Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Ukraine. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er ukrainsk statsborger, etnisk russer og ortodoks kristen af trosretning fra Dnipro, Ukraine. Ansøgeren har været medlem af [et venstreorienteret parti i Ukraine] siden [vinteren] 2006, og hun har også arbejdet for partiet. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Ukraine frygter at blive fængslet og udsat for overgreb, fordi hun har arbejdet for og været medlem af [et politisk parti i Ukraine], og fordi den ukrainske stat forfølger alle, som ikke er enige med den siddende regering. Ligeledes frygter ansøgeren at blive forfulgt og udsat for overgreb af nationalistiske grupperinger, som handler uafhængigt fra lovgivning og domstole. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun siden [vinteren] 2006 har været medlem af [det politiske parti]. I starten var det blot en hobby, men det var først fra [sommeren] 2013, at hun blev mere politisk aktiv, idet hun begyndte at arbejde for partiet. I [vinteren] 2013 var ansøgeren i Istanbul, Tyrkiet i en uge for at besøge en veninde. Her mødte ansøgeren sin nuværende ægtefælle, som hun tilbragte nogle dage sammen med. I tiden efter, at ansøgeren var tilbage i Ukraine, kommunikerede hun fortsat med sin ægtefælle. De besluttede, at ansøgerens ægtefælle skulle komme til Ukraine i slutningen af [sommeren] 2014, hvorefter de flyttede sammen. Ansøgeren blev gift [i efteråret] 2014. Ansøgerens ægtefælle var konverteret fra islam til kristendommen, før ansøgeren mødte ham. Første gang ansøgeren blev overfaldet, var foran partiets hovedkontor i [foråret] 2014. To ukendte personer slog og sparkede ansøgeren og hendes partifælle, mens de råbte noget i retningen af ”kommunister skal fjernes”. I [foråret] 2014 var ansøgeren og en anden partifælle på vej ind til centrum af byen for at aflevere løbesedler til to drenge, som skulle omdele disse. Fire mænd fra Aidar-bataljonen, som hører under den ukrainske hær, passede dem op, og begyndte at slå på ansøgeren, partifællen og drengene. Politiet kom hurtigt til stedet, og de tog ansøgeren og hendes partifælle med tilbage på politistationen. Her sad ansøgeren tilbageholdt i en kælder i cirka en uge. Ansøgeren blev anklaget for at have uddelt ulovlige løbesedler, som gik imod den nationale hær og den siddende regering, men ansøgeren tilstod ikke disse anklager. I den efterfølgende tid modtog ansøgeren telefoniske trusler og SMS-beskeder fra et ukendt nummer. [I sommeren] 2014 deltog ansøgeren i en konference med partiet i Belgorod, Rusland. På vej tilbage til Ukraine blev bussen stoppet ved grænsen. Alle partifællers pas blev tjekket, og to personer blev tilbageholdt. Nogle dage efter blev ansøgeren indkaldt til et møde hos den ukrainske efterretningstjeneste, SBU. Her benægtede ansøgeren at kende noget til den ulovlige information, som de to tilbageholdte partifæller blev anklaget for at have på sig. Ansøgeren underskrev samtidig et dokument, hvor hun erklærede, at hun ikke ville udrejse af Ukraine. [I efteråret] 2014 havde ansøgeren deltaget som valgtilforordnet ved parlamentsvalget i Ukraine. Da ansøgeren kom hjem til sin bopæl, var der malet et sort svastika på hendes hoveddør, og skrevet ”Død over Moskalierne” (som er et nedsættende udtryk om russerne i Ukraine). [I vinteren] 2014 var ansøgeren på vej til partiets hovedkontor, da hendes hoved blev tildækket, hvorefter hun blev skubbet ind i en bil. Ansøgeren blev tilbageholdt i et forfaldent hus, hvor to ukendte personer udsatte hende for overgreb. Personerne anklagede ansøgeren for at være en dårlig person, fordi hun kritiserede regeringen. Ansøgeren blev tvunget til at underskrive et dokument, hvor hun tilstod, at de partihandlinger, hun deltog i, var ulovlige. Ligeledes stod der, at ansøgeren var i opposition til den siddende regering, og at oppositionen skulle fjernes. Ansøgeren blev herefter slået bevidstløs, og da hun vågnede, var mændene væk. I den efterfølgende periode flyttede ansøgeren og hendes ægtefælle en del rundt. I [sommeren] 2015 forsvandt ansøgerens ægtefælle, mens ægtefællen var på besøg hos ansøgerens forældre. Ægtefællen har fortalt ansøgeren, at han var ude og handle, da uniformerede mænd tilbageholdte ham og udsatte ham for overgreb. Ægtefællen blev løsladt i [efteråret] 2015 tæt på grænsen til Rusland. Ansøgerens ægtefælle flygtede herefter ind i Rusland. Ansøgeren udrejste med fly af Ukraine [i efteråret] 2015. Ansøgeren fik hjælp af sin veninde med at arrangere rejsen. Således købte ansøgerens veninde to billetter. Den første, fra Ukraine til Israel, blev købt i venindens navn med brug af hendes pas. Den anden billet, fra Israel til Danmark, blev købt i ansøgerens navn med brug af hendes eget pas. Ansøgerens veninde instruerede ansøgeren til at smide begge pas ud i flyene, hvilket ansøgeren gjorde. Flygtningenævnet kan ikke lægge den del af ansøgerens forklaring til grund, der omhandler udrejsen af Ukraine til Danmark, idet forklaringen forekommer utroværdig og konstrueret til lejligheden, navnlig fordi ansøgeren ikke har været i stand til at forklare, hvorfor hun valgte at flyve fra Ukraine til Israel på en anden persons pas og videre fra Israel til Danmark på sit eget pas, som hun smed ud undervejs, og uden brug af visum. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren i Ukraine i 2014 i flere tilfælde har været udsat for overfald og er blevet intimideret på grund af sin tilknytning til [det politiske parti]. Nævnet finder imidlertid, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Ukraine fortsat er i risiko for forfølgelse som følge heraf. Det beror således alene på ansøgerens formodning, at de grupper, der stod bag episoderne, handlede på vegne af det nuværende ukrainske regime, ligesom der efter ansøgerens egen forklaring har været tale om enkeltstående episoder, som er ophørt efter nogen tid, og som ikke har ført til yderligere arrestation eller domfældelse. Nævnet lægger herved til grund, at oplysningerne fra ansøgerens brors ven [A] om, at der er rejst en sag mod blandt andre ansøgeren, ikke understøttes af andre oplysninger i sagen. Det forekommer i øvrigt usandsynligt, at omtalte [A], der arbejder for det ukrainske regime, skulle udlevere oplysninger om en verserende straffesag mod ansøgeren for regimefjendsk virksomhed til hendes bror. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren efter de omtalte episoder opholdt sig i Ukraine i en længere periode før sin udrejse. Det kan ikke ændre herved, at ansøgeren efter sin egen forklaring opholdt sig i skjul i denne periode. Flygtningenævnet vurderer på denne baggrund, at de omtalte episoder ikke har en karakter og en intensitet, der kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ukra/2017/4/MGO
