Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsbor-ger fra Uganda. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk muganda og muslim af trosretning fra Uganda. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Uganda frygter at blive slået ihjel af myndighederne og sin familie, fordi han er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at hans daværende ægtefælle [i sommeren 2012] kom hjem og afslørede ham i at have seksuelt samkvem med hans mandlige kæreste. Ægtefællen begyndte at skrige, hvilket tiltrak naboerne. Dette førte til, at ansøgeren og hans kæreste blev udsat for et voldeligt overfald. Politiet ankom til stedet og kørte dernæst ansøgeren og hans kæreste på hospitalet. [Ansøgeren] var tilbageholdt i en arrest ved hospitalet, fordi hans fysiske skader nødvendiggjorde daglig behandling. Efter 14 dages ophold i arresten bestak han en fængselsbetjent, som lod en bagdør i arresten stå åben. Ansøgeren flygtede fra arresten, hvorefter han tog hen til sin ven og fætter ved navn […], som opbevarede hans pas. [Ansøgerens fætter] betalte for arbejdsvisum og flybillet til Dubai, hvorefter ansøgeren udrejste af Uganda. I henholdsvis 2013 og 2014 rejste han tilbage til Uganda, i hvilke forbindelser han anvendte et pas, hvorpå hans navn er angivet som værende […]. Ansøgeren har overfor Flygtningenævnet forklaret, at hans navn rettelig er […]. Endvidere har ansøgeren henvist til, at han siden [vinteren] 2015 har været aktiv for og med LGBT Asylum, hvor han blandt andet har givet møde til foreningens månedlige møder og deltaget i samtlige arrangementer, LGBT Asylum har afholdt. I [vinteren] 2016 mødte han en mand, der bor i Sverige, og som han nu er blevet kæreste med. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet kan således hverken lægge til grund, at ansøgeren er homoseksuel, eller at han som følge heraf har været udsat for overgreb fra lokalbefolkningen eller for tilbageholdelse af politiet. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet divergerende forklaringer, herunder om centrale forhold, ligesom ansøgerens forklaring for nævnet på centrale punkter har fremstået afglidende og usammenhængende. Ansøgeren har således forklaret divergerende og usammenhængende om blandt andet, hvornår han begyndte at fatte seksuel interesse for sit eget køn og om, hvornår hans far blev bekendt med, at han var homoseksuel. Ansøgeren har således under samtalerne i Udlændingestyrelsen forklaret, at han var 18 år, da han opdagede, at han var homoseksuel, mens han for nævnet har forklaret, at var 16 år, da han blev smidt ud af college, fordi det var blevet opdaget, at han var homoseksuel. Ansøgeren har i sit asylskema angivet, at begge hans forældre blev kaldt til møde på skolen, da det blev opdaget, at han var homoseksuel, og at hans far samme dag mistede troen på ham og smed ham ud hjemmefra. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at hans far først, da han gik på sidste semester på et nyt college, fandt ud af, at ansøgeren var homoseksuel, og at ansøgeren af denne grund var blevet smidt ud af det første college. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvornår han mødte [sin navngivne mandlige kæreste] første gang, hvor gammel han var, da han og [den pågældende kæreste] indledte et forhold, om hvor hans kone havde været, før hun kom hjem og opdagede ansøgeren og [den pågældende kæreste] samt om, hvornår han første gang indrejste i Uganda fra Dubai. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret usammenhængende og divergerende om, hvorvidt han frem-viste sit pas for myndighederne i forbindelse med, at han er udrejst og indrejst i Uganda. Hertil kommer, at det ikke forekommer troværdigt, at ansøgeren skulle have opgivet samme falske navn til politiet, da han blev tilbageholdt, som er angivet i det pas, som han efter flugten fra politiet anvendte i forbindelse med udrejsen af Uganda. Den fremlagte udtalelse fra LGBT Asylum kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Uganda risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af ud-lændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Uganda /2017/3/MAD
