ugan20134

Nævnet meddelte i november 2013 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Uganda. Indrejst i 2012. Udlændingestyrelsen traf i 2013 afgørelse om administrativ udvisning af ansøgeren på med indrejseforbud i to år, jf. udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 2, § 25 b, stk. 1 og § 32, stk. 4, 2. pkt., på grund af ulovligt ophold og besiddelse af euforiserende stoffer.

Flygtningenævnet udtalte:

”At ansøgeren er etnisk munyankole og katolik fra byen Kampala, Uganda. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive slået ihjel af myndighederne på grund af sin seksuelle orientering som lesbisk. Endvidere frygter ansøgeren repressalier fra de øvrige beboere i sin landsby. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren anført, at hun i 2010 indledte et forhold til en kvinde ved navn […]. Ansøgeren boede sammen med kvinden i byen […] i en forstad til Kampala. I foråret 2011 blev de og veninden […] opsøgt af en stor gruppe af personer på bopælen, som kom med tilråb og truede med at brænde deres hus af, såfremt de ikke kom ud. Af frygt for dette valgte ansøgeren og de to andre kvinder til sidst at forlade huset. Uden for bopælen blev de blandt andet overhældt med affald og urin. Personerne var utilfredse med, at ansøgeren og […] boede sammen, da dette ikke var velanset. De beskyldte endvidere ansøgeren og […] for at oplære veninden i at indlede forhold til andre kvinder. Ansøgeren har endvidere henvist til, at en lokal sikkerhedsvagt, som patruljerede i området, ankom til stedet i følgeskab med to betjente. Ansøgeren og de to kvinder blev tilbageholdt af mændene og kørt til et andet sted. Under tilbageholdelsen blev ansøgeren udsat for krænkende behandling, herunder blandt andet tvunget til at tage sit tøj af og udsat for fysiske og seksuelle overgreb. Ansøgeren og de to kvinder blev ligeledes truet med våben til at tilstå, at de var lesbiske og gav penge til andre kvinder for at blive lesbiske. Betjentene optog tilståelsen og truede med at offentliggøre den, såfremt ansøgeren og kvinderne afslørede, hvad der var sket under tilbageholdelsen. På den tredje dag blev hun ført til en lægeklinik, hvor en læge, som var kunde hos hendes fader, hjalp hende med at flygte. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren under sin asylsag har afgivet sammenhængende og detaljerede forklaringer om sit asylmotiv, og at ansøgeren for Flygtningenævnet har givet en rimelig forklaring på, at hun først søgte om asyl efter, hun blev anholdt af politiet i Danmark. På denne baggrund har ansøgeren sandsynliggjort, at hun er homoseksuel, og at hun som følge heraf blev udsat for overgreb af først lokalbefolkningen og efterfølgende af lokale betjente i Uganda. Hun har endvidere sandsynliggjort, at betjentene tilbageholdt hende som følge af hendes seksualitet, og at de under tilbageholdelsen udsatte hende for blandt andet seksuelle overgreb, herunder voldtægt, ligesom betjentene tvang hende til at læse en erklæring op om hendes seksualitet, mens de videofilmede hende. På denne baggrund og efter baggrundsoplysningerne om forholdene for homoseksuelle i Uganda finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Uganda risikere forfølgelse som følge af, at hun er homoseksuel, og dermed tilhører en særlig social gruppe, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Der er efter karakteren af den kriminalitet, som ansøgeren har begået i Danmark, ikke grundlag for at udelukke ansøgeren fra opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 2. pkt. Flygtningenævnet meddeler derfor den ugandiske statsborger […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” ugan/2013/4