Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Ukraine. . Indrejst i vinteren 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er statsborgere i Ukraine. Den mandlige ansøger etnisk hazara og muslim af trosretning, og den kvindelige ansøger er etnisk ukrainer og kristen af trosretning. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Ukraine frygter overgreb fra separatisterne og de ukrainske myndigheder, der vil anklage den mandlige ansøger for at være separatist, hvis de ser optagelserne af ham i separatisternes varetægt. Den mandlige ansøger blev den […] 2014 tilbageholdt af separatister, som tog ham med til deres base i [X], hvor han blev afhørt. Han blev endvidere iklædt en separatist-uniform og tvunget til at udføre arbejde, hvilket blev optaget. Otte dage efter sin tilbageholdelse lykkedes det ham at flygte fra den kontrolpost, som han skulle arbejde ved. Han flygtede hjem til sin slægtning [A], hvor den kvindelige ansøger og deres børn allerede befandt sig. Den kvindelige ansøger blev de tre morgener efter den […] 2014, hvor den mandlige ansøger var forsvundet, opsøgt på bopælen af separatister. De bankede på døren, men gik igen, da der ikke blev svaret. Den […] 2014 blev den kvindelige ansøger uden for bopælen mødt af tre separatister, som spurgte efter ansøgernes søn. Hun sagde, at både hendes søn og ægtefælle var forsvundet, hvorefter personerne sagde, at hun skulle møde op på deres kommandocentral den følgende dag. Næste morgen den […] 2014 forlod hun og børnene bopælen, og tog ophold hos [A], hvor hun og den mandlige ansøger blev forenet. Ansøgerne og deres børn opholdt sig hos [A] i cirka to måneder, hvorefter de udrejste af Ukraine [i vinteren] 2015. Flygtningenævnet lægger ansøgernes forklaringer om separatisternes tilbageholdelse af den mandlige ansøger og henvendelse på familiens bopæl i dagene efter den […] 2014 til grund. Ansøgerne findes herefter isoleret set at være berettigede til opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, i forhold til Lugansk området. Flygtningenævnet finder dog, at ansøgerne som internt flugtalternativ kan henvises til at tage ophold et andet sted i Ukraine end i Lugansk området. Flygtningenævnet finder det således relevant og rimeligt at henvise ansøgerne hertil. Området i det øvrige Ukraine må således generelt set karakteriseres som tilstrækkeligt sikkert og stabilt, og må anses for at være lovligt tilgængeligt for ansøgerne. Flygtningenævnet har vedrørende ansøgernes personlige forhold lagt vægt på, at ansøgerne er sunde og raske og taler ukrainsk. Det af ansøgerne oplyste om deres frygt for tvangsmobilisering af såvel den mandlige ansøger som parrets søn og for diskrimination findes ikke at kunne føre til, at de ikke kan henvises til det pågældende område som IFA. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgernes frygt for forfølgelse fra de ukrainske myndigheder alene beror på ansøgernes ubekræftede formodninger om, at separatisternes optagelser af den mandlige ansøger vil komme til myndighedernes kundskab med den følge, at den mandlige ansøger risikerer overgreb. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ukra/2016/9 / KIB
