Nævnet meddelte i maj 2016 opholdstilladelse til et ægtepar samt tre børn fra Ukraine. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
Den mandlige ansøger er etnisk ukrainer og den kvindelige ansøger er etnisk polak fra Ukraine. Ansøgerne er kristne af trosretning og ukrainske statsborgere fra […], Ukraine. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Ukraine frygter at blive fængslet og igen blive udsat for tortur eller slået ihjel af SBU, fordi han mistænkes for at være separatist, samt fordi han overlevede overgrebene [i foråret] 2014, og fordi han ikke reagerede på den tilsigelse, han modtog [i vinteren] 2014. Han har endvidere henvist til, at han frygter Højre Sektor, fordi de deltog i overgrebene [i foråret] 2014, og fordi han har nægtet at samarbejde med dem. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til sin ægtefælles asylmotiv. Hun har endvidere henvist til, at hun ikke har efterkommet indkaldelser i forbindelse med mobiliseringen af det sundhedsfaglige personale. Til støtte for sit asylmotiv har den mandlige ansøger oplyst, at han var ansat i det ukrainske skattepoliti i perioden 1997-2013 og opnåede rang af major. Han har modtaget militærtræning. Han har ikke været politisk aktiv, men har stemt på Regionernes Parti, da det under Viktor Janukovitj var den sikre vej til forfremmelser. I [vinteren] 2013 fik han som de øvrige ansatte i skattepolitiet at vide, at han skulle deltage i opløsningen af demonstrationerne på Maidan-pladsen. Der var tale om en ordre, men han nægtede at efterkomme ordren. De to efterfølgende dage forsøgte hans overordnede at presse ham til at efterkomme ordren, hvilket endte med, at ansøgeren indgav sin opsigelse. Den mandlige ansøger har videre forklaret, at han fra [vinteren] 2013 begyndte at modtage truende opkald fra ukendte personer, som han antog, var en del af Højre Sektor. Disse personer ville have ham til at arbejde for dem. Opkaldene fortsatte indtil [foråret] 2014. [I foråret] 2014 blev familien opsøgt på deres bopæl af otte personer, hvoraf fire var iført Højre Sektors uniformer, to var civilklædte personer fra SBU, en var fra militæret og en lokal politibetjent. De fire sortklædte slog på ordre fra de to mænd fra SBU den mandlige ansøger og tvang ham til at skrive under på et dokument, som han ikke ved, hvad omhandlede. Efter en ransagning af bopælen, tog personerne den mandlige ansøger med og på et ukendt sted, blev han udsat for voldsom tortur. Samtlige ansøgerens fingre blev skåret eller klippet af. Ansøgeren mistede bevidstheden. Han vågnede på et lokalt hospital [i foråret] 2014. Han har fået at vide, at han var blevet fundet i et skovområde, og at han tilsyneladende var forsøgt begravet. Han har tilbagevendende mareridt om, at han forsøger at grave sig fri. På grund af risikoen for på ny at blive pågrebet fik hustruen ham indlagt på et hospital i Kiev. Han modtog langvarig behandling på hospitaler i Kiev og Odessa. Han var ude af stand til at foretage sig noget. Han var svært deprimeret og forsøgte selvmord. Efter at den mandlige ansøger var blevet udskrevet fra hospitalet, boede familien i lejede huse i henholdsvis […] og Odessa. I perioden [efteråret] 2014 og frem til familiens udrejse i [vinteren] samme år boede de hos den mandlige ansøgers mor i […]. Han holdt sig indendørs og den øvrige del af familien holdt lav profil. I [vinteren] 2014 begyndte den kvindelige ansøger igen at modtage truende opkald. Medens familien opholdt sig i […] blev der [i vinteren] 2014 afleveret en skriftlig tilsigelse, hvoraf fremgik, at den mandlige ansøger skulle møde hos SBU, idet han var mistænkt for landsforræderi. Efter familiens flugt har han fået yderligere