter, at [en klan] vil udøve blodhævn mod ham og hans familie. Ansøgeren frygter videre al-Qaeda i Yemen, idet han har modtaget trusler fra al-Qaeda medlemmer i Syrien, og idet han mener, at der er en sådan forbindelse med disse to dele af al-Qaeda, at han også har grund til at frygte al-Qaeda i Yemen. Endvidere har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han i 2014 i Syrien har haft en konflikt med en imam, der har beskyldt ham for at være medlem af IS, hvilket var den direkte grund til, at han udrejste af Syrien. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans fader i perioden 1978 til 1982 var medlem af en kommunistisk oprørsgruppe i Yemen ved navn […]. På et tidspunkt mellem 1978 og 1982 kidnappede gruppen tre brødre til lederen af […], som støttede den daværende regering. Gruppen henrettede efterfølgende de tre brødre. Ansøgerens fader var til stede under henrettelserne, men deltog ikke selv aktivt. Faderen flygtede herefter til Sydyemen, hvor han opholdt sig frem til 1990, hvor Nordyemen og Sydyemen blev forenet. Faderen blev major i hæren og senere i politiet. I 1994 udrejste faderen af Yemen, idet der udbrød borgerkrig, og idet han frygtede blodhævn fra […]. Ansøgeren udrejste med sin moder i [vinteren] 1996. Ansøgeren har siden udrejsen boet med sin familie i Syrien. I [sommeren] 2005 indgik han ægteskab med en syrisk statsborger. Det viste sig, at ansøgerens svigerfamilie var delt i to grupper, hvoraf den ene del af familien støttede al-Qaeda, og den anden del støttede den syriske regering. Engang i […] sprængte en mand, […], en bombe ved den libanesiske grænse. [Mandens] ægtefælle fortalte efterfølgende den syriske efterretningstjenesten, at hun og hendes ægtefælle havde boet hos familie til ansøgerens hustru, herunder […].[…] og flere medlemmer af hans gruppe, herunder hans broder […], blev anholdt. […] fortalte efterretningstjenesten, at al-Qaeda i Syrien havde planer om at myrde ansøgeren, hvilket ansøgeren fik kendskab til i 2007 i forbindelse med et møde med den syriske efterretningstjenestes Palæstina afdeling. En person ved navn […] fortalte efterretningstjenesten, at ansøgeren var medlem af al-Qaeda, men efterretningstjenesten fortalte […], at dette ikke var tilfældet, da de kendte ansøgeren, der var ”ren”. I forbindelse med en generel amnesti i […] blev flere af ansøgerens hustrus familiemedlemmer, der havde været fængslet på grund af deres tilhørsforhold til al-Qaeda, løsladt. I 2012 eller 2013 begyndte ansøgeren at modtage trusler fra nogle af disse medlemmer af al-Qaeda på facebook. Han modtog trusler fra seks navngivende personer i en periode på to uger. Ansøgeren slettede herefter sin facebook-profil. Han var ikke udsat for andre trusler eller overgreb fra al-Qaedas side. I [sommeren] 2014 fandt et skænderi sted mellem ansøgeren og en imam i en moske i Damaskus. Imamen beskyldte ansøgeren for at være medlem af IS. En nabo, som var advokat, anbefalede herefter ansøger at rejse ud af Syrien. En gruppe naboer samlede penge ind til ansøgeren, så han kunne udrejse. [I efteråret] 2014 fløj ansøgeren til Algier. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund, idet ansøgers forklaring på væsentlige punkter fremstår som utroværdig, konstrueret og divergerende. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgerens forklaring om, at han som følge af sin faders tilstedeværelse ved henrettelsen af tre medlemmer af […] i 1978-1982 risikerer blodhævn ved tilbagevenden til Yemen, fremstår troværdig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens fader på daværende tidspunkt var en dreng på 11 til 14 år, at faderen ikke selv deltog i henrettelsen, at episoden fandt sted for over 30 år siden, og at der efter ansøgerens forklaring i 1990-1992 blev indgået et forlig imellem […] og ansøgerens familie. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens fader efter genforeningen af Nord- og Syd- Yemen i 1990 kunne forblive i Yemen indtil udrejsen i 1994, og at ansøgeren og hans moder kunne forblive i Yemen indtil udrejsen i [vinteren] 1996. Hertil kommer, at ansøgerens farfader og farbrødre har kunnet opholde sig i Yemen, og at ansøgerens lillebroder har kunnet indrejse i Yemen og opholde sig der i forbindelse med en forlovelse, uden at dette fra […] side har givet anledning til blodhævn. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at ansøgerens forklaring om, at han er efterstræbt af al-Qaeda i Syrien, fremstår troværdig. Flygtningenævnet finder således ikke at kunne lægge vægt på ansøgerens forklaring om, at en person ved navn […], efter at denne under en afhøring havde angivet ansøgeren til den syriske efterretningstjeneste som medlem af al-Qaeda, af efterretningstjenesten skulle være gjort bekendt med, at efterretningstjenesten kendte ansøgeren og vidste, at ansøgeren ikke var medlem af al-Qaeda, men at han var ”ren”. Flygtningenævnet finder endvidere ikke at kunne lægge vægt på ansøgerens forklaring om, at disse oplysninger skulle være tilgået ansøgerens ægtefælles familiemedlemmer, som var medlemmer af al-Qaeda, og at dette var grunden til, at han syv år senere modtog trusler via facebook fra disse familiemedlemmer, som nu var løsladt. Flygtningenævnet finder endvidere, at det alene beror på ansøgerens formodning, at ansøgerens ægtefælles familiemedlemmer tilknyttet al-Qaeda i Syrien har videregivet eller vil videregive oplysninger om ham til al-Qaeda i Yemen. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om sin konflikt med en imam i Damaskus, idet ansøgeren i oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at imamen beskyldte ham for at være vantro og arbejde for myndighederne, og at han under den følgende fredagsbøn havde sagt, at ansøgeren var vantro og arbejdede som agent. I asylsamtalen af [2015] har ansøgeren yderligere forklaret, at imamen sagde, at ansøgeren var spion for regeringen, amerikanerne og zionist. Ansøgeren har derimod under Flygtningenævnets behandling af sagen forklaret, at imamen beskyldte ham for at være medlem af IS. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgerens forklaring om sin konflikt med imamen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden, hvorfor Flygtningenævnet ikke kan lægge forklaringen til grund. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke, at den generelle sikkerhedsmæssige situation for civile personer i Yemen på nuværende tidspunkt er af en sådan karakter, at enhver, der vender tilbage til Yemen, må antages at være i reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3, alene som følge af deres blotte tilstedeværelse i Yemen. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Yemen risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Yeme/2015/1
