Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ukraine. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk ukrainer og kristen fra Kiev, Ukraine. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har oplyst, at han ikke vil medvirke til udsendelse til Ukraine, fordi der kan ske ham alt muligt i Ukraine, idet han er homoseksuel, og idet han er eftersøgt i Ukraine. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han indledte et seksuelt forhold til [O] i 2010, og at han flere gange oplevede at blive overfaldet af for ham ukendte gerningsmænd som følge af sit forhold til [O]. I 2011 blev døren til klagerens lejlighed forsøgt brændt, og der blev skrevet skældsord i opgangen til hans lejlighed af ukendte gerningsmænd. I 2011 eller 2012 blev klageren sammen med [O] overfaldet af nogle mænd på gaden foran sin lejlighed, hvor politiet blev hentet til overfaldsstedet med det samme af en nabo. Politiet fandt med det samme frem til overfaldsmændene, men politiet fortalte klageren, at han måtte forlade området, fordi han var homoseksuel. Politiet fortalte klageren og [O], at de kunne indgive en skriftlig anmeldelse af overfaldet på politistationen den følgende dag, hvilket [O] gjorde alene, fordi klageren var på arbejde. Politiet ville dog ikke tage imod anmeldelsen og truede i stedet [O] med at oprette en falsk sag mod ham. [I slutningen af 2012/starten af 2013] blev klageren sammen med [O] overfaldet af nogle mænd i elevatoren i opgangen til deres lejlighed. I 2013 blev der en nat kastet flasker med urin ind gennem vinduerne i klagerens lejlighed af ukendte gerningsmænd, hvorefter klageren ringede til sin udlejer, som ringede efter politiet, som tog imod en anmeldelse af episoden samme nat. I 2013 blev der ligeledes udøvet hærværk mod klagerens bil af ukendte gerningsmænd, hvilket han anmeldte til politiet. I efteråret/vinteren 2013 blev klageren overfaldet af to mænd i opgangen til sin lejlighed, efter han havde haft et sammenstød med den ene af mændene ude foran opgangen. Klageren blev overfaldet foran mændenes lejlighed og efterfølgende taget med ind i deres lejlighed og udsat for voldtægt. Klageren udrejste legalt af Ukraine i [starten af] 2014. [I efteråret] 2014 blev klageren af Flygtningenævnet meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ved Hjørring Rets dom af [dato i sommeren] 2018 blev klageren idømt fængsel i otte måneder for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, og udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år. Efter klagerens udrejse har klageren fået at vide fra sin ven [A], at det lokale politi i Ukraine i [sommeren] 2018 har fortalt [A], at klageren er eftersøgt i Ukraine af politiets efterforskningsafdeling. Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Flygtningenævnet finder, at i hvert fald dele af klagerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv ikke længere kan lægges til grund. Klageren har således forklaret forskelligt om stort set alle de episoder, som fik klageren til at udrejse af Ukraine. Klageren har herunder forklaret forskelligt om, hvorvidt han foretog politianmeldelse af det overfald, der angiveligt fandt sted i [foråret] 2012, og ligeledes om hvornår anmeldelsen i givet fald fandt sted. Om samme episode har klageren desuden forklaret forskelligt om, hvorvidt [O] klagede over politiets behandling til anklagemyndigheden. Klageren har endvidere forklaret forskelligt om episoden [i sommeren] 2013, hvor to vinduer angiveligt blev ødelagt i klagerens lejlighed, idet han under asylsamtalen [i foråret] 2014 oplyste, at hans naboer ringede efter politiet, mens han til samtalen [i starten af] 2019 oplyste, at det var ham, der ringede til udlejeren, der herefter ringede efter politiet. Han har om samme episode endvidere under samtalen [i starten af] 2019 forklaret, at han anmeldte forholdet til politiet, hvilket ikke stemmer overens med klagerens forklaring [i starten af] 2014 (oplysnings- og motivsamtalen) om, at han kun én gang i anledning af alle episoderne henvendte sig til politiet, hvilket var i tilknytning til overfaldet i [foråret] 2012. Vedrørende den seneste episode forud for udrejsen (overfaldet i [slutningen af] 2013) har klageren også ændret sin forklaring om hændelsesforløbet, idet han under asylsagen oplyste, at han boede i stueetagen, og at overfaldet fandt sted på samme etage, som han boede, mens han under samtalen [i starten af] 2019 oplyste, at han måske boede på 8. etage, og at overfaldet fandt sted i stueetagen. Dette savner desuden sammenhæng med klagerens oprindelige forklaring om, at overfaldet fandt sted, da han var ved at låse sig ind i sin egen lejlighed. Klageren har også forklaret uoverensstemmende og usammenhængende om sit kendskab til en af overfaldsmændene. For nævnet har klageren om denne episode først forklaret som noget nyt, at overfaldet og overgrebet fandt sted i hans egen lejlighed, hvilket han flere gange fastholdt og først efter at være blevet foreholdt sine tidligere forklaringer, ændrede sin forklaring til, at overfaldet fandt sted i overfaldsmændenes lejlighed. Hertil kommer, at klageren har forklaret uoverensstemmende om, hvornår han var i forhold til [O], ligesom det fremgår af en politirapport af [dato i foråret] 2018, at klageren angiveligt skulle have oplyst at have en søn på 22 år i Ukraine. Uanset den tid, der er forløbet, siden de omtalte episoder fandt sted, finder nævnet, at uoverensstemmelserne er så mange og af en sådan karakter, at klagerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv ikke længere kan lægges til grund, herunder at det i hvert fald ikke længere kan lægges til grund, at ansøgeren på grund af sin homoseksualitet vil være i risiko for at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Ukraine. Endelig har klageren som noget nyt oplyst, at han også frygter myndighederne i Ukraine, hvilket klageren ikke oplyste noget om ifølge nogen af referaterne fra den oprindelige asylsag. Klagerens oplysninger herom er i øvrigt baseret på formodninger, og han har ikke kunnet komme med nogen forklaring på, hvorfor han skulle være eftersøgt af myndighederne. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at der er grundlag for nu at tilsidesætte klagerens forklaring om sine asylmotiver, hvorfor udlændingelovens § 31 ikke er til hinder for, at klageren kan udsendes til Ukraine. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ukra/2019/2/ATN
