Nævnet meddelte i april 2019 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger samt et medfølgende barn fra Ukraine. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk ukrainer og ortodoks kristen af trosretning fra Lugansk, Ukraine. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Ukraine frygter, at hun vil blive slået ihjel af de ukrainske myndigheder, fordi de mistænker hende for at skjule informationer om hendes bror, [A]. Til støtte for sin konflikt med myndighederne har ansøgeren oplyst, at [A] flyttede til Danmark i maj 2016 af årsager, som ansøgeren ikke kender til. I [sommeren] 2016 blev ansøgeren opsøgt af repræsentanter fra sikkerhedstjenesten, SBU, på sin bopæl, der spurgte efter [A], herunder om ansøgeren havde kendskab til nogle dokumenter, han skulle være i besiddelse af. Mændene tog både ansøgeren og hendes ægtefælles mobiltelefon samt en bærbar computer. [I slutningen af sommeren] 2016 blev ansøgeren og hendes ægtefælle anholdt på gaden af to personer fra SBU, der kørte dem til et ukendt sted i byen Ivano-Frankivsk, hvor de var tilbageholdt i tre dage. Her blev ansøgeren udsat for fysiske overgreb, truet på livet samt afhørt om [A]. Ved løsladelsen [i begyndelsen af efteråret] 2016 fik ansøgeren at vide, at hende og hendes ægtefælle snart ville blive indkaldt til afhøring på ny, hvor personer fra SBU ville torturere, slå og voldtage ansøgeren. [I begyndelsen af efteråret] 2016 henvendte ansøgeren og hendes ægtefælle sig til politistationen, hvor ansøgeren indgav anmeldelse om tilbageholdelsen. Ansøgerens ægtefælle sendte sin anmeldelse med posten. [I efteråret] 2016 kontaktede ansøgerens ægtefælle politiet for at få bekræftet, at de havde modtaget hans anmeldelse. Samme dag blev ægtefællen kontaktet af sin ven ved navn [B], der oplyste, at ansøgeren og hendes ægtefælle inden for de nærmeste dage ville blive hentet og tortureret. [B] fortalte også, at han kunne hjælpe ansøgeren og familien illegalt ud af landet. Ansøgerens ægtefælle mødtes senere samme dag med [B]. Om natten [i efteråret] 2016 udrejste ansøgeren, hendes ægtefælle, deres datter og ansøgerens mor af Ukraine. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren har forklaret troværdigt og konsistent om konflikten med SBU i Ukraine. Flygtningenævnet kan derfor i det væsentligste lægge forklaringen til grund. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren og hendes medfølgende barn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Ukra/2019/4/LINB
