Nævnet stadfæstede i december 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ukraine. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk ukrainer og Jehovas Vidner af trosretning fra Konotop, Sumska, Ukraine. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevende til Ukraine frygter, at han og hans far vil blive dræbt af Højre Sektor, idet Højre Sektor sagde til ansøgerens far, at kujoner som dem ville blive hængt. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Ukraine frygter, at han vil blive sat i fængsel, idet han nægtede at udføre militærtjeneste, og blev sigtet som resultat heraf. Endelig har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han har oplevet en konflikt i form af afstandtagen og chikane i militærlejren som følge af sin tro. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han og hans far [en nærmere angivet dag i foråret 2015], på sit universitet, fik besøg af en mand fra militærets rekrutteringskontor. Ansøgeren blev indkaldt til en lægeundersøgelse. Ansøgeren oplyste i denne forbindelse, at han tilhørte Jehovas Vidner. [En nærmere angivet dag i foråret 2015] blev lægeundersøgelsen uagtet dette gennemført. [En nærmere angivet dag i sommeren 2015] mødte ansøgeren op på rekrutteringskontoret med en skriftlig ansøgning om alternativ militærtjeneste, grundet sin religiøse overbevisning. Dette blev imidlertid ikke imødekommet. [En nærmere angivet dag i sommeren 2015] blev ansøgeren beordret til at starte militærtjeneste. Ansøgeren fik træning i førstehjælp og kortlæsning. I træningen indgik der både teoriundervisning samt praktiske opgaver. Da ansøgeren, engang i [sommeren 2015], nægtede at udføre visse af opgaverne, blev han sat til at tømme toiletter, ligesom han blev udsat for fysisk vold. [En nærmere angivet dag i sommeren 2015] nægtede ansøgeren at aflægge faneeden. Ansøgeren nægtede dette på grund af sin tro. En befalingsmand fratog herefter ansøgerens papirer, og ansøgeren fik besked på, at han skulle møde op hos statsadvokaten [en nærmere angivet dag i sommeren 2015]. Ansøgeren mødte ikke op, og blev derfor ringet op af en mand, der fortalte ansøgeren, at han ville blive tiltalt efter den ukrainske straffelovs § 336 for at desertere. [En nærmere angivet dag i sommeren 2015] mødte tre personer op på ansøgerens bopæl. En var militærklædt, en var i politiuniform og en var civilklædt. Idet ansøgeren var til gudstjeneste med sin far, var det kun ansøgerens mormor, der var hjemme. [En nærmere angivet dag i sommeren 2015] blev ansøgerens far ringet op af en af deres trosfæller, som fortalte, at tre personer var mødt op i Jehovas Vidner lokaler for at finde ansøgeren og hans far. De skyndte sig herefter til deres bopæl, samlede deres ting og tog ophold hos nogle trosfæller. [En nærmere angivet dag i sommeren 2015] blev ansøgerens far ringet op af folk, der præsenterede sig som Højre Sektor, og han modtog trusler om, at ansøgeren og hans far ville blive hængt. [Dagen efter, at ansøgerens far havde modtaget trusler] tog ansøgerens far ophold hos nogle andre af deres trodsfæller. [Dagen efter at ansøgerens far tog ophold hos nogle af deres trosfæller] fik ansøgeren og hans far mulighed for at udrejse af Ukraine, men valgte imidlertid at blive i landet, da de håbede at finde ansøgerens mor, som var forsvundet i [ sommeren 2015]. Henholdsvis [to nærmere angivne datoer i sommeren 2015] modtog ansøgeren og hans far opkald men undlod at tage telefonen. Herudover blev ansøgeren og hans fars bopæl opsøgt endnu engang i løbet af [sommeren 2015], hvor kun mormoren var hjemme. [En nærmere angivet dag i sommeren 2015] forlod ansøgeren og hans far Ukraine. Flygtningenævnets flertal finder overordnet, at hændelsesforløbet vedrørende det af ansøgeren og hans fars påberåbte asylmotiv må vurderes som et samlet forløb, herunder vurderingen af ansøgernes troværdighed. Flygtningenævnets flertal lægger herved vægt på, at der er tale om et meget komprimeret tidsforløb over knap tre måneder. Selvom ansøgerens far har fremlagt mobiliseringsindkaldelse, er der ikke fremkommet dokumenter vedrørende den omtalte strafforfølgning af ansøgeren og hans far. Det skal herved bemærkes, at ansøgerens mormor fortsat befinder sig på ansøgerens bopæl. Henvendelser til ansøgerens far vedrørende orlov og opsigelse er sket via mellemmand, som telefonisk har orienteret ansøgerens far. Endvidere er det påfaldende, at ansøgerens mor tager til Lugansk på et tidspunk, hvor både ansøgeren og hans far, efter deres oplysninger, er involverede i problemer med de militære myndigheder. Endvidere fremstår ansøgeren og hans fars forklaringer om hele hændelsesforløbet påfaldende præcist med hensyn til de enkelte tidspunkter, navnligt henset til at der er tale om en lang række forskellige datoer. Hertil kommer, at ansøgeren og hans far i vidt omfang anvender de samme formuleringer. Dernæst må det tillægges vægt, at ansøgerens far tre gange tidligere har ansøgt om asyl i andre lande og herunder afgivet urigtige oplysninger om asylmotiv, navn og hjemland. Hertil kommer, at ansøgerens far har oplyst at have været aktivt tilknyttet Jehovas Vidner siden 2010, men at han ifølge sin forklaring aldrig er blevet døbt. Ansøgeren har ifølge sin egen forklaring selv været knyttet til Jehovas Vidner siden begyndelsen af 2014. Det skal herved bemærkes, at ansøgerens far påberåbte sig den nævnte trosretning i forbindelse med asylansøgningerne i [land] og [land] i henholdsvis 2010 og 2012. Endelig har ansøgeren og hans far forklaret upræcist med hensyn til, at de først valgte at udrejse af Ukraine [en nærmere angivet dag i sommeren 2015], selvom de ifølge deres egne forklaringer var efterstræbt af myndighederne og Højre Sektor. Sammenfattende finder Flygtningenævnets flertal, at det af ansøgeren og hans far påberåbte asylmotiv fremstår konstrueret til lejligheden, og det kan efter det foreliggende ikke lægges til grund, at der er tale om reel konvention til Jehovas Vidner, ligesom der heller ikke kan lægges nogen vægt på den fremlagte erklæring fra Jehovas Vidner i Danmark. Flygtningenævnets flertal forkaster derfor det påberåbte asylmotiv. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til Ukraine risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevende til Ukraine skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ukra/2016/23/MJM.
