Nævnet stadfæstede i oktober 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Ukraine. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Den mandlige ansøger er etnisk pashtun og muslim af trosretning fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ukrainsk statsborgerskab. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den kvindelige ansøger er etnisk ukrainer og kristen af trosretning fra […], Lugansk, Ukraine. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Ukraine frygter, at han vil blive indkaldt til militæret, og at han og hans familie vil miste livet på grund af krigen og hans etnicitet. Han har endvidere henvist til, at han frygter, at han vil blive udsat for chikane og racisme andre steder i Ukraine, både fordi han er etnisk afghaner, og fordi han kommet fra det østlige Ukraine. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han gennem årene er blevet udsat for chikane. Han åbnede i slutningen af 2003 sin egen butik. Hver måned er han af den samme person blevet presset til at betale penge. For omkring fire år siden blev han stoppet af politiet i Kiev. Efter at han havde fremvist sit pas, blev han taget med på politistationen, hvor han blev tilbageholdt i to til tre timer. Politibetjentene fratog ham de penge, han skulle bruge til at købe varer til sin butik. Umiddelbart efter blev han løsladt. [Medio] 2012 blev ansøgeren udsat for fysiske overgreb af fire unge ukendte mænd. Ansøgeren var på vej til apoteket, da de fire unge mænd stoppede ham. De råbte og talte ned til ansøgeren. I den forbindelse sparkede og slog de ansøgeren. En politibetjent kom kørende, og de fire unge mænd løb fra stedet. Politiet tilkaldte en ambulance, som kørte ansøgeren på hospitalet, hvor han var indlagt i omkring to uger. Politibetjentene besøgte ansøgeren på hospitalet, hvor han anmeldte episoden. [Medio] 2014 blev ansøgeren opsøgt af fire bevæbnede mænd på sin arbejdsplads. Disse mænd tog alle de varer, de ville, uden at betale for dem. De truede med at slå ansøgeren ihjel, hvis han ikke gav dem varerne. Ansøgeren blev i den forbindelse ikke udsat for fysiske overgreb. [Medio] 2014 standsede fire bevæbnede mænd ansøgeren, mens han kørte i sin bil. De var medlemmer af separatisthæren. De trak ansøgeren ud af bilen og talte ned til ham. En af de fire mænd tog ansøgerens bil og kørte væk i den. Ansøgeren tog rutebilen hjem. [Medio] 2014, kl. 01.00 om natten blev ansøgeren på sin bopæl opsøgt af nogle bevæbnede mænd. Mændene ringede og bankede på døren. Ansøgeren åbnede ikke. Mændene gik videre, og intet skete i forbindelse med denne opsøgning. Om morgenen [dagen efter] omkring kl. 09.00 ringede det igen på døren. Ukendte mænd bankede og ringede på døren i omkring fem minutter. Ansøgeren åbnede i døren. Den samme dag efter mændene var gået, ringede ansøgeren efter en taxa, som kørte ham og resten af hans familie til banegården, hvorfra de tog toget til Kiev. I Kiev opholdt de sig i omkring to uger, hvorefter de rejste med turistbus til Warszawa, Polen. Forinden havde de fået udstedt turistvisum til Grækenland. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Ukraine frygter, at hun vil blive tilbageholdt af den ukrainske sikkerhedstjeneste, fordi hun har afsluttet sin lægeuddannelse på et medicinsk militæruniversitet og derfor er værnepligtig. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter, at hendes ægtefælle vil blive indkaldt til militæret enten af separatister eller af de ukrainske myndigheder. Yderligere har ansøgeren henvist til, at hun frygter for sin datters liv, fordi hun offentligt har ytret sig om løsrivelsen af Lugansk. Derudover har ansøgeren i det hele henvist til sin ægtefælles asylmotiv og den generelle situation i Ukraine. Flygtningenævnet kan ikke fuldt ud lægge ansøgernes og deres datters forklaringer om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at der har været nogle episoder, som ansøgerne har oplevet som rettet mod dem som udslag af deres negative holdning til separatisterne og løsrivelsen af området, idet de har givet udtryk for deres holdning og undladt at deltage i afstemningen om løsrivelse. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgernes forklaringer, som på nogle punkter har været usikre og divergerende, ikke kan give grundlag for at antage, at ansøgerne er således eksponerede i Lugansk, at de er særligt udsatte for forfølgelse eller overgreb. Vedrørende episoden i den mandlige ansøgers butik har forklaringerne divergeret med hensyn til antallet af personer, der henvendte sig, og omfanget af tyveriet. Flygtningenævnet lægger således til grund, at der alene har været tale om tyveri af en bestemt slags varer, som de pågældende formentligt havde særligt behov for, og at episoden således ikke nødvendigvis har været rettet mod den mandlige ansøger som person. Om bilepisoden har ansøgerne forklaret forskelligt om, hvorvidt den mandlige ansøger blev standset, fordi man gik specifikt efter ham som person, eller om episoden skete i forbindelse med en mere generel trafikkontrol. Vedrørende episoderne, hvor der blev banket og ringet på døren, har forklaringerne divergeret noget med hensyn til, hvad ansøgerne hver for sig har set, og hvad der er sket med den nabo, der blev ført bort. Flygtningenævnet finder endvidere, at såfremt man har villet have fat specielt i ansøgerne, ville man nærliggende have brudt døren ind, da ansøgerne ikke åbnede døren. Den mandlige ansøger fik et nyt udenrigspas [medio] 2014, og han har under nævnsmødet forklaret, at han [medio] 2014 søgte passet over internettet, og at ansøgerne havde besluttet at udrejse fra Ukraine, da han søgte om passet. Dette harmonerer med, at ansøgerne faktisk udrejste legalt efter at have opholdt sig i Kiev i alene omkring to uger. De episoder på universitetet, som ansøgernes datter har forklaret om, er ikke af en sådan karakter og intensitet, at hun af den grund risikerer asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at familien er særligt udsat for eksponering som følge af den mandlige ansøgers afghanske baggrund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at han har uddannet sig til læge i Ukraine og arbejdet som læge i en årrække og herefter har haft selvstændige virksomheder. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgernes datter har kunnet gennemføre en bacheloruddannelse på universitetet uden at være påvirket af, at hun ikke ligner en etnisk ukrainer. Flygtningenævnet bemærker, at selvom den generelle sikkerhedssituation i Lugansk-området er vanskelig, har situationen ikke en sådan karakter, at den omstændighed, at en ansøger kommer fra dette område, i sig selv er asylbegrundende. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Ukraine risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Ukra/2015/9
