ukra20153

Nævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar og barn fra Ukraine. Indrejst i maj 2014.     
Flygtningenævnet udtalte: 
Ansøgerne er etniske ukrainer og kristne af trosretning fra Kharkov, Ukraine.  Den mandlige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Han deltog i [vinteren/begyndelsen af foråret] 2014 i politiske demonstrationer i Kharkov til støtte for Ukraine. Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerne har som asyl-motiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Ukraine frygter at blive dræbt af medlemmer af OPLOT, fordi den mandlige ansøger har vist sin støttet til den ukrainske regering i forbindelse med urolighederne i Ukraine. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv oplyst, at den mandlige ansøger har deltaget i en række politiske demonstrationer i Kharkov til støtte for Ukraine, og i den for-bindelse har den mandlige ansøger oplevet, at konflikten mellem de pro-russiske tilhængere og pro-ukrainske tilhængere eskalerede til voldelige sammenstød. Ansøgerne har forklaret, at den 6. april 2014 deltog den mandlige ansøger og hans ven i en massedemonstration til støtte for Ukraine. Un-der demonstrationen opstod der voldelige sammenstød mellem de pro-ukrainske tilhængere på den ene side, og pro-russiske tilhængere og unge maskerede mænd, OPLOT, på den anden side. Den sidst nævnte gruppe formoder ansøgerne er medlemmer af støtteorganisationen OPLOT. Ansøgerne har videre til støtte for deres asylmotiv forklaret, at under demonstrationen den 13. april 2014 blev den mandlige ansøger og hans ven, […], overfaldet af pro-russiske tilhængere og medlemmer af OPLOT. Den mandlige ansøger og hans ven blev udsat for voldelige overgreb, samt frataget deres penge og mobiltelefoner. Ansøgerne oplevede efterfølgende at blive chikaneret, idet den kvindelige ansøger blev kontaktet telefonisk af ukendte personer, som fremsatte alvorlige trusler overfor begge ansøger. Ansøgerne modtog telefontrusler frem til [slutningen af foråret] 2014, hvor ansøgeren og vennen, […], anmeldte truslerne til politiet. Ansøgerne har videre forklaret, at [en aften i foråret] 2014 blev ansøgerne opsøgt af ukendte personer, som trængte ind trappeopgangen til deres lejlig-hedskompleks og fremsatte trusler over for ansøgerne. De ukendte personer opholdt sig på trappe-opsatsen og trængte ikke ind i deres hjem, og ansøgerne blev opsøgt på deres bopæl af ukendte per-soner frem til deres udrejse. Ansøgerne har tillige anført, at den mandlige ansøgers moder efter et ophold i Ukraine har fået at vide, at vennen,[…], er forsvundet, og at ansøgerne har haft indbrud i deres lejlighed i Ukraine, hvor de har fået stjålet en mappe med deres indenrigspas og andre person-lige papirer. Den mandlige ansøger så sidste gang vennen [i slutningen af foråret] 2014. Det lægges efter ansøgernes forklaring til grund, at den mandlige ansøger i 2014 deltog i en række demonstrati-oner senest den 13. april 2014, hvorunder han blev overfaldet og udsat for fysiske overgreb af pro-russiske personer, ligesom han blandt andet blev frarøvet sin mobiltelefon, at den kvindelige ansøger i den følgende periode frem til [slutningen af foråret] 2014 modtog telefoniske opkald fra ukendte personer, hvorunder der blev fremsat trusler mod ansøgerne, at truslen [i slutningen af foråret] 2014 var af særlig grov karakter, at den mandlige ansøger og hans ven, […], anmeldte de telefoniske trusler til politiet [ i slutningen af foråret] 2014, at [vennen] oplyste, at han også havde modtaget telefoniske trusler, at der samme aften kom ukendte personer i opgangen til ansøgernes bolig, og at ukendte personer de følgende dage frem til udrejsen atter opsøgte ansøgernes bolig. Ansøgerne har videre oplyst, at den mandlige ansøgers moder under et besøg i Ukraine i begyndelsen af [sommeren] 2014 fik oplyst, at [vennen] var forsvundet. Endvidere har den kvindelige ansøgers moder i [begyndelsen af foråret] 2015 oplyst over for ansøgerne, at der havde været indbrud i ansø-gernes lejlighed, hvor der angiveligt alene var blevet stjålet personlige papirer. Flygtningenævnets flertal finder efter en samlet vurdering af ansøgernes forhold, at de begivenheder, som ansøgerne har oplyst at have været udsat for, har ikke haft et sådant omfang og intensitet, at de er omfattet af udlændingelovens § 7. Ansøgernes hjemby er beliggende i den regeringskontrolerede del af Ukrai-ne. De omtalte personer, der opsøgte ansøgernes bolig, kom ikke på noget tidspunkt ind i lejlighe-den. Ansøgerne må i givet fald henvises til at søge beskyttelse hos overordnede relevante myndig-heder. Endvidere må det tillægges vægt at ansøgerne først ansøgte om asyl [i sommeren] 2014. Bortset fra de omtalte begivenheder fremstår ansøgerne i øvrigt helt uprofileret. Uanset de generelt set vanskelige forhold i dele af hjemlandet, kan flertallet ikke lægge til grund at ansøgerne har været forfulgt ved udrejsen, eller at de ved en tilbagevenden risikere forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgerne ved en tilbagevenden skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ukra/2015/3