Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Ukraine. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk ukrainsk og kristen ortodoks fra […], Ukraine. Ansøgeren har været politisk aktiv, idet hun har været med til at arrangere en demonstration mod den ukrainske regerings varslede mobiliseringer i 2015. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive anholdt og fængslet af den ukrainske sikkerhedstjeneste (SBU), idet de beskylder hende for at støtte separatisterne økonomisk og opbevare våben for dem. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren anført, at hendes problemer begyndte, efter at hun på opfordring fra en gammel veninde havde været med til at arrangere en fredelig demonstration mod de ukrainske myndigheders omfattende mobiliseringer. Demonstrationen [i vinteren] 2015 ved atomkræftværket i byen landsbyen […]. Forud for demonstrationen havde ansøgeren og veninden afleveret en ansøgning om tilladelse til at gennemføre demonstrationen til landsbyrådet. Hverken ansøgeren eller veninden havde underskrevet ansøgningen, der var udarbejdet af en organisation. Ansøgeren lavede plakater og deltog i det praktiske arbejde med afvikling af demonstrationen. Omkring to uger efter demonstrationen begyndte hun at modtage telefonopkald. I starten ringede de om natten og sagde ingenting. Senere begyndte de også at ringe om dagen og fremsatte trusler mod ansøgeren. Ansøgeren forsøgte forgæves at få politiet til at modtage en anmeldelse. Ansøgeren blev endvidere overvåget af to unge mænd, der stod uden for hendes opgang. En ukendt dato var ansøgeren på vej fra supermarkedet, hvor to mænd gik op på siden af ansøgeren. De talte om hende, men lod som om, hun ikke var til stede. De sagde, at hun skulle blive hjemme og ikke arbejde imod Ukraine. Et par dage før [samtalen i SBU i foråret] 2015 blev hun telefonisk indkaldt til en samtale hos SBU. Hun blev udspurgt i en venlig tone. De to mænd, der afhørte hende ville høre om demonstrationen. De to SBU folk kendte ikke til, at ansøgeren havde samlevet med […] i Donetsk. Hun oplyste herom, da hun blev udspurgt om sine generalia. Først herefter begyndte mændene at interessere sig for [ansøgerens afdøde samlever] og hendes ophold i Donetsk. Det var tydeligt, at de ønskede at tale med hende igen. 10-14 dage efter [den første afhøring i foråret] 2015 blev ansøgeren igen afhørt af SBU. Hun blev primært afhørt om sin deltagelse i demonstrationen [i vinteren] 2015, og afhøringen foregik i en brutal form, idet ansøgeren fik bundet sin hænder på ryggen og blev slået i baghovedet. SBU truede ansøgeren med otte års fængsel for hverdagsseparatisme. Ansøgeren har videre anført, at hun efterfølgende forsøgte at anmelde episoderne med SBU til politiet, men at hun blev afvist, da politiet oplyste, at de ikke kunne gøre noget, da SBU var over dem i hierarkiet. [I foråret] 2015 udrejste ansøgeren illegalt af Ukraine. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende. Ansøgeren har forklaret, at hun på opfordring fra en gammel veninde hjalp til med praktiske opgaver i forbindelse med en mindre demonstration vendt mod mobiliseringen. Demonstrationen, der var en lovligt anmeldt demonstration, fandt sted i en mindre landsby beliggende ca. 100 km. fra […]. Ansøgeren har i forbindelse med afviklingen af demonstrationen indtaget en relativt perifer rolle, og Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at ansøgerens aktiviteter i forbindelse med demonstrationen har kunnet give anledning til de natlige telefonopkald, overvågningen og chikanen, som ansøgeren har forklaret fandt sted. Ansøgeren har forklaret, at hun [ i foråret] 2015 var indkaldt til samtale hos SBU. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at SBU afhørte hende om demonstrationen, og at SBU først efter, at ansøgeren selv havde forklaret om sine personlige forhold, herunder om samlivet med […] begyndte at interessere sig herfor. Under asylsamtalen har ansøgeren derimod forklaret, at dette forhør vedrørte [samleverens] virke og ansøgerens og [samleverens] samarbejde. Ansøgeren har videre forklaret, at hun blev indkaldt til en yderligere afhøring hos SBU, og at hun i den forbindelse blev udsat for en hårdhændet afhøring, og at hun fik hænderne bundet på ryggen og tildelt slag i baghovedet. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvem der afhørte hende i forbindelse med denne sidste afhøring. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at de var de samme to mænd, der afhørte hende begge gange, og at der under den anden afhøring kom yderligere en mand tilstede, da hun blev bundet og slået. Her over for står at ansøgeren under asylsamtalen har forklaret, at der var tre personer tilstede, hvoraf den ene var en af mændene, der havde deltaget i den første afhøring. Ansøgeren har videre udbyggende forklaret, at hun under den anden afhøring blev forelagt et dokument, som man ville have hende til at underskrive. Flygtningenævnet finder på denne baggrund og efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Ukraine risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ” Ukra/2016/20/LRN
