Nævnet stadfæstede i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Ukraine. Indrejst i 2014.
Ansøgerne er etniske armeniere og kristne af trosretning fra Ukraine. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive.
Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Ukraine frygter at blive dræbt i krig eller som følge af chikane. Den mandlige ansøger har til støtte herfor oplyst, at han har oplevet chikane i Ukraine på grund af sin etnicitet. Første gang han oplevede chikane, var en for ham ukendt dato [medio] 2004. Han gik en tur sammen med sin ægtefælle og sit barn, og de passerede nogle borde, da to personer rejste sig og greb fat i ham. Herefter udsatte personerne ham for vold. Ansøgeren kendte ikke personerne, men de talte om hans etnicitet på en ydmygende måde. Ansøgeren anmeldte ikke overfaldet til politiet. Den næste gang, den mandlige ansøger oplevede chikane, var i 2006, hvor han var på vej hjem fra en bytur. Tre personer opsøgte ham på gaden og begyndte uden videre at slå ham. Ansøgeren meldte heller ikke dette forhold til politiet. Omkring [primo] 2011 gik ansøgeren en aften ind i en døgnbutik. Foran butikken stod der nogle personer, som drak. Da den mandlige ansøger gik forbi dem, fik han et kraftigt slag i baghovedet, så han faldt om og slog hovedet mod en kantsten. Han blev også sparket og kaldt en række skældsord. Efter overfaldet var han indlagt i 10-11 dage, og hospitalet kontaktede politiet. Fire eller fem måneder efter overfaldet kontaktede politiet den mandlige ansøger og fortalte, at de havde fundet to af overfaldsmændene. Den sidste overfaldsmand fandt politiet ikke, men den pågældendes bror sad fængslet for mord, og han truede ansøgeren på livet. Den mandlige ansøger blev også kontaktet af moren til den ene overfaldsmand. Hun ønskede, at han skulle gøre noget, så hendes søn ikke blev fængslet for overfaldet. Ansøgeren kontaktede derfor sin advokat og sagde, at han imod normal praksis ikke ville kræve erstatning fra overfaldsmændene. De to mænd blev efterfølgende idømt tre og et halvt eller fire års fængsel for overfaldet. [Ultimo] 2012 skulle den mandlige ansøger renovere sin lejlighed. Han boede derfor hos sine forældre. Da han [primo] 2013 var færdig med at arbejde i lejligheden, tog han hjem til sine forældre. Da han kom rundt om et hjørne, greb en ukendt person fat i ham og slog ham i panden. En bil kom kørende, og overfaldsmanden samt to andre tilstedeværende stak af. Herefter tog den mandlige ansøger på hospitalet for at blive behandlet. Han bestak lægen til ikke at anmelde forholdet til politiet. [Primo] 2013 kom den mandlige ansøger hjem fra indkøb i [by] og opdagede, at nogen havde smidt en sten gennem et vindue i forældrenes hus, og at der var sat tre begravelseskranse op foran huset. Politiet kom og tog billeder. Han hørte dog ikke mere til sagen efterfølgende. [Primo] 2014 blev den mandlige ansøger overfaldet af en beruset person, som forsøgte at ringe til sine venner. Han slap fri, før vennerne nåede at komme. [Medio] 2014 blev den mandlige ansøgers forretning og otte andre forretninger brændt ned. Alle forretningerne var ejet af personer fra [et landområde]. [Medio] 2014 modtog den mandlige ansøger en indkaldelse til militæret. Han har oplyst, at han er kristen, og at det derfor er en synd for ham at dræbe og at deltage i krig. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at hendes ægtefælle vil blive dræbt som følge af hans etnicitet eller i krigen i Ukraine. Den kvindelige ansøger til støtte herfor oplyst, at hendes ægtefælle har været udsat for chikane. Hun har oplyst, at hun ikke selv har været udsat for fysisk chikane men alene verbal chikane.
Ligesom Udlændingestyrelsen kan Flygtningenævnet i det væsentligste lægge ansøgernes forklaringer til grund. Flygtningenævnet tilsidesætter dog forklaringen om, at den mandlige ansøger og hans fader allerede tilbage i 1997 eller 1998 blev overfaldet og udsat for vold på grund af deres etnicitet, som utroværdig. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerne først har forklaret herom i forbindelse med samtalen med deres advokat og mødet i nævnet, selvom episoden må siges at udgøre et centralt element i deres asylmotiv, henset til at episoden førte til, at ansøgeren og hans far blev tilbageholdt af politiet i tre dage, uden at der blev rejst sigtelse mod dem, hvorimod overfaldsmændene straks blev løsladt. Nævnet lægger efter ansøgernes forklaringer i øvrigt til grund, at den mandlige ansøger i tiden fra 2004 og frem til [primo] 2014 har været udsat for flere voldelige overfald. Flere af disse blev begået om aftenen/natten af berusede personer, og i forbindelse med overfaldet i 2011 blev den mandlige ansøger frarøvet en pung, en ring og en mobiltelefon. Efter omstændighederne i forbindelse med overfaldene kan nævnet ikke lægge til grund, at overfaldene alene har rettet sig mod den mandlige ansøger på grund af hans etnicitet, og dermed udelukke at der ikke er tale om strafbare forhold, der tilfældigt har rettet sig mod hans person. Den mandlige ansøger ikke på noget tidspunkt selv anmeldt overfaldene til de ukrainske myndigheder og har i 2012 betalt en læge for ikke at politianmelde et overfald, selvom hospitalets politianmeldelse af overfaldet i 2011 førte til en politimæssig efterforskning og senere domfældelse af to af gerningsmændene. Det bemærkes i den forbindelse, at nævnet ikke kan lægge til grund, at de senere overfald havde sammenhæng med retssagen, og det faktum, at de tiltalte og deres familier var blevet gjort bekendt med den mandlige ansøgers identitet. Myndighederne optog også anmeldelse i forbindelse med hærværket mod den mandlige ansøgers forældres hus i 2013. Herefter, og idet det heller ikke på grundlag af baggrundsoplysningerne kan lægges til grund, at de ukrainske myndigheder ikke har evne eller vilje til at efterforske og retsforfølge gerningsmænd til strafbare forhold begået mod personer med […] baggrund, må ansøgerne henvises til at søge myndighedernes beskyttelse. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgerne ikke kommer fra et område, der er direkte impliceret i kamphandlinger, og at der ikke foreligger oplysninger om, at politi og domstole i deres hjemby ikke skulle fungere. Om det forhold, at den mandlige ansøger er indkaldt til militærtjeneste, skal nævnet bemærke, at det af baggrundsoplysningerne fremgår, at der er alternativer til militærtjeneste for personer med en religiøs baggrund, der bevirker, at de ikke vil bære våben. Herefter, og idet den generelle situation i Ukraine ikke er af en karakter, der kan begrunde asyl, finder Flygtningenævnet det herefter ikke sandsynliggjort, at ansøgerne ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i reel risiko for asylbegrundende forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelser. Ukra/2015/4