en tilsigelse med samme indhold. Den mandlige ansøger er fysisk og psykisk svært mærket af torturen. Han har været indlagt på psykiatrisk afdeling og er i psykiatrisk behandling. Til støtte for sit asylmotiv har den kvindelige ansøger oplyst, at den mandlige ansøger på sit arbejde blev beordret til at deltage på myndighedernes side under demonstrationer på Maidan-pladsen. Hun har videre oplyst, at den mandlige ansøger blev opsøgt af ukendte personer på familiens bopæl [i foråret] 2014, hvorefter han var tilbageholdt og udsat for omfattende tortur. Den kvindelige ansøger har endvidere oplyst, at hun er blevet indkaldt til oplæring med henblik mobiliseringen af sundhedspersonale, men at hun udeblev. Der foreligger en torturundersøgelse af den mandlige ansøger udarbejdet i 2015 af Amnesty Internationals danske lægegruppe. Ansøgeren har i forbindelse med undersøgelsen konkretiseret hvilke fysiske overgreb, han er blevet udsat for og nærmere oplyst om fysiske og psykiske eftervirkninger herfra. Ved den objektive undersøgelse er konstateret, at samtlige ansøgerens fingre er klippet af lige under knoerne. I baghovedet fra nakkeregionen ses et cirka 11 centimeter langt ar. Objektivt psykisk er ansøgeren præget af massiv medicinering. Ansøgeren fremtræder depressiv og aspontan. Ved undersøgelsen er ansøgeren ikke vurderet aktuelt psykotisk, men ansøgeren har i august 2015, på grund af akut polymorf psykose, været indlagt på psykiatrisk afdeling. Testet med Harvard Trauma Questionnaire scorer ansøgeren 3.85, hvilket er foreneligt med svær PTSD. Det konkluderes i rapporten, at der er fuld overensstemmelse mellem den beskrevne tortur og ansøgerens fysiske og psykiske skader. Hans psykiske tilstand indikerer, at han har været udsat for særdeles traumatiske hændelser og er af en sværhedsgrad, man typisk ser hos torturoverlevere. Ansøgerne har i al væsentlighed forklaret overensstemmende om asylmotivet under hele sagen. Ansøgernes forklaringer har fremstået særdeles troværdige og selvoplevede. Den mandlige ansøgers forklaring om torturen støttes af den foreliggende torturundersøgelse. Flygtningenævnet kan derfor lægge til grund, at ansøgeren har været tilbageholdt, og at han under denne tilbageholdelse har været udsat for omfattende og ødelæggende tortur. Flygtningenævnet finder, at ansøgerne har sandsynliggjort, at overgrebene på den mandlige ansøger [i foråret] 2014 var foranlediget af SBU med bistand fra personer fra Højre Sektor. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgerne har sandsynliggjort, at den mandlige ansøger, såfremt han må vendte tilbage til hjemlandet, fortsat risikerer at blive udsat for forfølgelse fra myndighedernes side. Der er herved lagt vægt på, at familien efter overgrebene [i foråret] 2014 og frem til [efteråret] samme år opholdt sig på forskellige adresser rundt omkring i Ukraine. Der er endvidere lagt vægt på, at ansøgerne i den periode, hvor de opholdt sig i hjembyen, holdt lav profil og håbede på, at den mandlige ansøger ikke længere var i myndighedernes søgelys, hvilket imidlertid blev afkræftet, da den mandlige ansøger [i vinteren] 2014 blev tilsagt til SBU på grundlag af en mistanke om højforræderi. Ud fra en samlet og konkret vurdering, hvori er indgået omfanget og karakteren af den tortur ansøgeren var udsat for [i foråret] 2014, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at den mandlige ansøger ved en tilbagevenden til Ukraine er i reel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og at begge ansøgere og deres tre børn derfor har krav på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne og medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ukra/2016/12/IBL
