Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsbor-ger fra Uganda samt et barn. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk sebei og kristen af trosretning fra [by], Uganda. Ansøgeren har ikke været medlem af foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Uganda frygter at blive omskåret eller slået ihjel af sin biologiske far. Ansøgeren har til støtte for asylmotivet henvist til, at hendes forældre blev skilt, da hun var omkring to år. Ansøgeren boede herefter delvist hos sin mor og delvist hos morens veninde [A]. Da ansøgeren var omkring fire-fem år gammel, blev moren oplyst om, at ansøgerens far, [B], var i byen. Han ønskede at hente ansøgeren med henblik på at foretage en omskæring. Ansøgerens mor havde gemt ansøgeren hos en veninde og foregav, at hun ikke vidste, hvor ansøgeren befandt sig. [B] forlod efter to uger igen byen. Ansøgeren husker en anden episode, hvor [B] opsøgte ansøgerens mors bopæl. Ansøgerens mor fortalte [B], at ansøgeren ikke var på bopælen, mens ansøgeren gemte sig i huset. På en for ansøgeren ukendt dato i 2005, da ansøgeren var omkring otte år gammel, blev hun bortført af ukendte mænd. Ansøgeren blev bedøvet og bundet og vågnede op i et hus. Her fortalte en mand hende, at hun skulle gennemgå et omskæringsritual, og ansøgeren kunne høre lyden af trommer. Ansøgeren opholdt sig i hytten omkring to timer. Ansøge-ren blev i hytten udsat for fuldbyrdet voldtægt. Det lykkedes imidlertid ansøgeren efterfølgende at slippe væk, idet hun kradsede manden og stak fingrene i hans øjne. Den [nærmere angiven dato i foråret] 2015 blev ansøgeren bortført fra [As] bopæl af to mænd. Da ansøgeren vågnede, befandt hun sig i [Bs] brors hus, og [B] fortalte hende, at hun skulle omskæres. [Bs] bror var imidlertid modstander af, at det fandt sted i hans hus, hvorfor han hjalp ansøgeren med at flygte. Ansøgeren opholdt sig herefter hos sin stedfar, som hjalp hende med at udrejse af Uganda den [nærmere angi-ven dato i sommeren] 2015. Ansøgeren har efter sin udrejse været telefonisk i kontakt med stedfa-ren og [A], som begge har oplevet problemer efter ansøgerens udrejse. [A] mener, at deres problemer relaterer sig til ansøgerens konflikt. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren i Slovenien den [ultimo] 2015 er registreret som værende fra Sudan og med en fødselsdato den [anden dato end opgivet i Danmark] 1985. Datoen […] 1985 fremgår tillige af græske dokumenter. Ansøgerens forklaring om, hvorfor de slovenske myndigheder har registreret hende med korrekt navn og foto men med ukorrekt fødselsdato og nati-onalitet, forekommer usandsynlig. Ansøgeren har i sit asylansøgningsskema af [nærmere angiven dato ultimo] 2015 alene i brede vendinger omtalt, at hun frygter at blive dræbt, hvorimod risikoen for omskæring ikke er omtalt. Det er heller ikke omtalt, at det var hendes nærmeste familie, hun angiveligt frygtede. Det anføres udtrykkeligt, at problemerne startede, da hun fyldte 17 år i 2014. Disse oplysninger er i afgørende modstrid med senere oplysninger, som ansøgeren har givet til de danske myndigheder. Hun har ved samtaler med de danske myndigheder oplyst, at forsøgene på at få gennemført en omskæring af hende startede allerede, da hun var barn, omkring femårs alderen, og at hun som otteårig blev udsat for en fuldbyrdet voldtægt. Hun har endvidere oplyst, at det sene-ste forsøg på at omskære hende fandt sted i 2015. Disse divergenser er så væsentlige, at de efter Flygtningenævnets opfattelse ikke alene kan tilskrives mangelfulde engelskkundskaber hos ansøge-ren. Ansøgeren har ved fremmødet i Flygtningenævnet dags dato forklaret om en række enkelt epi-soder, hvor hendes far og medlemmer af dennes klan har opsøgt hendes mor. I den forbindelse har ansøgeren ved fremmødet forklaret om en episode, hvor afgrøder tilhørende hendes mor blev øde-lagt. Dette væsentlige forhold er uomtalt i de tidligere samtaler med ansøgeren. Endelig har ansøge-ren ved fremmødet forklaret, at hun var nødt til at være prostitueret i Tyrkiet. Ved tidligere samtaler har hun alene oplyst, at hun blev gravid i Tyrkiet. Selvom Flygtningenævnet kan tiltræde det af an-søgerens advokat anførte om, at nogle af de divergenser, der er henvist til af Udlændingestyrelsen i dennes afgørelse af [nærmere angivet dato i foråret] 2017, enten må betegnes som mindre væsentli-ge eller eventuelt kan tilskrives ansøgerens unge alder, finder Flygtningenævnet herefter efter en samlet vurdering, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv fremstår som så utroværdig, at den ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ugan/2018/3/MJM
