Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Uganda. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk muganda og kristen fra Kampala, Uganda. Ansøgeren har som asylmotiv hen-vist til, at han ved en tilbagevenden til Uganda frygter, at han vil blive fængslet af de ugandiske myndigheder, fordi han er biseksuel. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ved en tilbageven-den til Uganda frygter, at han vil blive slået ihjel af lokalbefolkningen eller af to af sine søstre og sin stedbror, fordi han er biseksuel. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han allerede som barn tænkte på, at han godt kunne lide drenge. Da ansøgeren var omkring 25 år, blev han bekendt med, at en mand, [A], som ansøgeren gik i gymnasiet med, var homoseksuel. Ansøgeren talte derfor med [A], og de aftalte at mødes. De mødtes imidlertid ikke efterfølgende, da [A] flyttede fra området kort tid efter. Da ansøgeren var omkring 27 år, indledte han et forhold til en mand, [B]. De mødtes efterfølgende én gang om ugen. Ansøgerens forhold til [B] varede i omkring fire år, men ophørte, da [B] fik problemer på grund af sin seksuelle observans, hvorefter [B] flygtede. Da ansøger var omkring 30 år, indledte han et forhold til en kvinde, [C], fordi ansøgerens far mente, at ansøgeren nu var en voksen mand og derfor skulle giftes. Ansøgeren har efterfølgende fået tre børn med [C]. I slutningen af 2011 begyndte ansøgeren at få problemer med sin familie. Ansøgerens stedbror, [D], og to af ansøgerens halvsøstre, [E] og [F], ønskede, at ansøgeren skulle forlade familiens bopæl, og de truede derfor med at forgifte ansøgeren. En dag havde ansøgerens søstre lavet majsgrød, som de serverede for ansøgeren, men han opdagede, at de havde kommet rottegift i grøden. Omkring et til halvandet år efter ansøgerens søstre forsøgte at forgifte ham, blev ansøgeren angrebet af [D]. Ansø-geren var på vej hjem, da han mødte [D], men da ansøgeren så [D], flygtede ansøgeren. Da ansøge-ren løb derfra, kunne han mærke, at noget ramte ham i ryggen, og da han kom til en nærliggende landsby, opdagede han, at han var blevet ramt af et spyd. Ansøgeren kontaktede sin far og landsby-rådet for at fortælle om episoden, men ingen troede på ham. Ansøgeren levede efterfølgende i skjul i omkring halvandet år, hvorefter han udrejste af Uganda [i foråret] 2016. På baggrund af ansøge-rens forklaring lægger Flygtningenævnet til grund, at han er biseksuel, og at han har levet som bi-seksuel i Uganda i en årrække. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren ikke har haft problemer med myndighederne, mens han opholdt sig i Uganda. Flygtningenævnet kan imidler-tid ikke lægge til grund, at ansøgeren har været forfulgt af lokalbefolkningen, idet ansøgeren har forklaret divergerende herom. Flygtningenævnet kan endvidere ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med sin familie til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor han havde været den dag, han blev angrebet med et spyd, og hvordan han vidste, at det var [D], der angreb ham. Derudover har ansøgeren forklaret undvigende og udetaljeret om episoden for nævnet. Endvidere fremstår ansøgerens forklaring om familiens forgiftningsforsøg mindre sandsynlig. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens udetaljerede og divergerende forklaring ikke ses begrundet i de fremlagte lægelige akter. Nævnet bemærker herved, at ansøgeren under nævnsmødet har kunnet afgive en rimelig sammenhængende forklaring om visse forhold. Flygtnin-genævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgerens forklaring om sine konflikter i Uganda som konstrueret og utroværdig. Vedrørende den generelle situation for LGBT-personer i Uganda be-mærker Flygtningenævnet, at det af baggrundsoplysninger om LGBT-personers forhold i Uganda fremgår, at om end forholdene for LGBT-personer i Uganda efter omstændighederne kan være van-skelige, er LGBT-personer ikke udsat for rutinemæssige eller systematiske målrettede overgreb fra myndighederne, jf. blandt andet rapporterne fra Udlændingestyrelsens og Dansk Flygtningehjælps fact finding mission til Kampala i Uganda, "Situation of LGBT persons in Uganda", udgivet januar 2014, US Department of State – 2013 Country Report on Human Rights Practices, UK Home Offi-ce – Country Information and Guidance Uganda af 10. april 2014. Det fremgår videre, at uanset, at homoseksualitet ifølge Penal Code Act 1950, Section 145, er ulovligt, er ingen personer blevet dømt for homoseksualitet. Ydermere fremgår det, at Ugandas forfatningsdomstol den 1. august 2014 besluttede at annullere den omdiskuterede Anti-Homosexuality Act fra 2014, jf. således Orga-nization for Refugee, Asylum and Migration – Country of Origin Report: Sexual and Gender Mino-rities, udgivet oktober 2014. Af nyere baggrundsrapporter om forholdene for homoseksuelle i Uganda fremgår det ligeledes, at forholdene for homoseksuelle i Uganda efter omstændighederne kan være vanskelige, men at der fortsat ikke er oplysninger om rutinemæssige eller systematiske målrettede overgreb fra myndighedernes side, jf. bl.a. Human Rights Watch's World Report 2018 – Uganda, udgivet den 18. januar 2018, Amnesty Internationals Annual Report 2017/18 – Uganda, udgivet 22. februar 2018, Freedom House, Freedom in the World 2017 – Uganda, udgivet 12. juli 2017 og rapport fra UK Home Office – Country Information and Guidance Uganda on Sexual Ori-entation and Gender Identity, udgivet januar 2017. Det fremgår af baggrundsoplysningerne imidler-tid endvidere, at homoseksuelle er i risiko for at blive udsat for diskrimination, trusler og overgreb i Uganda fra navnlig lokalbefolkningens side, hvilken risiko navnlig er til stede for personer, hvis seksuelle identitet er ”outwardly visible”, jf. rapport fra UK Home Office – Country Information and Guidance Uganda on Sexual Orientation and Gender Identity, udgivet januar 2017. Derudover fremgår det, at der siden 2012 årligt er arrangeret Uganda Prides, og at møder arrangeret af LGBT-organisationer, herunder også Uganda Prides, er blevet opløst af politiet ved flere lejligheder. Det fremgår endvidere, at der er en fremherskende traditionel og kulturel misbilligelse af homoseksuali-tet, at homofobi er udbredt, og at der ofte er forvirring om, hvad det indebærer at være LGBT. Selv om der er en stærk ugandisk offentlig opinion mod homoseksualitet, findes der imidlertid en række organisationer, primært i Kampala, der aktivt og åbent debatterer LGBT-rettigheder og også forføl-ger sager om LGBT-rettigheder ved domstolene. Der er endvidere etableret støttenetværker for ho-moseksuelle. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at det ikke i sig selv kan føre til asyl, at ansøgeren er biseksuel. Nævnet bemærker herved, at nævnet lægger til grund, at ansøgeren i en år-række har levet som biseksuel i Uganda uden at have oplevet asylbegrundende problemer. Flygt-ningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Uganda vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelo-vens § 7. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens helbredsmæssige forhold ikke giver grundlag for asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ugan/2019/2/EMU
